; ;
Gemt

Sponsorfortælling: CamVision

14. april 2020

I hvert nyhedsbrev inviterer vi en af Crimestats sponsorere til at fortælle om deres virksomhed. Denne gang skal vi høre Andrew O’Brien fortælle om CamVision, der specialiserer sig i videoovervågning, alarm og varesikring.

Andrew O’Brien er partner og medejer af CamVision, som han sammen med Morten Iversen købte tilbage i 2008. CamVision beskytter butikker mod svind og tyveri, og specialiserer sig særligt i videoovervågning, alarm og varesikring.

Hvordan er CamVision startet, og hvad var den oprindelige tanke bag at starte CamVision?

“Virksomheden blev oprindeligt startet af tre brødre, der ejede en poolbar og en internetcafe ved siden af. Dengang var videoovervågning dyrt, så brødrene fandt ud af, at de selv kunne bygge nogle løsninger. De blev populære, og endte også med at blive solgt videre til rigtig mange. De valgte så at sælge CamVision i 2007, og det var her, at Morten og jeg kom ind i billedet.

Vi står for at sætte de teknologiske løsninger op ude hos kunder. Samtidig er vi også en serviceforretning, der står for alt det efterfølgende som f.eks. vedligeholdelse. Det er denne kombination af de to ting, jeg godt kan lide.”

Hvad arbejder I mest med lige nu?

“GDPR. Det er stadig nyt for vores kunder, og det er noget, de er meget nysgerrige på. Hvordan skal videoovervågning spille sammen med GDPR-lovgivningen? Og hvad har det af betydning for fremtiden ude hos virksomheder? Vi ser jo, at fremtiden bringer på nye initiativer som eksempelvis ansigtsgenkendelse på overvågning. Så det handler om, hvordan vi forener disse fremskridt med en lovgivning, der beskytter persondata.

Derudover bruger vi meget tid på kundetælling. Det vil sige, at vi arbejder med at implementere censorer, der kan tælle antallet af kunder i butikken. Muligheden for kundetælling vil have stor betydning for butikker. Når de ved, hvor mange kunder, der typisk er på et givent tidspunkt, kan de bedre planlægge antallet af personale. Det er først og fremmest med til at øge sikkerheden.

Samtidig medfører kundetælling en række besparelser ude hos de enkelte butikker, idet personaleløn er en af de største udgifter. Butikker kan yderligere bruge det til at vurdere, hvorvidt en kampagne har virket eller ej. På den måde får butikkerne noget data gennem den sikring, vi leverer, som de kan bruge til andre formål.

Så underviser vi rigtig meget i svind ude hos de enkelte butikker, og udvikler en hel del på dette område. Det er bare nogle af de få ting, vi arbejder med i øjeblikket. Vi udvikler ikke teknologien selv, men fokuserer i stedet på at lokalisere, hvilke sikkerhedsmæssige udfordringer butiksejere oplever, og hvordan vi kan implementere nogle teknologiske løsninger på disse.”

Hvorfor har I valgt at sponsorere Crimestat?

“Først og fremmest er rigtig mange af vores egne kunder medlemmer, og det gør det enormt relevant for os. Crimestat leverer med deres statistikker en meget vigtig information om tendenser inden for området, som vi anvender. Systemet hjælper os med at spotte tendenser og finde ud af, hvilke udfordringer virksomhederne står over for.

  • Er antallet af butikstyverier stigende af faldende?
  • Hvad stjæles? Hvordan bliver gerningsmændene fanget?
  • Hvordan ser det ud med medarbejder svind?

Data fra Crimestat giver os således en idé om, hvad fokus bør være, og hvad der virker og ikke virker.
Samtidig giver Crimestat et godt netværk. Vi får mulighed for at dele viden med andre brugere og høre hvilke udfordringer, de oplever, det er nødvendigt at gøre noget ved.”