;

KONKURRENCEEVNEBAROMETER | ARBEJDSKRAFT

Danmark står stærkt på indikatorerne fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne prioriterer at fastholde talent. På indikatorerne for, hvor let det er at ansætte udenlandsk arbejdskraft, ligger vi nede på en 26. plads i feltet af OECD-lande.

Søjlerne angiver Danmarks placering blandt 35 OECD-lande. Den grønne farve angiver en placering i øverste tredjedel, gul angiver en placering i midterste tredjedel og rød angiver en placering i den nederste tredjedel ift. de øvrige lande inden for hver indikator. Dyk ned i data længere nede på siden.

Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for arbejdskraft viser, at Danmark samlet set indtager en fjerdeplads blandt 35 OECD-lande. Det er efter lande som Schweiz, USA og Holland, men foran lande som Tyskland, Irland, Norge, Sverige og Finland.

Danmark står stærkt på følgende indikatorer: fleksibilitet på arbejdsmarkedet, aktive arbejdsmarkedspolitikker og sammenhængen mellem løn og produktivitet. Og vi ligger næsten helt i top i forhold til, at det er en prioritet for virksomhederne at tiltrække og fastholde talent.

På indikatoren for hvor let det er at ansætte udenlandsk arbejdskraft, ligger vi noget længere nede i feltet af OECD-lande på en 26. plads.

Samtidig indtager vi en 10.-13. plads, når det handler om at få højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft tiltrukket til landet og den langsigtede vækst i arbejdsstyrken. Det er akkurat bedre end Sverige men dårligere end Holland.

Det er afgørende for virksomheders konkurrenceevne, at behovet for nye ansatte kan matches af et tilstrækkeligt stort og kompetent udbud af attraktiv arbejdskraft. Når virksomheder rekrutterer forgæves, eller i mangel på bedre rekrutterer medarbejdere fra periferien af det kompetencefelt, som er nødvendigt for at løse opgaverne, så svækker det virksomhedernes muligheder for at generere vækst.

Tidligere har virksomhederne kunne løse udfordringen med mangel på medarbejdere ved bl.a. at hente arbejdskraft fra Tyskland og Østeuropa. Siden starten af 2013 er antallet af udenlandske fuldtidsmedarbejdere vokset med 140.000 eller godt 15.500 årligt, jf. jobindsats.dk. Men ledigheden i de lande, hvor vi henter flest udenlandske medarbejdere, er i flere tilfælde nu lavere end i Danmark. Samtidig er der udsigt til meget små stigninger i strukturel beskæftigelse i Danmark i årene efter 2023.

Selvom der er udsigt til et stigende udbud af arbejdskraft de kommende år, stiger udbuddet ikke tilstrækkeligt til at kunne understøtte private virksomheders behov for arbejdskraft under en ny økonomisk vækstperiode. Uden nye reformer, der sikrer markante stigninger i udbuddet af arbejdskraft de kommende år, kan det derfor blive svært at fastholde en balanceret økonomisk vækst over et længere stræk.

Derfor foreslår Dansk Erhverv, at:

  • Antallet af tilbagetrækningsordninger målrettet seniorer, der forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, forenkles og reduceres med henblik på at antallet af danskere på tilbagetrækningsordninger reduceres med minimum 30.000 personer.
  • Det gøres nemmere at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Sagsbehandlingstiderne skal nedbringes, kravet om dansk bankkonto skal afskaffes, og flere virksomheder skal inkluderes i fasttrack-ordningen, så virksomheder ned til fem ansatte bliver inkluderet.
  • Indtægtsgrænsen for at udenlandske arbejdstagere kan tage imod et jobtilbud i Danmark igennem beløbsordningen nedsættes til 360.000 kr. I dag er ordningen delt i to spor; et spor hvor indtægtsgrænsen er 445.000 og et andet spor, hvor indtægtsgrænsen, afhængigt af udviklingen i ledigheden midlertidig, er sat ned til 375.000 frem til 2025.
  • Topskattegrænsen forhøjes med ca. 147.000 kr., så flere tilskyndes til at arbejde.
  • Afskaffe seniorjobordningen, da ordningen lægger beslag på arbejdskraft, der alternativt kunne være ansat i ordinær beskæftigelse.
  • Afskaffe aktivitetstillægget for unge kontanthjælpsledige, så unge ikke belønnes for at være langt væk fra arbejdsmarkedet. Aktivitetstillægget gør i dag, at ydelsen for nogle unge er ca. dobbelt så høj, hvis de er aktivitetsparate i stedet for jobparate.
  • Ledige i højere grad end det er tilfældet i dag skal stå til rådighed for de jobmuligheder, der viser sig. Det kan bl.a. ske ved at indføre et enstrenget sanktionssystem for forsikrede ledige og ved at styrke tilsynet med lediges jobsøgning.
  • Øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere, bl.a. ved at indføre et krav om 37-timers aktivitet for ledige ikke-vestlige indvandrere og flygtninge som forudsætning for at få udbetalt ydelser.

Gå på opdagelse i Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for arbejdskraft i rapporten herunder:

Erhvervslivets rammevilkår | Danmarks konkurrenceevne

Kontakt

Har du spørgsmål til vores arbejde med arbejdskraft?

Politik og Analyse

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef
Medarbejderprofil