{{title}}
{{body}}
;
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
05. august 2025
Hos softwarevirksomheden Vitec MV, der udvikler læse- og skriveteknologi til bl.a. ordblinde, er AI hverken et buzzword eller et mål i sig selv. For dem handler det om at skabe målbare forbedringer, der gavner brugeren.
“Vi tilføjer ikke AI bare for at kunne sige, at vi bruger det. Det skal forbedre produktet og gøre en forskel for brugerne. Så hvis det gavner slutbrugerne, selv med nogle få procenter, så er det en succes,”siger Esben Gaarsmand, CTO hos Vitec MV.
Hyldevarer frem for egen udvikling
På trods af, at Vitec MV ikke, ligesom de store tech-virksomheder, har kapaciteterne til at brænde penge af på udviklingen af egne AI-løsninger, formår de stadig at gøre AI til en integreret del af forretningen. De køber nemlig AI-hyldevarer hos en håndfuld forskellige softwarevirksomheder, som de inkorporerer forskellige steder i deres produkter.
“De AI-løsninger, vi køber, er standardprodukter fra forskellige leverandører, og de er ikke bygget til at arbejde sammen automatisk. Det er derfor os, der skal binde teknologierne sammen som et spindelvæv, hvor vi kan styre hvornår de enkelte løsninger bliver taget i brug.”
Virksomheden benytter blandt andet AI i deres tale-til-tekst-funktion, der gør skriftlige opgaver lettere for brugeren, ved at omdanne tale til tekst i realtid. Derudover benytter de også AI-tokenization i deres grammatikforslag, og har samtidig forbedret deres oplæsningsstemmer markant ved hjælp af AI.
“Det er de her små tweaks hele tiden, hvor vi vurderer, hvor det har størst impact, og hvor vi har tiden og økonomien til det. En mindre virksomhed som vores har ikke ressourcerne til at satse på udvikling af egen AI. Vi har anlagt en mere pragmatisk tilgang, hvor vi først og fremmest fokuserer på at gøre vores produkter så gode som muligt, og der hvor AI kan være med til at forbedre produkterne, anvender vi det.”
Esben råder andre virksomheder på størrelse med Vitec MV, der overvejer indkøb af AI-hyldevarer, til altid at tænke produkt først og AI efterfølgende. Han understreger, at det er vigtigt ikke at jage en illusion eller lade sig rive med af AI-hypen. I stedet opfordrer han virksomheder til at have en pragmatisk tilgang, og nøje overveje, hvordan AI konkret kan styrke produktets værdi og funktionalitet, frem for at implementere teknologien for teknologiens skyld.
05. august 2025
GDPR og geopolitisk vind i Vitec MV-sejlene
For Esben og resten af Vitec MV er det vigtigt, at de hyldevarer de vælger lever op til tre kriterier. Først og fremmest skal de kunne forbedre produkterne til en rentabel pris. Dernæst vil de meget gerne selv hoste dem, hvilket vil sige, at de kan have data i deres eget datacenter eller på brugerens egen maskine. Til sidst skal de leve op til GDPR-lovgivningen og EU’s AI Act.
“Det er som en taburet, hvor der ofte mangler et eller to ben. Ofte identificerer vi nogle effektive løsninger af høj kvalitet på markedet, men så lever de eksempelvis ikke op til EU’s AI Act. Vi er derfor meget nøjsomme med hvilke løsninger vi vælger, især fordi datasikkerhed er en topprioritet for os og vores kunder.”
Esben beskriver, at virksomheden efterhånden i et par år har haft et stort fokus på datasikkerhed, og at de er i gang med at flytte al deres IT-drift inden for EU’s grænser inden udgangen af 2025. Ifølge Esben er dette blevet en større og større styrke for dem på det seneste.
“Vores høje krav til hyldevarerne skaber nogle begrænsninger, men det er også blevet et vigtigt konkurrenceparameter for os. Danske virksomheder og offentlige institutioner lægger i dag større vægt på datasikkerhed end nogensinde før, og det mærker vi tydeligt.”
Esben beskriver, at denne udvikling har været under opsejling længe, men at han og kollegaerne kan mærke, at den er accelereret gevaldigt hos deres kunder, siden Trump blev USA’s præsident tidligere på året.
“Nu er vi rigtig glade for at vi har været proaktive på datasikkerheden. Det har givet os vind i sejlene at vi har en ansvarlig dataopbevaringsstrategi, i disse tider med Trump og debat om digital suverænitet.”
AI i organisationen
Vitec MV er en del af den større svenske softwarekoncern Vitec Software Group, som har hovedsæde i Umeå og rummer over 45 forskellige softwarevirksomheder under samme tag.
“Der er en relativt fri tilgang til AI i koncernen. Der bliver sørget for AI-undervisning i koncernen, og det er noget der fylder meget helt op på CEO-niveau. Der bliver altså skabt et fokus på og et fælles sprog for AI, men det er op til den enkelte forretningsenhed selv at vurdere, hvordan de vil bruge og arbejde med teknologien."
Vitec MV tager bestik af denne frihed og har i august valgt at rydde hele udviklingsteamets kalender, så de kan arbejde med AI. Medarbejderne får frie tøjler hele ugen, så længe det er relevant for produkterne.
Formålet med ugen et at finde nye muligheder og løsninger, der kan forbedre deres udviklingsmetoder og produkter. Fordelen ved at tage en hel uge ud af kalenderen er ifølge Esben at medarbejderne kommer lidt væk fra deres daglige opgaver og graver sig dybere ned i AI end de ellers ville have mulighed for i deres daglige arbejde eller f.eks. ved en hackathon på en dag.
ChatGPT og Copilot - med- eller modspiller?
Hos Vitec MV opfatter man ikke sprogmodeller som eksempelvis ChatGPT eller Copilot som konkurrenter til deres primære produkt IntoWords.
“Vi har jo været på det her marked længe og har altid fået at vide, at lige om lidt kommer Google eller Microsoft og tager vores plads, og så er der ikke længere behov for os. Det hører vi tit - også nu med de gratis sprogmodellers fremmarch. Vi oplever dog det modsatte, og vi er faktisk blevet mere og mere relevante.”
Esben beskriver dog også, at den potentielle konkurrence selvfølgelig er noget de forholder sig til, men forklarer samtidig at IntoWords er særligt målrettet folk med læse- og skrivevanskeligheder, og derfor rummer nogle unikke funktioner, som man ikke får hos de store sprogmodeller.
“En af vores styrker er, at IntoWords er integreret direkte i dine programmer og fungerer som en assistent, der følger med ‘over skulderen’. En anden styrke er, at vi også har en offline version, og vigtigst af alt er IntoWords udviklet specifikt til folk med læse- og skrivevanskeligheder. Folk med ordblindhed har ofte nogle særlige stavemønstre, som en almindelig sprogmodel kan misforstå, og dermed ændre betydningen af det skrevne. IntoWords er programmeret til at opfange og genkende disse særlige stavemønstre, og dermed opstår der langt færre fejl.”
Mød Esben Gaarsmand
Esben blev færdiguddannet som civilingeniør i robotteknologi fra SDU i 2010 og har siden da arbejdet som programmør og udvikler i en række virksomheder. I 2015 blev han ansat som softwareudvikler hos Vitec MV, dengang kendt som Mikroværkstedet, og er siden blevet CTO i virksomheden.