Indre marked og frihandel

Danmark står særlig stærkt inden for indikatoren og det område, der handler om, at protektionisme fra regeringen ikke forhindrer virksomhedernes forretning. Til gengæld placerer vi os længere nede af listen, når det gælder restriktiv regulering og integrationen af handel i EU´s indre marked.

KONKURRENCEEVNEBAROMETER | INDRE MARKED OG FRIHANDEL

Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for indre marked og frihandel viser, at Danmark indtager en 9. plads blandt 35 OECD-lande. Det er et stykke efter lande som Irland, Holland og Belgien, men foran lande som Korea, Israel, Sverige, Østrig, Tyskland og Finland.

Dykker vi ned i indikatorerne, står vi i Danmark særlig stærkt inden for det område, der handler om, at protektionisme fra regeringen ikke forhindrer virksomhedernes forretning.

Til gengæld placerer vi os længere nede af listen, når det gælder restriktiv regulering og integrationen af handel i EU´s indre marked.

På integration af servicehandel ligger vi kun lige i den bedste halvdel blandt de 22 lande i EU, som er med i barometeret. Irland, Estland og Belgien placerer sig i toppen ift. integration af servicehandel. Danmarks dårligste placering er ift. integrationen af varehandel. Her ligger vi i den dårligste halvdel blandt de 22 EU-lande.

Endelig ligger vi fortsat næsten helt i top, når det handler om overskuddet på betalingsbalancen med udlandet, der inkluderer alle indtægter til eksport og import af varer og serviceydelser samt formueindkomster.

Til gengæld ligger vi kun nr. 15 blandt de 35 OECD-lande, når det handler om væksten i indtægterne til betalingsbalancen de sidste 10 år.

Tagget # angiver Danmarks placering blandt OECD-landene på de respektive indikatorer. Herunder kan du sammenligne Danmarks konkurrenceevne på rammevilkåret indre marked og frihandel med øvrige OECD-lande.

Konkrete, politiske forslag

På baggrund af indsigterne, Konkurrenceevnebarometeret giver, arbejder Dansk Erhverv for at få gennemført en række konkrete, politisk forslag. Såfremt forsalgene bliver gennemført, vil det bidrage til, at Danmark – et vilkår ad gangen – bliver et bedre land at drive virksomhed i.

Dansk Erhverv arbejder blandt andet for

  • Et fælles momssystem i EU, der vil sikre færre administrative byrder og mindre konkurrenceforvridning.
  • Én indgang for virksomheder til det indre marked, så virksomheder kun skal henvende sig ét sted, når man gerne vil sælge sine varer eller tjenesteydelser i et andet EU-land.
  • Fuld implementering af Servicedirektivet. Hvis direktivet efterleves som aftalt, kan der realiseres et enormt potentiale.
  • Bedre udnyttelse af de eksisterende handelsaftaler. Det skal være nemmere for danske virksomheder at benytte handelsaftalerne, og kendskabet til mulighederne skal generelt øges.
  • Revision af e-handelsreglerne, så de europæiske regler gælder for alle spillere på det europæiske marked. Det skaber lige konkurrencevilkår og bedre beskyttelse af forbrugerne i det indre marked.
  • Sikring af regler for bedre regulering i EU, så ingen forslag fremsættes uden grundig konsekvensvurdering, der inkluderer alle relevante stakeholdere.
  • Bekæmpelse af den stigende protektionisme ved udhuling af konkurrencereglerne og konkurrenceforvridende statsstøtte. Coronakrisen har nødvendiggjort statsstøtte i en overgangsperiode, men når krisen er ovre, skal vi tilbage til normalen.

MERE OM RAMMEVILKÅRET | Indre marked og frihandel

Tabet fra corona-krisen kan dækkes af en fuld implementering og videreudvikling af det indre marked

Danmark er et meget lille marked, og som en lille åben økonomi er vi meget afhængig af eksport til og import fra andre lande. Derfor skal vores virksomheder have adgang til at afsætte varer og tjenesteydelser uden for landets grænser. Et styrket indre marked i EU og øget frihandel gennem handelsaftaler med tredjelande er derfor et helt afgørende rammevilkår for danske virksomheder.

Det indre marked har skabt enorm værdi for Danmark, men der er stadigt et stort uudnyttet potentiale i at sikre bedre håndhævelse og implementering i det indre marked.

Læs mere: Dansk Erhverv lancerer kampagne, der sætter fokus på #rammevilkår

Vi mister hver dag værdi af samarbejdet, fordi reglerne ikke overholdes, som vi har aftalt det. Hertil kommer, at en stribe lande vedholdende indfører national særlovgivning, der i effekt begrænser det indre marked og i nogle tilfælde direkte er i strid med eksempelvis Servicedirektivet. Tjenesteydelser halter især bagefter, og dette er særligt alvorligt, da disse udgør en stadigt stigende del af både dansk og europæisk økonomi.

Dansk Erhverv har beregnet, at stort set hele tabet fra coronakrisen kan dækkes af en fuld implementering og videreudvikling af det indre marked.

Manglende harmonisering af lovgivning inden for EU er også et tilbagevendende problem. Hvis vi ikke harmoniserer reglerne, så ender vi med 27 forskellige regler, og så er værdien af at lave fælles lovgivning jo væsentligt begrænset. I de tilfælde, hvor man ikke kan harmonisere (eller ikke har kunnet blive enige endnu), benytter man princippet om gensidig anerkendelse - altså at man grundlæggende anerkender, at hvis noget kan sælges lovligt i et EU-land, så kan det også i et andet. Det princip bliver heller ikke håndhævet tilstrækkeligt, og man får derfor en fragmentering af det indre marked.

Industri- og konkurrencepolitikken indebærer også en væsentlig risiko for protektionisme. Vi skal i EU beskytte os mod unfair konkurrence, men vi skal ikke sætte massive statsstøtteordninger til specifikke virksomheder eller sektorer i søen og dermed efterligne det, som vi kritiserer visse tredjelande for at gøre.

Der skal være fri og fair konkurrence – ikke et misforstået forsøg på kunstigt at skabe europæiske industrigiganter.

På den handelspolitiske scene kaster coronakrisen fortsat skygger. Oveni det kommer, at verdenshandelsorganisationen (WTO) er under pres. Det multilaterale system er derfor reelt i krise og uden muligheder for at adressere unfair konkurrence fra tredjelande.

Efter en ambitiøs tid før coronakrisen med mange nye handelsaftaler er udviklingen næsten gået i stå. Der er langt mindre fremskridt i handelsaftalerne og færre af dem, end vi har set i de foregående år. Her bør Danmark lægge en langt mere ambitiøs linje, så vi kan høste de fordele, som handelsaftalerne giver. Ift. de handelsaftaler, der allerede er indgået, så viser billedet desværre også, at de ikke udnyttes i tilstrækkelig grad - særligt de små og mellemstore virksomheder udnytter ikke mulighederne.

Erhvervslivets rammevilkår | Danmarks konkurrenceevne

KAMPAGNE | VELSTAND ELLER VELFÆRD?

Det starter med erhvervslivets rammevilkår.

Og vi mener i ramme alvor, at jo bedre de er, jo bedre har Danmark det.

Kontakt

Har du spørgsmål til vores arbejde med indre marked og frihandel?

EU og International

Lasse Hamilton Heidemann

EU- og International Chef
Medarbejderprofil

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.