Sober prognose fra Finansministeriet - lang og farefuld genopretning i vente

Finansministeriet har tirsdag offentliggjort en ny prognose for dansk økonomi, der går frem til og med 2021. Det er umiddelbart dyster læsning, der viser, at Finansministeriet forventer en negativ BNP-vækst på 5,3% i år. Det vil i så fald være det største tilbageslag siden finanskrisen i 2009, hvor BNP skrumpede med 4,9%. Finanskrisen blev dengang betegnet som den værste krise siden den store depression i 1930’erne.

Finansministeriet forventer dog, at størstedelen af aktivitetsnedgangen har fundet sted i første og især andet kvartal, hvorefter der vil ske en gradvis genopretning. Det betyder også, at størstedelen af aktivitetsnedgangen allerede har fundet sted i løbet af marts, april og maj måned. På den baggrund forventer Finansministeriet, at væksten i Danmark vil tiltage til et niveau omkring 4% i 2021.

Der er dog udsigt til en langsom genopretning, og Finansministeriet forventer ikke, at BNP vil nå tilbage på før-kriseniveauet før på den anden side af 2021. Vi ser altså ind i en periode, hvor tabet efter viruskrisen vil tage flere år at indhente igen. Det er lidt nedslående læsning, at viruskrisen på få måneder har skabt et produktionstab, der vil tage flere år igen at indhente.

Tirsdagens prognose fra Finansministeriet fremstår bestemt realistisk og giver i øjeblikket det bedste bud på retningen i dansk økonomi. Set fra min stol er der gode argumenter for den svage optimisme som Finansministeriet ligger for dagen. Epidemien synes at være under kontrol, og smittetrykket er relativt lavt. Det har muliggjort en løbende og gradvis genåbning af samfundet. Der er nok så vigtigt tegn på, at forbruget igen er begyndt at stige i takt med genåbningen. Dertil har vi set en stigning i forbrugernes vurdering af deres egen økonomi og købelyst i starten af maj.

Men det er desværre også tydeligt, at vi står over for en langsom og farefuld opstigning. Nu og her bør finanspolitikken derfor rette skytset mod de danskere forbrugere. Det er altafgørende for genopretningen, at vi igen får gang i danskernes forbrug. Ikke mindst med tanke på, at der er udsigt til en svag udvikling i eksporten.

Der er derfor også brug for tiltag, der øger danskernes forbrug nu og her. Det er super vigtigt, da hovedparten af de lønmodtagere, der i øjeblikket modtager lønkompensation, normalt arbejder i detailhandlen. Det drejer sig konkret om godt 57.000 lønmodtagere. En mere tydelig fremgang i danskernes forbrug vil simpelthen redde tusindvis af danske jobs.

Man kan fx booste danskernes forbrugslyst ved at udbetale allerede indbetalte ferie-penge. Det vil kunne frigøre op imod 55 mia. kr. efter skat. En udvidelse af BoligJobordningen til også inkludere fx restaurantbesøg kunne også være en oplagt mulighed.