Gemt
Presse og Nyheder

COVID-19: Nye retningslinjer for ansvarlig indretning

19. april 2020

Erhvervsministeriet har søndag eftermiddag udsendt en række nye retningslinjer om ansvarlig indretning af liberale serviceerhverv og udvalgsvarebutikker i detailhandlen, der skal være med til at skabe trygge rammer for kunder og erhvervsdrivende.


Fra mandag d. 20. april får blandt andet frisører, massører, tatovører og lignende liberale serviceerhverv med tæt menneskelig kontakt mulighed for at åbne igen. For at genåbningen kan ske så ansvarligt som muligt, så smittespredningen begrænses, og det er trygt for kunder og erhvervsdrivende, at der bliver lukket op igen, er der blevet udarbejdet et sæt retningslinjer, som skal hjælpe de omfattede erhverv med at komme godt i gang igen.

Læs myndighedernes retningslinjer for de liberale serviceerhverv

De fleste butikker i detailhandlen har gerne måttet og må fortsat holde åbent for kunder. Det gælder fx tøjbutikker og byggemarkeder. Indkøbscentre ol. skal fortsat holde lukket. Retningslinjerne for ansvarlig indretning af udvalgsvarebutikker i detailhandlen skal bidrage til mere klarhed omkring, hvordan butikkerne holder åbent i corona-tiden på den bedste og mest ansvarlige måde.

Læs myndighedernes retningslinjer for detailhandel

 

Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger til forebyggelse af smitte i erhvervsmæssig sammenhæng
Sundhedsstyrelsen har udsendt anbefalinger til forebyggelse af smitte i arbejdsmæssig sammenhæng samt plakater, som butikker, klinikker m.v. kan bruge. : Sådan kan du forebygge smitte ved tætte kontakter i erhvervsmæssig sammenhæng

 

 

Kontakt os

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.