Gemt

Nyt badge til fritagelse for kravet om brug af mundbind eller visir

07. januar 2021

Fra 7. januar er det muligt for borgere at påføre sig et bagde, der kan signalere, at de er undtaget for kravet om at bruge mundbind eller visir.

Borgere, der er undtaget for reglerne om at benytte mundbind eller visir, har nu mulighed for at benytte et bagde. Det oplyser Sundhedsstyrelsen. 

Badget kan tages på og benyttes i alle situationer og steder, hvor den enkelte oplever et behov. Badget vil være gratis.

Kravet om at bruge mundbind eller visir gælder bl.a. i detailhandlen, på restauranter og cafeer. Ved at tage et badge på kan borgere gøre andre opmærksomme på, at de vurderer at være fritaget for kravet om at bære mundbind eller visir, for eksempel når de handler i butikker.

Sundhedsstyrelsen forventer, at et bagde kan forebygge uheldige episoder, hvor borgere afvises fra steder med krav om mundbind eller visir, eller mødes af andre kunder med ubehagelige kommentarer.

Badget er ikke dokumentation for at være undtaget, men skal udelukkende skabe synlighed omkring, at borgeren selv vurderer at være undtaget for kravet om at bære mundbind eller visir.

Der gælder fortsat ikke et dokumentationskrav, hvis man ikke kan bruge mundbind eller visir. Det er vigtigt at understrege, at tvivlen skal komme kunden til gode, og at reglerne ikke betyder, at man skal gå ind i en diskussion med kunder, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Læs mere om brug af det nye bagde i detailhandlen her: Sundhedsstyrelsen - detailhandel

Læs mere om brug af det nye bagde på serveringssteder her: Sundhedsstyrelsen - serveringssteder

 

Kontakt os

Handel

Lotte Engbæk Larsen

Markedschef
Medarbejderprofil