Gemt
Presse og Nyheder

Rapport fra Justitsministeriet sætter fokus på strafvirkninger

30. juni 2020

Justitsministeriet præsenterer omfattende rapport, der samler nyere forskning på straffeområdet og undersøger, hvorvidt det er muligt at påvise virkninger af straf til forskellige formål.

Det er ikke begyndelsen på en ny debat inden for kriminalitetsområdet, når Justitsministeriet spørger til betydningen af højere eller lavere straffe. I maj måned dette år udgav de en ny rapport, der på baggrund af en lang række forskningsprojekter på området blandt andet forsøger at svare på dette spørgsmål.

Rapporten centrerer sig om tre aspekter; straffens vished, strenghed og hastighed.
Straffens vished er formentlig det punkt, hvor der tydeligst findes evidens for en præventiv effekt. Her peger studier på, at en gerningsmand med højere sandsynlighed vil afstå fra at begå yderligere kriminalitet, hvis risikoen for at blive opdaget er høj. Om end resultatet primært bygger på undersøgelser af andre kriminalitetsformer end de, som detailvirksomheder typisk oplever, så indikerer fundene alligevel, at en øget opdagelsesrisiko i form af eksempelvis overvågningskameraer kan være med til at mindske kriminaliteten.

Næste vigtige aspekt berører straffens strenghed. Er der behov for strengere straffe for kriminelle handlinger? Dette spørgsmål er omdiskuteret, og det skyldes blandt andet, at holdninger herom ikke alene bygger på fakta, men også har grund i mere individuelle forståelser af retfærdighed.

Den meste forskning finder generelt ikke nogen entydig evidens for, at straffens strenghed har generalpræventive, afskrækkende effekter. De fleste studier af betydningen af sanktionstypens art peger på, at dennes strenghed har en nuleffekt.  Fokus på unge lovovertrædere viser dog ikke et nær så entydigt billede. Her gælder, at højere straffe kan have den omvendte effekt end det, der var intentionen, fordi den unge kriminelle har større risiko for at efterfølgende at begå ny kriminalitet.

Der findes kun få effektstudier, der belyser generalpræventive, afskrækkende effekter af straffens hastighed, og disse er desuden, ifølge Justitsministeriet, af ringe kvalitet. Enkelte studier indikerer, at risikoen for recidiv er en smule lavere for de gerningsmænd, der bliver anholdt relativt hurtigt. Et dansk studie finder dog, at hurtigere domme har en kriminogen effekt. Det tyder hermed på, at hurtig anholdelse kan have en kriminalpræventiv betydning, men at kortere tid fra sigtelse til afsoning omvendt kan have en kriminogen virkning.

Blandt detailvirksomheder er det et kendt fænomen, at politiet alt for ofte ikke kommer, når en butik ringer efter dem i forbindelse med for eksempel et butikstyveri, og der derudover er meget lange sagsbehandlingstider af butikstyverier, som ikke sjældent ender i tiltalefrafald og påtaleopgivelser. Der er således ikke kun tale om, at der går lang tid, før den kriminelle bliver anholdt, men at vedkommende også kan ende med at slippe uden straf. Rapportens fund tyder på, at der er god grund til at arbejde for et bedre samarbejde mellem virksomheder og politi, da det på længere sigt vil have en kriminalpræventiv effekt, at politiet kommer, når butikkerne kalder. Derimod er der intet der tyder på, at det ud fra et kriminalitetsforebyggende synspunkt giver mening af straffe hårdere. Det kan det derimod tyde på fra et retsfølelsesmæssigt synspunkt.

Kontakt os

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Chefkonsulent
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.