KONKURRENCEEVNEBAROMETER | SKAT

Danmark ligger omkring den midterste tredjedel, når vi ser på erhvervsskattesatserne sammenlignet med OECD-landene. Vi ligger i bund, når det handler om det samlede skattetryk og den samlede skattebyrde.

Søjlerne angiver Danmarks placering blandt 35 OECD-lande. En grønne farve angiver en placering i øverste tredjedel, gul angiver en placering i midterste tredjedel og rød angiver en placering i den nederste tredjedel ift. de øvrige lande inden for hver indikator. Der er alene data for 22 EU-lande ift. indikatoren om Effektiv gennemsnitlig selskabsskat. Dyk ned i data længere nede på siden.

Dansk Erhvervs konkurrenceevnebarometer for rammevilkåret skat viser, at Danmark samlet set indtager en 28. plads blandt i alt 35 OECD-lande.

Det er på niveau med lande som New Zealand, Spanien, Holland og Italien. Men det er langt efter lande som Irland og USA, og et stykke efter lande som Finland og Norge, der indtager 20. pladsen og 21. pladsen.

Danmark ligger nummer 15 blandt OECD-landene, når vi ser på erhvervsskattesatserne. Vi ligger helt i bund, når det handler om det samlede skattetryk og den samlede skattebyrde.

Hvis man sammenligner med de andre små og mellemstore lande i OECD, så ligger vi også under gennemsnittet, når vi ser på selskabsskattesatserne og erhvervsskatterne på overskud.

For den effektive gennemsnitlige selskabsskattesats ligger vi nummer 12, men her er der kun sammenlignelige data med i alt 22 EU-lande.

Skatter og afgifter er samlet set den største enkeltomkostning for danske virksomheder og er derfor en væsentlig faktor for virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til at kunne klare sig mod udenlandske konkurrenter. Knopskydningen i det danske skattesystem har medført, at håndteringen af skattebetalingen og det administrative system lægger beslag på store ressourcer hos virksomhederne. Større enkelhed i skatteafregningen er derfor afgørende for virksomhedernes – og dermed Danmarks - konkurrenceevne.

Danmark er et af de lande, hvor skattetrykket er højest og dermed også et af de lande, hvor virksomhedernes omkostninger til skatter og afgifter er størst. Det går ud over konkurrenceevnen. Det omfattende danske skattesystem er samtidig meget komplekst, hvilket giver et særskilt problem. Mangeartede regler er svære at håndtere og giver administrativt besvær for virksomhederne, og de komplicerede regler udfordrer samtidig skattemyndighederne, som er hårdt belastede. Svære regler fører også til flere skattesager mellem virksomheder og myndigheder, hvilket yderligere er en hård belastning for virksomhederne.

Konkurrencen mellem landene er global og stigende. Det er positivt, fordi det øger potentialerne for vækst og velstand. Desværre er danske virksomheder udfordret af, at udenlandske virksomheder har mere gunstige regler i deres hjemlande. Uens regler landene imellem forvrider danske virksomheders konkurrenceevne.

Derfor foreslår Dansk Erhverv, at:

  • Selskabsskatten sænkes til 19 pct., så Danmark ligger på niveau med de øvrige små og mellemstore EU-lande.
  • Afskaffe begrænsningen på fuld underskudsfremførsel, da den uhensigtsmæssigt rammer nystartede og forsknings- og videnstunge virksomheder, der svinger mellem år med overskud og underskud.
  • Fjerne udbyttebeskatningen for selskaber, da den er en væsentlig barriere ikke blot for at tiltrække udenlandsk kapital, men også for at få danske virksomheder til at investere i andre danske virksomheder.
  • Afskaffe den høje aktiebeskatning på 42 pct. for indkomster over 56.500 kr. årligt, så der er en flad sats på 27 pct. for al aktieindkomst.
  • Der indføres et fradrag for etableringsomkostninger, så der skabes incitament til at etablere og udvide virksomheder og dermed skabe nye arbejdspladser.
  • Der indføres fuldt fradrag for repræsentationsudgifter og erhvervsmæssige restaurationsudgifter.
  • Sanere punktafgifterne og sænke de mest grænsehandelsfølsomme afgifter, så vi får taget fat om problemet med grænsehandelen og knopskydningen af afgifterne.
  • Virksomhedernes skattesager behandles hurtigere hos Skattestyrelsen og hos domstolene.
  • Iværksættere og nøgleinvestorer inden notering kan beslutte, om de vil beskattes efter lager- eller realisationsprincippet. Muligheden kan til en start indføres for børsnoteringer på SMV-børser, så som First North og Spotlight.
  • Afskaffe iværksætterskatten, så det bliver mere attraktivt at investere i unoterede iværksættervirksomheder.

Gå på opdagelse i Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for skat i rapporten herunder:

Erhvervslivets rammevilkår | Danmarks konkurrenceevne

Kontakt

Har du spørgsmål til vores arbejde med skat?

Politik og Analyse

Jacob Ravn

Advokat, souschef PA og Skattepolitisk chef
Medarbejderprofil