Gemt

Nye tal: Det er stadig trygt at handle på nettet

15. april 2021

86 % af forbrugerne har ikke oplevet svindel online, og det glæder selvsagt e-handelsdirektør i Dansk Erhverv, Niels Ralund, som minder om, at det bedste værn mod svindel sidder foran skærmen. Den typiske form for svindel er manglende produkter og kopivarer. 

Hele E-handelsanalysen for februar 2021 kan hentes nederst på siden.

Selvom coronakrisen har fået antallet af indbrud til at falde, har det ikke fået flere tyveknægte til at prøve lykken online.  

Nye tal fra Dansk Erhverv viser, at knap ni ud af ti forbrugere ikke har oplevet svindel, når de handler online. Dermed ligger andelen af svindelramte danskere på samme lave niveau som de sidste år. 

Vi har i flere år sagt, at det er ganske sikkert at handle online, og nu har vi så endnu en gang fået tal, der bekræfter det. Det er positivt, lyder det fra Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv. 

Han hæfter sig ved, at tallet er stabilt, selvom coronakrisen har fået mange nye kunder på nettet. Det kan hænge sammen med, at en del forbrugere er bekymrede for svindel, selvom de heldigvis ikke har været udsat for det. 

”Der har været en del fokus på online-svindel, og det betyder sandsynligvis, at nogle bliver bekymrede. Det virker dog til, at bekymringen får dem til at huske deres sunde fornuft i stedet for helt at droppe nettet.” 

Skulle man som forbruger være så uheldig at ramme ind i en fupbutik, kan man trøste sig med, at der er gode muligheder for at få sit eventuelle tab dækket. Det bekræfter analysen – 28 % fik hele deres tab dækket, og 17 % fik tabet delvist dækket. Dertil opdagede 7% svindlen, før det kom til et tab. 

De unge rammes oftest af svindel 
Det er – måske lidt overraskende – de unge forbrugere, der er mest bekymrede for at blive ramt af svindel. Ser man på tallene er det dog ikke helt ubegrundet. Hver fjerde ung har således oplevet svindel online, mens det gør sig gældende for godt hver tiende ældre forbruger. 

Det kan hænge sammen med, at de yngre forbrugere oftest køber tøj, sko og accessories, som med afstand er den varegruppe, hvor der er mest svindel. Knap hver femte (19%), som har oplevet svindel, har oplevet det i denne kategori. I varegrupperne Elektronik og hvidevarer samt Personlig pleje og kosmetik er det desværre heller ikke helt usædvanligt, at forbrugere oplever svindel. 

Man er måske lidt mere tilbøjelig til at tage chancen eller glemme den sunde fornuft, hvis falder over et par billige sko, der kan købes på SU, end hvis man køber rejser eller andre større køb, som de ældre typisk gør,” vurderer Niels Ralund 

Blot få tilfælde med svindel med kreditkort 
Det er især manglende produkter og kopivarer, som forbrugerne rammes af, hvis de er så uheldige at blive svindlet online. Til gengæld er der få tilfælde af svindel med kortoplysninger – altså hvor kortoplysninger bliver stjålet eller på anden vis misbrugt. 

Det hænger sammen med de mange sikkerhedsværktøjer, som netop er sat i verden for a beskytte forbrugeren mod denne form for svindel, som ofte er mere omkostningstung,” forklarer Niels Ralund. 

Kinesiske butikker bag hver femte svindeltilfælde
Der har været flere omtaler af forbrugere, der er blevet svindlet på kinesiske sider, og ifølge analysen bliver hver femte svindeltilfælde da også begået på kinesiske sider. 

 

Analysen viser også, at knap hver tredje svindeltilfælde sker hos en dansk netbutik, men her er det ifølge Niels Ralund vigtigt at tage tallene med et gran salt eller to 

Det kræver ikke meget at lave en fin hjemmeside, der ser dansk ud, og har svindlerne lidt teknisk snilde, er det hurtig gjort. I mange tilfælde vil det nok vise sig, at gerningsmanden ikke har siddet i Danmark og svindlet. Jeg vil dog gerne slå fast, at ét svindeltilfælde er ét for meget, så svindlerne skal bekæmpes – uanset om de sidder i Holstebro eller Harbin. 

 

Log ind for at hente hele E-handelsanalysen for februar 2021. Den er fyldt med gode sager.

Kræver medlemskab

Du skal være logget ind for at få adgang til artiklen

Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, der har adgang til vores artikler og værktøjer.

Endnu ikke bruger? Opret dig

Kontakt os

Digital Handel

Niels Ralund

E-handelsdirektør
Medarbejderprofil
Politik og Analyse

Simon Bjerremann

Chefkonsulent