; ;
Gemt

Trendhim efter fusion: Vi får stadig value for money

25. marts 2021

Netbutikken Trendhim er glade for fusionen mellem FDIH og Dansk Erhverv og har blandt andet brugt medlemskabet af Dansk Erhverv i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Det glæder Niels Ralund, som håber, at endnu flere medlemmer vil gøre brug af de mange medlemsfordele, som Dansk Erhverv tilbyder.

Giver fusionen mellem FDIH og Dansk Erhverv mening?

Det mener vi, men det vigtigste er selvfølgelig, hvad medlemmerne siger. Heldigvis er der stadig opbakning.

En af de virksomheder, der glæder sig over fusionen, er netbutikken Trendhim. Det forklarer virksomhedens adm. direktør, Sebastian Petersen.

”Vi har benyttet samarbejdet med Dansk Erhverv til at blive arbejdsgivermedlem og få hjælp til at indgå en overenskomst. Den medfølgende ekspertise og rådgivning på området har vi haft stor gavn af. Vi brugte Dansk Erhverv Hotline rigtig meget - ja nærmest daglig - de første par måneder efter vi tiltrådte overenskomsten, og siden da har vi haft kontakt til den advokat, som hjalp os i forbindelse med tiltrædelsen, et par gange.”

Vidste du, at Dansk Erhverv udbyder
mere end 500 events, kurser, webinarer
og konferencer om året?


”Derudover så bruger vi flittigt hjemmesiden, hvor der er masser af gode råd, viden  og brugbare skabeloner, og så deltager vi i events,” uddyber han. 

Den melding glæder Niels Ralund.

”Det var en de helt centrale argumenter for fusionen; Vi fik flere og flere medlemmer, der havde brug for assistance om eksempelvis HR og overenskomst, som vi i FDIH ikke kunne tilbyde. Det kan vi nu, og derfor glæder det mig, at flere medlemmer allerede har gjort brug af det.” 

Det får du også som medlem - se flere medlemsfordele

Samme ansigter, flere kræfter
Der er i forbindelse med fusionen kommet mange nye varer på fordelshylden, men missionen er stadig den samme, forklarer Niels Ralund.

”Vi vil stadig skabe værdi for pengene hos medlemmerne. Nu er vi bare flere om det, og det betyder selvfølgelig, at vi kan tilbyde flere ting. Se bare på Tina Morell, som tidligere var vores juridiske enmandshær. Hun har fået et hav af nye kolleger, så vi kan bidrage med markant mere juridisk assistance – og samtidig kan medlemmerne jo stadig ringe til Tina. Medlemmerne føler forhåbentligt ikke, at de er landet i en fundamental ny organisation.”

Den mission lykkes, vurderer Sebastian Petersen.

”Vi oplever faktisk ikke den store forskel, andet end det er tydeligt, at der er en noget større organisation bagved, som helt sikkert bringer værdi især for vores administrative afdelinger. Ellers er det de samme ansigter vi kender, og de samme gode e-handelsarrangementer vi kender.” 

Vidste du, at alle medlemmer har fri adgang
til juridisk rådgivning om ansættelsesret hos
Dansk Erhvervs Hotline?
 

Gælder for lagermedarbejderen og lederen
Trendhim mener, at de får ”value for money” efter fusionen, men det kunne blive endnu bedre, hvis de får fortalt flere medarbejdere, hvordan de kan bruge medlemskabet.

Det er en opgave, som Niels Ralund er yderst bevidst om, at Dansk Erhverv selv skal hjælpe med.

”Den havde vi også i FDIH, men nu er den endnu mere vigtig - også fordi vi nu dækker meget bredere, så der er reelt noget for alle medarbejdere. Vi skal vise, at både   og lederen får noget ud af medlemskabet. Det glæder jeg meget til at fortælle yderligere om, når vi forhåbentligt snart kan komme på landevejen igen og besøge vores medlemmer.” 

Vil du se mere om, hvilke fordele et medlemskab af Dansk Erhverv giver?

Kontakt

Digital Handel

Niels Ralund

E-handelsdirektør
Medarbejderprofil