Medarbejder trak samtykke tilbage og ville have video slettet

Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik over en virksomheds manglende sletning af videooptagelser og billeder af en tidligere medarbejder på internettet, efter at vedkommende havde trukket sit samtykke tilbage.

Hvad siger reglerne?
Det følger af databeskyttelsesforordningen, at en registreret person – med visse undtagelser – har ret til at få slettet oplysninger om sig selv. Den registrerede person har derfor som udgangspunkt ret til uden unødig forsinkelse at få sine personoplysninger slettet, når vedkommende trækker sit samtykke til behandlingen tilbage, og man som virksomhed ikke samtidigt har et andet grundlag at behandle oplysningerne på.

Sagen kort
Medarbejderen, der klagede til Datatilsynet, havde under sin ansættelse i virksomheden underskrevet en erklæring, hvor han gav samtykke til, at virksomheden kunne offentliggøre billeder og videoer af ham til brug på virksomhedens hjemmeside, i foldere, nyhedsbreve og andet eksternt målrettet informativt materiale. Virksomheden havde derfor blandt andet lagt en video på YouTube, hvor medarbejderen indgik.

Efter at klageren havde fratrådt sin stilling i virksomheden, bad han den 6. september 2019 virksomheden om at fjerne filmen på YouTube. Virksomheden svarede kort efter, at de ville klippe ham ud af alle film.

Den 10. september 2019 skrev klageren igen til virksomheden, fordi han fortsat ikke var blevet klippet ud. Virksomheden oplyste samme dag, at de var ”i gang” og anmodede klager om at udvise tålmodighed.

Den 17. september 2019 oplyste virksomheden over for klager, at han nu var klippet ud af medarbejderfilmen. Men den 20. september 2019 konstaterede klageren dog over for virksomheden, at han fortsat fremgik af videomaterialet.

Klageren henvendte sig den 27. september 2019 til Datatilsynet med en klage over manglende sletning af oplysninger om ham i videomaterialet.

Den 11. december 2019 konstaterede Datatilsynet, at klageren fortsat fremgik af en video på virksomhedens hjemmeside og på YouTube.

Sagens afgørelse
Datatilsynet nåede i sin afgørelse frem til, at virksomheden ikke uden unødig forsinkelse havde slettet oplysningerne om den tidligere medarbejder, da den tidligere medarbejder ved sine henvendelser om sletning til virksomheden måtte anses for at have trukket sit samtykke til behandlingen tilbage.

I afgørelsen lagde Datatilsynet vægt på, at den tidligere medarbejder over for virksomheden oplyste, at han ønskede videomaterialet slettet, og at virksomheden efterfølgende tilkendegav, at de på den baggrund ville klippe ham ud af alle film.

Derudover lagde Datatilsynet vægt på, at den tidligere medarbejder stadig fremgik af virksomhedens film på YouTube og på virksomhedens hjemmeside tre måneder efter, at virksomheden havde oplyst ham om, at han nu var klippet ud af medarbejderfilmen.

På den baggrund fandt Datatilsynet anledning til at udtale alvorlig kritik af, at virksomhedens behandling af klagers anmodning om sletning ikke var sket i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet bemærkede i øvrigt afslutningsvist, at de i afgørelsen alene havde behandlet spørgsmålet om sletningen af oplysninger, og at de derfor ikke havde taget nærmere stilling til samtykkets gyldighed.

Dansk Erhverv vurderer
Afgørelsen viser, at det som klart udgangspunkt kræver et samtykke fra medarbejderen, hvis film og billeder af denne skal offentliggøres i virksomhedens markedsføringsmateriale.

Afgørelsen illustrerer også – i fuld overensstemmelse med Datatilsynets vejledninger – at video- og fotomateriale, som er offentliggjort på internettet, skal fjernes, hvis medarbejderen trækker sit samtykke tilbage.

Tilsvarende gælder også, selv om billedet for eksempel fremgår af en pjece, som er offentliggjort som pdf-fil. Hvis der derimod er tale om trykt materiale, kan der dog ikke forlanges tilbagekaldelse af materiale, der allerede er distribueret. Datatilsynet har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet vedrørende trykt materiale, der endnu ikke er distribueret. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, om det i sådanne tilfælde kan kræves, at materialet destrueres.

Man bør som arbejdsgiver derfor altid overveje fordele og ulemper ved at anvende egne medarbejdere i markedsføringsmateriale.