Gemt
Presse og Nyheder

Opdater dit betalingsmodul før september eller tab transaktioner

Den 14. september træder nye EU-regler i kraft, der betyder, at din webshops betalingsløsning skal have en ny sikkerhed. Det er vigtigt, at du allerede nu begynder at få lavet aftaler om det.

Nyhed

DANSK ERHVERV | E-HANDEL - 5. FEBRUAR 2019

Fra den 14. september 2019 skal din indløser afvise transaktioner, hvis ikke der er anvendt stærk kundeautentifikation. Det betyder, at du kan risikere, at have en webshop der mere eller mindre går i sort den dag, hvis ikke du har styr på dine aftaler med din Payment Service Provider (PSP). 

Du skal derfor allerede nu sikre dig, at din PSP har den nye sikkerhed klar til din webshop i god tid inden den 14. september 2019, så du også kan nå at implementerer løsningen.

Efter den 14. september 2019, vil dine kunder i højere grad end i dag opleve at modtage sms’er med en kode, når de handler på din webshop. Du bør derfor være forberedt på, at få flere kundehenvendelser i tiden umiddelbart derefter. Der kan også være behov for, at du i højere grad informere om de nye sikkerhedstiltag på din hjemmeside og i nyhedsbreve, så dine kunder ved, at der kommer en sms, når der laves en transaktion.

To-faktor godkendelsen gælder for alle transaktioner over 30 euro – altså ca. 220 kr. Der er mulighed for, at man som webshop kan sætte grænsen til at være 0 kr., hvis man ønsker den stærkere sikkerhed på alle transaktioner – på den anden side, så kan kunden også white-liste din webshop og på den måde slipper kunden helt for at anvende to-faktor autentifikation.

Løsningen minder om det kunderne allerede i dag kender fra Verified by Visa, Dankort secured by Nets og MasterCard SecureCode

Du kan læse en mere uddybende artikel om, hvornår der skal anvendes stærk kundeautentifikation

Kontakt os

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Chefkonsulent
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.