; ;
Gemt

Straksafregn private leverandører og red arbejdspladser

Kommunernes likviditet er historisk høj. Der er derfor gode forudsætninger for at redde private arbejdspladser ved straks at afregne for offentlige indkøb hos private leverandører

Nyhed

20. Straksafregn private leverandører og red arbejdspladser

pdf

Download

FAKTAARK - Likviditet i kommuner i Region Hovedstaden

pdf

Download

FAKTAARK - Likviditet i kommuner i Region Midtjylland

pdf

Download

FAKTAARK - Likviditet i kommuner i Region Nordjylland

pdf

Download

FAKTAARK - Likviditet i kommuner i Region Sjælland

pdf

Download

FAKTAARK - Likviditet i kommuner i Region Syddanmark

pdf

Download

ANALYSE NR. 20|2020 MARTS

En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra marts 2019 viser, at kommunernes likviditet generelt er høj, og at den er øget markant gennem det seneste årti. En dugfrisk gennemgang af Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal viser, at dette billede stadig holder stik: De danske kommuner har tilsammen likviditet opgjort efter kassekreditprincippet for i alt 44,4 mia. kr.

Ingen danske kommuner har en likviditet opgjort efter kassekreditprincippet på under 1.000 kr. pr. indbygger, hvilket almindeligvis anses som en kritisk grænse. 93 ud af 98 kommuner har en likviditet pr. indbygger på over 2.000 kr., og den mest likvide kommune, Tårnby, har en likviditet på hele 21.543 kr. pr. indbygger.

Ændringer i den offentlige sektors indkøbsadfærd har stor betydning. I kølvandet på corona-epidemien og regeringens tiltag for at mindske smitte har nedlukning af skoler, børnehaver, jobcentre m.m. ført til, at private leverandører står uden opgaver og med ringe likviditet. Det er en alvorlig trussel for virksomhederne og kan koste mange arbejdspladser.

I lyset af det ekstraordinære behov for at holde hånden under danske arbejdspladser foreslår Dansk Erhverv, at den offentlige sektor bruger sin købekraft til at støtte virksomhederne ved, at:
1. Det offentlige straks betaler fakturaer for at skabe likviditet i virksomhe-derne.
2. Det offentlige opretholder kontrakterne, lader være med at aflyse og betaler virksomhederne forud for leverancer, der skal leveres på den anden side af corona-krisen.

KL har opfordret til, at kommunerne straks afregner private leverandører, og Københavns kommune har allerede besluttet at gøre dette. I Norge har deres NAV, Arbeits- og Velferdsformidling, besluttet at fortsætte nogle af betalingerne til private leverandører, selvom ydelsen i øjeblikket ikke kan leveres pga. corona-epidemien.