Spring til indhold

Bevar ”Nej tak”-ordningen for reklamer

Danmark har med ordningen ”Nej tak til reklamer” en unik model i Europa, som gør det nemt at framelde sig reklamer, så det kun er dem, der ønsker at modtage trykte reklamer, der får dem, hvilket flertallet gør. Tilbudsaviserne er danskernes foretrukne, når de skal finde gode tilbud og de trykte reklamer er vigtige for virksomhederne. Derfor bør den bevares.

På agendaen
Gem
Indhold

Tilbudsaviser og andre trykte reklamer er populære blandt forbrugerne, og de fungerer som en vigtig kanal til at sikre konkurrence og give forbrugerne de laveste priser, De er derfor meget vigtige for især detailhandlen til at kommunikere om deres produkter og priser. Den eksisterende ”Nej tak” eller ”Nej tak+”-ordning bidrager på nuværende tidspunkt allerede til, at danske husstande selv kan tage stilling til, hvilke virksomheder de ønsker at modtage reklamer fra. Enten ved helt at fravælge at modtage trykte reklamer, via Nej Tak, eller ved at vælge at modtage bestemte reklamer via Nej Tak+. Befolkningsundersøgelser viser, at 99 procent af danskerne kender til ”Nej Tak”-ordningen for reklamer. 

En ja-tak ordning vil ramme både forbrugere, virksomheder og nærdemokratiet hårdt 

Den eksisterende ”Nej tak”-ordning er under pres fra politikere, der ønsker at erstatte den ellers meget velfungerende ordning med en såkaldt ”Ja tak”-ordning, primært begrundet i miljøhensyn. En Ja Tak-ordning vil indebære, at alle husstande aktivt skal vælge adresseløse tryksager til, for at kunne modtage dem.  

En ”Ja tak”-ordning vil gøre det vanskeligere for nye virksomheder at komme ind på markedet og vil samtidig medføre en dyrere omdeling af tryksager. Det vil særligt ramme de mindre virksomheder, der ikke har de samme økonomiske midler til at finansiere den dyrere distribution. Det er især nærdemokratiet, som vil stå tilbage som taberen af dette, da de højere omkostninger til omdeling vil påvirke lokalaviser, aftenskolekataloger, kirkeblade, valgmateriale mv. som omdeles sammen med eksempelvis tilbudsaviser. En ”Ja tak”-ordning vil dermed først og fremmest have negative konsekvenser for lokalområderne. 

Miljøgevinsten ved en ”Ja tak”-ordning er begrænset 

Dansk Erhverv finder, at gevinsterne for miljøet ikke vil være så store, som fortalerne for en ”Ja tak”-ordning argumenterer for, de er. Først og fremmest er antallet af tryksager faldet markant de seneste år, bl.a. grundet udbredelsen af Nej Tak-ordningen, og de tilbageværende trykkes på bæredygtigt papir og bliver genanvendt mange gange. Uden politiske indgreb har markedet dermed allerede taget store skridt til at reducere dets samlede miljøaftryk – og den tendens ser ikke ud til at stoppe. Den eksisterende ”Nej tak”-ordning rammer dermed en fin balance mellem virksomhedernes mulighed for at markedsføre sig på den ene side og miljøhensyn på den anden side. Markedet bør derfor fortsat regulere sig selv. 

Herunder kan du i faktaboksen læse om de centrale argumenter imod en ”Ja tak”-ordning. Hvis du ønsker en yderligere beskrivelse af konsekvenserne ved de forskellige argumenter, henviser vi til baggrundsnotatet og analyserne nederst på siden.  

Centrale argumenter imod en ”Ja tak”-ordning

  • En ”Ja tak”-ordning vil indskrænke virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed. 
  • En ”Ja tak”-ordning er i et indgreb i den fri bevægelighed og er i strid med EU’s indre marked. 
  • Forbrugerne læser og bruger aktivt tilbudsaviserne til at finde de bedste tilbud. Det styrker konkurrencen og giver forbrugerne lavere priser.   
  • En ”Ja tak”-ordning vil gøre det vanskeligt for nye spillere at komme ind på markedet.
  • En ”Ja tak”-ordning vil få utilsigtede bivirkninger for lokalaviser, aftenskoler, omdeling af kirkeblade, valgmateriale m.v., fordi den vil føre til markant dyrere distribution.
  • En ”Ja tak”-ordning vil styrke virksomheder som Google og Facebook yderligere. De står i dag for 80 pct. af alle online reklamer. 
  • En bedre ordning end Ja Tak eksisterer i realiteten allerede. Med ”Nej tak”+ kan forbrugerne selv vælge præcist hvilke tilbudsaviser de ønsker at modtage. Det har mange allerede gjort. 
  • Tilbudsaviser og tryksager er afgørende for mange lokale virksomheders overlevelse. 
  • En ”Ja tak”-ordning vil få begrænset miljøeffekt. Antallet af tilbudsaviser er mere end halveret siden 2010, og det må antages, at dem der får tilbudsaviserne, ønsker at få dem. De trykkes på bæredygtigt papir som genanvendes. Nogen reklamer vil flytte til andre trykte publikationer og nogen vil flytte online, som også har en klimapåvirkning. Markedet skal således have lov til at regulere sig selv og finde bæredygtige løsninger.
  • En ”Ja tak”-ordning favoriserer nogle reklameformer frem for andre. 
  • Forbrugerne er glade for tilbudsaviserne og bruger dem aktivt. De læses også af dem, der siger nej tak. 
  • Undersøgelser viser, at tilbudsavisen er den reklameform forbrugerne bliver mindst irriterede over.
  • En ”Ja tak”-ordning vil koste danske arbejdspladser hos trykkerier, layout’ere og de over 10.000 uddelere.  

 

Læs mere information og fakta om tryksager på Trygsagen.dk 

Baggrundsnotat om Ja tak ordning 2022
pdf
Lokalavisernes betydning for danskernes adgang til lokale nyheder
pdf
Stor tilfredshed med husstandsomdelte tilbudsaviser i Danmark
pdf
CO2-udledning ved husstandsomdelte
pdf
Analyse af effekten af tilbudsaviser - GfK
pdf

Andre relevante fokusområder

På agendaen

Certificeringer og mærkninger

Certificeringer og mærkninger på klima- og miljøområdet kan give virksomheder mulighed for at synliggøre overfor kunder og interessenter, at virksomheden arbejder på at nedbringe sit miljø- og klimaaftryk – udover det som de er forpligtet til efter lovgivningen.

På agendaen

Onlinemarkedspladser

Onlinemarkedspladser som Temu har hurtigt vundet indpas hos danske forbrugere, da platformen er i løbet af kort tid blevet en af de mest anvendte i Danmark.

På agendaen

Fysisk sikkerhed

Indbrud, butikstyveri og røveri er desværre hverdag hos virksomhederne i detailhandlen. Dansk Erhverv repræsenterer fremtidens erhvervsliv. Vi udvikler og anvender derfor hele tiden nye og dynamiske løsninger til at bekæmpe kriminaliteten i detailhandlen. Selvom indbrud, røverier og tyverier har været udfordringer for detailforretninger i umindelige tider, ændrer berigelseskriminalitet karakter med tiden. Det samme gør de midler, vi har til at bekæmpe det. Den fysiske sikkerhed er derfor vigtig og et emne, som Dansk Erhverv har stort fokus på.

På agendaen

Betalinger

Dansk Erhverv arbejder for, at betalinger hos de danske virksomheder skal foregå så nemt og billigt som muligt – for både virksomhed og forbruger. Derfor ser vi en række områder, hvor der er behov for handling for at dette sikres.

På agendaen

Samarbejde om plast i detailsektoren

Regeringen og detailsektoren har lanceret et plastsamarbejde, der arbejder bl.a. for at plastemballage skal kunne genbruges eller genanvendes i 2025 og at emballager skal bestå af mindst 30 procent genanvendt plast. Alle virksomheder i detailsektoren inviteres til at deltage i samarbejdet.

På agendaen

Klimapartnerskab for Handel viser vejen til CO2-reduktion

Handelsbranchen har afleveret deres sektorkøreplan til regeringen i forbindelse med de klimapartnerskaber. Branchen har et stort potentiale i at reducere CO2 gennem varehandel og påvirkning af forbrugernes adfærd.