Gemt
Presse og Nyheder

Whistleblowerdirektivet er nu endeligt vedtaget

EU's ministerråd har vedtaget forslaget til direktiv om whistleblowerordninger, som bl.a. vil forpligte private arbejdsgivere med 50 eller flere medarbejdere til at etablere whistleblowerordninger. Direktivet skal implementeres i dansk ret inden for 2 år.

Nyhed

Dansk Erhverv | Personale - 7. november 2019

Baggrund
Europa-Kommissionen fremsatte den 23. april 2018 et forslag til direktiv om whistleblowerordninger.

Kommissionen henviste i forslaget bl.a. til, at der er behov for EU-regulering, der beskytter whistleblowere med henvisning til bl.a. sagerne om Paradise Papers og LuxLeaks om skatteoplysninger, sagen om VW og udledning fra dieselbiler samt sagen om Cambridge Analytica om brug af facebookoplysninger. Disse og andre såkaldte ”skandalesager” har efter Kommissionens opfattelse skadet offentlige, nationale og EU-økonomiske interesser.

Kommissionens forslag til direktivet har bl.a. til formål at sikre en effektiv beskyttelse mod repressalier, herunder disciplinære sanktioner over for whistleblowere.

Direktivets indhold
Direktivet indebærer, at medlemsstaterne i forbindelse med implementeringen skal:

  • Sikre, at virksomheder af en vis størrelse etablerer whistleblowerordninger om EU-lovgivning og et offentligt tilgængeligt meldested.
  • Sikre, at ansatte og visse forretningsrelationer under beskyttelse kan indrapportere overtrædelser af EU-lovgivning om bl.a. offentligt udbud, finansielle tjenesteydelser, produktsikkerhed, transportsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, folkesundhed, databeskyttelse, mv.
  • Sikre, at whistleblowere er beskyttet mod repressalier af enhver art – ansættelsesretligt og kommercielt.

Private virksomheder med mindst 50 medarbejdere eller mere end 10 mio. euro i årlig omsætning skal have en whistleblowerordning for tredjemand og ansatte – den såkaldte ”interne kanal”. Stort set alle offentlige myndigheder og organer er også omfattet.

Eksisterende krav om whistleblowerordning til danske virksomheder
I den finansielle sektor er der i forvejen fra EU stillet krav om etablering af whistleblowerordninger. På det finansielle område kan bl.a. nævnes følgende regulering om whistleblowerordninger:

  • Lov om finansiel virksomhed
  • Revisorloven
  • Hvidvaskloven, som også omfatter advokater og ejendomsmæglere.

Der findes derudover en række krav om whistleblowerordninger til danske virksomheder, som opererer internationalt eller er børsnoterede ved Nasdaq OMX København A/S.

Det drejer sig bl.a. om OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og om ”Anbefalinger for god Selskabsledelse” fra Komitéen for god Selskabsledelse. Sidstnævnte er såkaldt 'soft law', men børsnoterede selskaber skal ifølge reglerne fra Nasdaq OMX København A/S enten følge anbefalingerne eller fyldestgørende gøre rede for, hvorfor de ikke følger dem.

Endelig er FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv et eksempel på frivillige internationale principper, der er med til at sikre, at virksomhederne er opmærksomme på løbende at indhente konkret feedback fra både interne og eksterne kilder om virksomhedens adfærd, fx via whistleblowerordninger.

Dansk Erhverv bemærker
Whistleblowerdirektivet skal implementeres i dansk ret indenfor en frist på to år. Dansk Erhverv har sammen med resten af DA-fællesskabet stor fokus på implementering af direktivet og deltager i de indledende drøftelser med Justitsministeriet.

Dansk Erhverv følger udviklingen tæt og vil orientere vores medlemsvirksomheder løbende.

Kontakt os

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.