; ;
Gemt

Nedslående hoteltal for juni

30. juni 2020

Akut mangel på turister sætter tusindvis af job i fare.

Onsdag den 1. juli har Folketingets Erhvervsudvalg indkaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) til åbent samråd. Udvalget vil gerne have svar på, hvad regeringens skiftende beslutninger om udenlandske turisters adgang til at overnatte i Danmark har betydet for turismen og hotelbranchen.

Seksdagesreglen forværrer krisen i turismen og forhindrer virksomheder i at genrejse sig efter krisen. Dansk Erhverv opfordrer regeringen til at fjerne seksdagsreglen. Hotelbranchen er i forvejen hårdt begrænset af forsamlingsforbud, arealkrav mv. – en særregel som seksdagesreglen skaber yderligere unødvendige tab.

Som forberedelse til de to ministre har Dansk Erhverv sammenfattet en kort oversigt over data, så de kan få et overblik over situationen her og nu. Særreglerne for udenlandske turister har nemlig ikke kun påvirket hovedstaden. Reglerne har sat sine spor på hoteller over hele landet. 

Analysenotat - Hoteller i Danmark bløder

pdf

Download