; ;

Varsling af ferie i opsigelsesperioden

Guide

Hovedferie
Hvis du opsiger en medarbejder, kan du varsle, at medarbejderen skal holde sin hovedferie i opsigelsesperioden, hvis hovedferien kan placeres i opsigelsesperioden sammen med ferievarslet på 3 måneder. Er der ikke plads, kan du ikke kræve, at medarbejderen holder hovedferie i opsigelsesperioden. Det gælder, uanset om hovedferien allerede før opsigelsen var planlagt til at ligge i denne periode.

Det er dog muligt at indgå en aftale med medarbejderen om, at hovedferien kan placeres i opsigelsesperioden, f.eks. i forbindelse med en fratrædelsesaftale.

Eksempel
Du planlægger at opsige en medarbejder med 3 måneders varsel den 31. marts 2018 til fratrædelse den 30. juni 2018. Da opsigelsesvarslet kun er 3 måneder, kan du ikke kræve, at medarbejderen holder hovedferie i opsigelsesperioden. Du har nu følgende muligheder:

  • at indgå en aftale med medarbejderen om, at medarbejderen holder sin hovedferie i perioden,
  • at afgive opsigelsesvarslet senest den 10. marts 2018, så der er plads til hovedferien indenfor opsigelsesvarslet, eller
  • at afregne ferien til FerieKonto eller via feriekort.

Restferie
Hvis du har opsagt en medarbejder, kan du varsle, at medarbejderen skal holde sin restferie i opsigelsesperioden, hvis antallet af feriedage kan placeres i opsigelsesperioden sammen med ferievarslet på 1 måned. Er ferien allerede aftalt, holdes den som planlagt.

Værktøjer