Danmark står særlig stærkt inden for indikatoren og det område, der handler om, at protektionisme fra regeringen ikke forhindrer virksomhedernes forretning. Til gengæld placerer vi os længere nede af listen, når det gælder restriktiv regulering og integrationen af handel i EUs indre marked.

Søjlerne angiver Danmarks placering blandt 35 OECD-lande. Den grønne farve angiver en placering i øverste tredjedel, gul angiver en placering i midterste tredjedel og rød angiver en placering i den nederste tredjedel ift. de øvrige lande inden for hver indikator. Der er alene data for 22 EU-lande ift. indikatorerne for Indeks for integration i service- og varehandel. Dyk ned i data længere nede på siden.

Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for indre marked og frihandel viser, at Danmark samlet set indtager en 11. plads blandt 35 OECD-lande. Det er et stykke efter lande som Irland, Holland og Belgien, men foran lande som Finland, Schweiz, Norge og Sverige. 

Danmark står særlig stærkt inden for det område der handler om, at protektionisme fra regeringen ikke forhindrer virksomhedernes forretning – her er vi kun overgået af Finland. Til gengæld placerer vi os længere nede af listen, når det gælder restriktiv regulering og integrationen af varehandel i EU’s indre marked.

På integration af servicehandel ligger vi nummer 6 blandt 22 lande i EU, som der er data for. Danmarks dårligste placering er vedrørende integrationen af varehandel. Her ligger vi i den dårligste halvdel af de 22 EU-lande, men foran lande som Italien og Frankrig.

Endelig ligger vi højt placeret, når det handler om overskuddet på betalingsbalancen med udlandet, der inkluderer alle indtægter til eksport og import af varer og serviceydelser samt formueindkomster. Til gengæld ligger vi kun nr. 13 blandt de 35 OECD-lande, når det handler om væksten i indtægterne til betalingsbalancen de sidste 10 år.

Som en lille åben økonomi er Danmark afhængig af eksport til og import fra andre lande. Et styrket indre marked i EU og øget frihandel gennem handelsaftaler med tredjelande er derfor et helt afgørende rammevilkår for danske virksomheders adgang til at afsætte varer og tjenesteydelser uden for landets grænser.

Det indre marked har skabt enorm værdi for Danmark, men der er stadigt et stort uudnyttet potentiale i at sikre bedre håndhævelse og implementering i det indre marked. Hver gang reglerne ikke overholdes, falder værdien af det europæiske samarbejde. Hertil kommer, at en stribe lande vedholdende indfører national særlovgivning, der i effekt begrænser det indre marked og i nogle tilfælde direkte er i strid med eksempelvis Servicedirektivet.

Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at stort set hele tabet fra coronakrisen kan dækkes af en fuld implementering og videreudvikling af det indre marked.

Manglende harmonisering af lovgivning og håndhævning af princippet om gensidig anerkendelse inden for EU er et tilbagevendende problem, der bidrager til særregler, begrænser værdien af at lave fælles lovgivning og skaber fragmenteret indre marked.

Industri- og konkurrencepolitikken indebærer også en væsentlig risiko for protektionisme. Der skal være fri og fair konkurrence, og EU skal bidrage til at beskytte danske virksomheder mod unfair konkurrence. Beskyttelsen skal dog ske på en hensigtsmæssig måde, hvor der ikke anvendes massive statsstøtteordninger til udvalgte virksomheder eller sektorer, så vi ender med at ligne de lande, vi kritiserer.

Efter en ambitiøs tid før coronakrisen med mange nye handelsaftaler, er udviklingen næsten gået i stå. Der er langt mindre fremskridt i handelsaftalerne og færre af dem, end vi har set i de foregående år. Her bør Danmark lægge en langt mere ambitiøs linje, så vi kan høste de fordele, som handelsaftalerne giver. Og der er behov for, at de indgåede handelsaftaler anvendes i tilstrækkelig grad.

Gå på opdagelse i Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for indre marked og frihandel i rapporten herunder: