FerieKonto eller feriegaranti?

Guide

Hvis medarbejderen har ret til feriegodtgørelse under sin ferie, skal feriegodtgørelsen som udgangspunkt afregnes løbende til FerieKonto. For medarbejdere med ret til ferie med løn, afregnes der kun feriegodtgørelse til FerieKonto i forbindelse med fratrædelsen. 

FerieKonto anvendes dog ikke, hvis virksomheden er omfattet af en overenskomst med en feriegarantiordning, som arbejdsgiveren har valgt at udnytte. En feriegarantiordning betyder, at arbejdsgiveren kan beholde feriegodtgørelsen i virksomheden, indtil medarbejderen skal have den udbetalt i forbindelse med, at ferien holdes. En feriegarantiordning kræver, at der stilles en garanti for feriepengene og der er kun ret til at anvende feriegarantiordning, hvis det fremgår af en overenskomst, som virksomheden er omfattet af. I Dansk Erhvervs landsoverenskomster fremgår det om - og i givet fald hvordan - der kan anvendes feriegarantiordning for medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Værktøjer