Bevar ”Nej tak”-ordningen for reklamer
Tilbudsaviser og andre trykte reklamer er populære blandt forbrugerne, og de fungerer som en vigtig kanal til at sikre konkurrence og give forbrugerne de laveste priser, De er derfor meget vigtige for især detailhandlen til at kommunikere om deres produkter og priser. Den eksisterende ”Nej tak” eller ”Nej tak+”-ordning bidrager på nuværende tidspunkt allerede til, at danske husstande selv kan tage stilling til, hvilke virksomheder de ønsker at modtage reklamer fra. Enten ved helt at fravælge at modtage trykte reklamer, via Nej Tak, eller ved at vælge at modtage bestemte reklamer via Nej Tak+. Befolkningsundersøgelser viser, at 99 procent af danskerne kender til ”Nej Tak”-ordningen for reklamer.
En ja-tak ordning vil ramme både forbrugere, virksomheder og nærdemokratiet hårdt
Den eksisterende ”Nej tak”-ordning er under pres fra politikere, der ønsker at erstatte den ellers meget velfungerende ordning med en såkaldt ”Ja tak”-ordning, primært begrundet i miljøhensyn. En Ja Tak-ordning vil indebære, at alle husstande aktivt skal vælge adresseløse tryksager til, for at kunne modtage dem.
En ”Ja tak”-ordning vil gøre det vanskeligere for nye virksomheder at komme ind på markedet og vil samtidig medføre en dyrere omdeling af tryksager. Det vil særligt ramme de mindre virksomheder, der ikke har de samme økonomiske midler til at finansiere den dyrere distribution. Det er især nærdemokratiet, som vil stå tilbage som taberen af dette, da de højere omkostninger til omdeling vil påvirke lokalaviser, aftenskolekataloger, kirkeblade, valgmateriale mv. som omdeles sammen med eksempelvis tilbudsaviser. En ”Ja tak”-ordning vil dermed først og fremmest have negative konsekvenser for lokalområderne.
Miljøgevinsten ved en ”Ja tak”-ordning er begrænset
Dansk Erhverv finder, at gevinsterne for miljøet ikke vil være så store, som fortalerne for en ”Ja tak”-ordning argumenterer for, de er. Først og fremmest er antallet af tryksager faldet markant de seneste år, bl.a. grundet udbredelsen af “Nej Tak”-ordningen, og de tilbageværende trykkes på bæredygtigt papir og bliver genanvendt mange gange. Uden politiske indgreb har markedet dermed allerede taget store skridt til at reducere dets samlede miljøaftryk – og den tendens ser ikke ud til at stoppe. Den eksisterende ”Nej tak”-ordning rammer dermed en fin balance mellem virksomhedernes mulighed for at markedsføre sig på den ene side og miljøhensyn på den anden side. Markedet bør derfor fortsat regulere sig selv.
Herunder kan du i faktaboksen læse om de centrale argumenter imod en ”Ja tak”-ordning. Hvis du ønsker en yderligere beskrivelse af konsekvenserne ved de forskellige argumenter, henviser vi til baggrundsnotatet og analyserne nederst på siden.
Centrale argumenter imod en ”Ja tak”-ordning
|
Læs mere information og fakta om tryksager på Trygsagen.dk
Andre relevante fokusområder
Certificeringer og mærkninger
Certificeringer og mærkninger på klima- og miljøområdet kan give virksomheder mulighed for at synliggøre overfor kunder og interessenter, at virksomheden arbejder på at nedbringe sit miljø- og klimaaftryk – udover det som de er forpligtet til efter lovgivningen.
Onlinemarkedspladser
Onlinemarkedspladser som Temu har hurtigt vundet indpas hos danske forbrugere, da platformen er i løbet af kort tid blevet en af de mest anvendte i Danmark.
Fysisk sikkerhed
Indbrud, butikstyveri og røveri er desværre hverdag hos virksomhederne i detailhandlen. Dansk Erhverv repræsenterer fremtidens erhvervsliv. Vi udvikler og anvender derfor hele tiden nye og dynamiske løsninger til at bekæmpe kriminaliteten i detailhandlen. Selvom indbrud, røverier og tyverier har været udfordringer for detailforretninger i umindelige tider, ændrer berigelseskriminalitet karakter med tiden. Det samme gør de midler, vi har til at bekæmpe det. Den fysiske sikkerhed er derfor vigtig og et emne, som Dansk Erhverv har stort fokus på.
Betalinger
Dansk Erhverv arbejder for, at betalinger hos de danske virksomheder skal foregå så nemt og billigt som muligt – for både virksomhed og forbruger. Derfor ser vi en række områder, hvor der er behov for handling for at dette sikres.
Samarbejde om plast i detailsektoren
Regeringen og detailsektoren har lanceret et plastsamarbejde, der arbejder bl.a. for at plastemballage skal kunne genbruges eller genanvendes i 2025 og at emballager skal bestå af mindst 30 procent genanvendt plast. Alle virksomheder i detailsektoren inviteres til at deltage i samarbejdet.
Klimapartnerskab for Handel viser vejen til CO2-reduktion
Handelsbranchen har afleveret deres sektorkøreplan til regeringen i forbindelse med de klimapartnerskaber. Branchen har et stort potentiale i at reducere CO2 gennem varehandel og påvirkning af forbrugernes adfærd.