; ;
Gemt

Tilbud om test af udenlandsk arbejdskraft

10. august 2020

På grund af det stigende smittetryk i Danmark opfordrer regeringen nu alle virksomheder med udenlandsk arbejdskraft til at være særligt opmærksomme på mulighederne for test.

 

Regeringen har under COVID 19-krisen fastholdt adgangen for udenlandsk arbejdskraft til de danske virksomheder uden at stille krav om selvisolation eller test for arbejdstagere i forbindelse med indrejse. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger nu vigtigheden af, at arbejdsgiverne sikrer, at mulighederne for test bliver udnyttet.

”Vi oplever desværre et stigende smittetryk, og jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi fortsætter indsatsen for at forhindre smittespredning. Det skal være trygt at gå på arbejde i Danmark, og det betyder under de gældende omstændigheder, at vi skal sikre, at arbejdspladserne ikke bliver en kilde til smitte,” siger Peter Hummelgaard og tilføjer:

”Regeringen har før sommerferien sikret mulighed for, at indrejsende arbejdskraft kan blive testet, også selvom man er symptomfri. Regeringen vil gøre det så nemt som muligt for virksomheder med udenlandsk arbejdskraft at benytte denne mulighed.”.

Alle arbejdsgivere med udenlandsk arbejdskraft opfordres kraftigt til at orientere sig i nedenstående vejledningsmateriale og hjælpe med at videregive information til arbejdstagere, der indrejser fra udlandet og til at hjælpe med det praktiske i forbindelse med testning.

Test efter indrejse fra højrisikoområder

Tilbuddet/opfordringen er målrettet indrejsende, der har bopæl i udlandet, både danske og
udenlandske statsborgere.

Indrejsende arbejdstagere opfordres til at lade sig teste ved grænsen eller hurtigst muligt efter
ankomst til Danmark, hvis de har opholdt sig i højrisikoområder.

Hvis de bliver tilbudt test ved grænsen, opfordres de til at tage testen der.

Pr. 10. august er højrisikolande i Europa bl.a. Luxembourg, Spanien, Bulgarien og Rumænien. Listen ændrer sig løbende og kan findes her:  Lande i EU, Schengen samt Storbritannien, der overholder kriterierne vedr. COVID-19-smitte 

Nyansatte uden personnummer
For nyansatte i Danmark, der ikke har fået personnummer, er det en fordel at blive testet på

grænsen eller en mobil teststation, da regioner kun kan tilbyde test af personer uden CPR på
udvalgte faste teststationer (”de hvide telte”). De skal i stedet møde op ved en mobil
teststation, der kører rundt i regionen, hvis de vil testes. Du opfordres til at oplyse dine
nyansatte om dette, inden de rejser ind i Danmark.

Hvis du har ansatte, der har opholdt sig i et højrisikoland/område, anbefaler sundhedsmyndighederne, at medarbejderen selvisoleres, indtil 48 timer efter at testen blev taget. Man er dog ikke omfattet af anbefalingen, hvis man rejser frem og tilbage dagligt eller ofte, hvor Sundhedsstyrelsen i stedet anbefaler, at man bliver testet hver 7. dag.

Tilbud gælder alle
Tilbud om test gælder alle, dvs. også arbejdskraft fra ikke højrisikolande.

Vejledning om test i Danmark

pdf

Download

Vejledning til arbejdsgivere om test af indrejsende arbejdstagere

pdf

Download

Vejledning til indrejsende arbejdskraft

pdf

Download

Brev fra beskæftigelsesministeren til virksomhederne

pdf

Download

Information på engelsk, tysk og polsk

Den seneste version af vejledningerne samt versioner på engelsk, tysk og polsk altid kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside her: https://at.dk/coronasider/forebyg-coronasmitte-i-din-branche/coronasmitte-test-for-indrejsende-arbejdskraft/ 

 

Yderligere information hos Dansk Erhvervs Hotline på 3374 6400 (ansættelsesretlige spørgsmål) eller Erhvervsstyrelsens generelle COVID-19 hotline på tlf. 72 20 00 34.