; ;
Gemt

Sundhedsdata kan redde liv

I dag præsenteres tre helt nye initiativer til bedre anvendelse af sundhedsdata i Danmark. Det sker på en konferencen, Data Redder Liv, hos Dansk Erhverv.

Nyhed

Dansk Erhverv lægger tirsdag den 8. maj 2018 lokaler til en konference med fokus på, hvordan vi bliver bedre til at anvende sundhedsdata. Mere end 180 beslutningstagere og relevante fagpersoner deltager i konferencen.

”Sundhedsdata har potentiale til at blive en sand guldgrube for Danmark, fordi vi har nogle helt unikke databaser og registre. Udfordringen er dog, at disse er svært tilgængelige, overblikket er begrænset og det er svært at kombinere dem. Og det er virkelig en skam. For den rette anvendelse og tilgang ville kunne give nye, videnskabelige gennembrud, der i sidste ende vil kunne redde liv,” siger Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

Styrker dansk forskning
Katrine Feilberg Schouenborg peger på, at der i forvejen bruges mange ressourcer på at registrere data i sundhedsvæsenet. Der er mindst 164 forskellige sundhedsdatabaser rundt omkring i Danmark

”Problemet er, at den decentrale placering af data gør, at få har et præcist overblik over, hvad der findes af sundhedsdata, og hvor de befinder sig. Hvis vi ønsker, at forskere, læger og virksomheder skal udnytte værdien af disse data, skal de blive både mere synlige og langt mere tilgængelige – naturligvis under fuld hensyn til persondatabeskyttelse - det vil styrke dansk forskning og investeringerne i dansk life science til gavn for patienterne, ”siger Katrina Feilberg Schouenborg.

De tre forslag, som præsenteres på konferencen er: 

  • Datalandkort, som giver overblik over hvor man kan finde data.
  • Data indgang, som kan rådgive og facilitere forskere og virksomheder, der ønsker at anvende sundhedsdata.
  • Data sandboxes, som giver mulighed for at kombinere og undersøge en lang række forskellige type data.

Bag konferencen står en lang række offentlige og private aktører, der tilsammen udgør partnerskabet ”Data Redder Liv”.

Læs mere om konferencen her.

 

Kontakt

Sundhed og Life Science

Katrina Feilberg Schouenborg

Branchedirektør
Medarbejderprofil