Spring til indhold

Dansk Sprogmodel Konsortium

Dansk Sprogmodel konsortium er et værdibaseret fællesskab med Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv i spidsen. Konsortiets mission er at udvikle, vedligeholde og sørge for åben adgang til højkvalitets sprogmodeller skræddersyet til det danske sprog. Skal din virksomhed være med? Så læs mere her på siden.

Danske sprogmodeller

Det danske sprog er med til at forme vores samfund, verdenssyn og værdier. Adgang til dansksprogede ansvarlige AI-modeller af høj kvalitet kan meget vel blive vigtigt for vores demokrati og sammenhængskraft, men også for samfundet og virksomhedernes evne til at navigere, konkurrere og innovere i en fremtid der i stigende grad bliver digital. 

Formålet med Dansk Sprogmodel Konsortium er at bidrage til en tillidsbaseret og ansvarlig tilgang til AI, som understøtter vores demokrati, sammenhængskraft og konkurrenceevne. Herigennem vil vi være med til at sikre, at Danmark får en ambitiøs tilgang til AI, der udnytter danske styrkepositioner og placerer Danmark i den internationale elite, hvad angår anvendelsen af AI. Det skal ske gennem adgang til uafhængige, åbne, transparente og gratis sprogmodeller, som er trænet på danske data og garanterer dataintegritet. Formålet er at understøtte værditilvækst og innovation i Danmark med afsæt i danske virksomheders og organisationers egne data og interesser. 

Medlemmer 

Ud over de tre stiftende parter består Dansk Sprogmodel Konsortium af over 70 offentlige og private parter – lige fra Falck, ATP og Salling Group til en lang række kommuner og andre offentlige institutioner. Konsortiet vokser løbende, og er åbent for alle, der kan skrive under på de principper og forpligtelser, der ligger til grund for de danske sprogmodeller.  

Konsortiets opgaver

For at udvikle danske sprogmodeller skal der kort sagt bruges 4 elementer: dansksproget data, danske use-cases, regnekraft og eksperter der er specialiseret i sprogmodeller. 

Konsortiet har to hovedopgaver: 

  1. Indsamling af dansksproget data.
  2. Udvælgelse af relevante use-cases for brugen af dansksprogede AI-modeller. 

For at få adgang til regnekraft og eksperter har Dansk Sprogmodel Konsortium indgået et samarbejde med Danish Foundation Models. DFM er et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Med et ønske om at understøtte Danmark og danske virksomheder og organisationer udvikler DFM frit tilgængelige state-of-the art sprogmodeller og sprogteknologier til det danske samfund. 

Samarbejdets arbejdsdeling

DFM vil arbejde tæt sammen med Dansk Sprogmodel Konsortium for at sikre, at de udviklede sprogmodeller understøtter danske organisationer og virksomheder. 

Principper for udvikling af danske sprogmodeller

Danish Foundation Models (DFM) har forpligtet sig på at udvikle danske sprogmodeller med afsæt i følgende principper: 

1) Åbne og gratis

De udviklede danske sprogmodeller skal være open source og derfor til enhver tid være fri og gratis tilgængelige for alle, og de kan anvendes kommercielt.

2) Overholde lovgivning

De anvendte data og udviklede sprogmodeller skal til enhver tid overholde dansk lov og EU-lovgivning, herunder GDPR og AI Act.

3) Data

Modellerne skal trænes på datasæt, som er godkendt til formålet af opretshaverne. Data skal filtreres for personinformation, inden de må bruges til træning af modellerne. Data må ikke forlade EU.

4) Transparens og etik

Der skal være transparens i forhold til datakilder og modeltræning, samt sikkerhed for at danske værdier og etik er indarbejdet.

5) Sikkerhed

Der implementeres robuste sikkerhedsprotokoller, der beskytter data og modellerne mod potentielle sårbarheder, samt sikrer, at data kun anvendes til udvikling af danske sprogmodeller.

Forpligtigelse

Medlemmer af Dansk Sprogmodel Konsortiet forpligter sig til: 

  1. Offentlighed: At promovere initiativet og indvilge i at offentliggøre deres deltagelse.
  2. Use-cases: At dele deres relevante use-cases i Konsortiet med henblik på modellens fortsatte udvikling. Derudover opfordres medlemmerne til at dele use-cases i offentligheden for at inspirere til udbredelse af modellernes anvendelse. 
  3. Data adgang: At dele datasæt løbende med DFM, som kan anvendes til at træne danske modeller på. 
  4. Tilslutning til pricipper: At erklære sig enige i, at principperne for udvikling af de danske sprogmodeller også er fundamentet for en ansvarlig implementering og anvendelse af kunstig intelligens. 

Citater fra medlemmer af Dansk Sprogmodel Konsortium

"I Topdanmark har vi en ambitiøs tilgang til kunstig intelligens, og vi har for nylig lanceret den danske finanssektors første generative AI-chatbot med direkte kundekontakt. Sprogmodeller, der er trænet på dansk data og sprogmønstre, kan indgå i et samspil med de eksisterende sprogmodeller i vores chatbot og gøre den endnu bedre til at forså kundens hensigt. Det er afgørende for at kunne levere god kundeservice. Vi ser derfor et stort potentiale i danske sprogmodeller" siger Kasper Tjørntved Davidsen, direktør for IT i Topdanmark. 

"Når vi udvikler løsninger til den offentlige sektor, er sikkerhed og ansvarlighed et nøglefokus. Derfor tilbyder vi løsninger, der afvikles lokalt med fuld kontrol over data, som samtidig bygger på en sprogmodel, der er udviklet forsvarligt og på relevante data for en dansk kontekst. Vi glæder os meget til at deltage i samarbejdet om den fortsatte udvikling af den danske sprogmodel" fortæller Frejdie Søndergaard-Gudmandsen, Head of Product Management, cBrain.

"Hos EdTech-virksomheden Ordbogen A/S arbejder vi med sprogteknologi til uddannelsessektoren. Vi har over 500.000 elever of studerende på vores platforme hver uge, der løser milioner af opgaver. Vores værditilbud til brugerne ville blive væsentligt bedre, hvis vi integrerede danske sprogmodeller. Derfor går vi selvfølgelig med, så vores tekstretter og individuelle, skræddersyede læringsforløb kan blive markant bedre for både svage og stærke studerende" siger Peter Revsbech, Adm. Direktør i Ordbogen.com.

"Det står klart for os i kommunerne, at kunstig intelligens kommer til at forme måden vi leverer velfærd på i fremtiden. Derfor er vi også begejstrede for det nye partnerskab, der aktivt tager ansvar for at etablere et stærkt dansk grundlag for brugen af kunstig intelligens. Gennemsigtige sprogmodeller er en forudsætning for, at vi kan komme videre med brugen af kunstig intelligens i kommunerne. Vi glæder os til at bidrage ind i det nye samarbejde" fortæller Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Odense. 

”Initiativet til at udvikle danske sprogmodeller er en kærkommen mulighed for at styrke Danmarks anvendelse af kunstig intelligens. Hos FSR - danske revisorer ser vi frem til at støtte og deltage i Dansk Sprogmodel Konsortiet, hvilket understreger revisorbranchens engagement i at sikre, at teknologi anvendes ansvarligt og i tråd med reglerne." Siger Lone Strøm, adm. direktør FSR – danske revisorer.

Hvis du ønsker at være med i Dansk Sprogmodel konsortium, så skriv en mail til Frederikke Saabye

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination

Frederikke Rosendal Egede Saabye

Fagchef for digitalisering

Følgende virksomheder er allerede med i Dansk Sprogmodel Konsortium:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

       

 

                  

Andre relevante fokusområder

På agendaen

Gode råd og vejledning om kunstig intelligens

Kunstig intelligens stormer frem. Brugen kan give mange fordele, men der er også flere faldgruber. Derfor lancerer Dansk Erhverv en række råd til, hvordan virksomhederne bedst navigerer i den nye, digitale virkelighed.

På agendaen

Cloud

Cloud-teknologier har fået vind i sejlene de seneste år og har givet virksomheder og organisationer langt mere digital slagkraft med adgang til mangedoblet datakapacitet og regnekraft, der kan skaleres efter behov. Og det er nødvendigt, for cloud-teknologi er forudsætningen for udrulningen af avancerede teknologier som kunstig intelligens og komplekse dataanalyser. Herudover rummer cloudteknologi en række fordele med hensyn til bl.a. cybersikkerhed og grøn omstilling.

På agendaen

AI Koalitionen

Dansk Erhverv har lanceret ny AI-koalition, hvor vi sammen med en række udvalgte virksomheder og organisationer, arbejder med en kortlægning af danske virksomheders styrkepositioner og barrierer. Koalitionen skal styrke en fælles dansk indsats for at påvirke udviklingen inden for AI både politisk og forretningsmæssigt og indfri teknologiens potentialer.

På agendaen

Metaverset og Virtual Reality

Metaverset åbner op for en helt ny verden, som har potentiale til at fylde mange dele af vores hverdag - alt fra underholdende spiloplevelser til behandling i sundhedsvæsenet til salg af ejendomme. I dag findes det teknologiske fundament til at kunne danne metaverset, og nye måder at bruge teknologierne på er derfor ikke langt væk. Dansk Erhverv samler virksomheder på tværs af brancher i Metaverse Lab.

På agendaen

Digital grøn omstilling

Danmark har på globalt plan styrkepositioner inden for både digitalisering og grøn omstilling. På trods af dette halter vi efter andre lande i anvendelsen af digitale teknologier til at fremme den grønne omstilling. Dansk Erhverv har derfor dannet Alliancen for Digital og Grøn Omstilling for at sætte skub i den grønne omstilling med digitale løsninger. På denne side kan du læse mere om alliancen og desuden holde dig opdateret om kommende, relevante konferencer og events.

På agendaen

Cybersikkerhed

I takt med at virksomheder bliver mere digitale stilles der større krav til deres it-sikkerhed. Virksomheder er udsat for et stigende antal angreb fra it-kriminelle. Samtidig er mange virksomheder sårbare, dette skyldes ofte, at virksomhederne mangler ressourcer til investering i arbejdet med virksomhedens digitale forsvar, eller det kan skyldes mangel på viden og kompetencer. Derfor er it-sikkerhed vigtigere end nogensinde før og et emne, Dansk Erhverv har stort fokus på.

På agendaen

5G mobilnet for fremtidens erhvervsliv

Det lynhurtige 5G supermobilnet vil i løbet af de kommende år give erhvervslivet et digitalt boost. Det vil understøtte milliarder af opkoblede enheder i Tingenes Internet (IoT) og bane vejen for nye teknologiske løsninger, der kræver respons i realtid. Det vil give Danmark øget automatisering og anvendelse af kunstig intelligens i både produktions-, transport-, logistik- og serviceerhverv.

På agendaen

Gode forbindelser kommer ikke ud af det blå

Telesektoren bidrager årligt med over 45 mia. kr. til Danmarks BNP, sikrer 41.600 jobs og booster produktiviteten i øvrige sektorer. Men investeringerne i ny digital infrastruktur er faldet med 11 pct. fra 2021 til 2023 trods øgede krav til ny teknologi og sikkerhed. Der er derfor behov for markant bedre rammer for investeringer i digital infrastruktur.