Spring til indhold

EUR1 certifikat

Vær opmærksom på dokumentationskravene til EUR.1-varecertifikat.
Vejledning til udfyldelse af EUR1 certifikat
pdf

Som eksportør skal du være opmærksom på kravene til dokumentation, når du skal have udstedt et EUR.1- og EUR-MED-varecertifikat. Her præciserer Toldstyrelsen betingelserne for at få udstedt certifikatet.

Når du skal have udstedt et EUR.1- og EUR-MED-varecertifikat i forbindelse med eksport

Toldstyrelsen kan udstede et EUR.1- og EUR-MED-varecertifikat, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Eksporten er sikret, og det kan dokumenteres med MRN (Movement Reference Number) på en eksportangivelse.
  2. Varerne opfylder oprindelsesreglerne i den relevante frihandelsaftale, og din virksomhed dokumenterer varernes præferentielle oprindelse over for Toldstyrelsen.
    Varerne skal enten være fuldt ud fremstillet eller være tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet i henhold til proceslisten i den relevante frihandelsaftale. Du skal dokumentere varernes oprindelse, for eksempel i form af en leverandørerklæring eller en beskrivelse af, hvordan varen opfylder betingelserne i frihandelsaftalen.

Når du skal have udstedt et EUR.1- og EUR-MED-varecertifikat efter eksporten

Toldstyrelsen kan undtagelsesvist udstede et EUR.1- og EUR-MED-varecertifikat efter eksporten, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

  1. 1- og EUR-MED-varecertifikatet er ved en fejl, ved uforsætlig undladelse eller på grund af særlige omstændigheder ikke blevet udstedt ved eksporten.
  2. Du kan dokumentere over for Toldstyrelsen, at EUR.1- og EUR-MED-varecertifikatet er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget.

Du skal som eksportør begrunde, hvorfor du efterfølgende anmoder Toldstyrelsen om at få udstedt EUR.1- og EUR-MED-varecertifikatet, og samtidig skal du fremlægge den dokumentation for varernes oprindelse, der er omtalt ovenfor.

Hvis EUR.1- og EUR-MED-varecertifikatet bliver udstedt efter eksporten, skal eksportangivelsens MRN påføres sammen med sted og dato for udførslen.

Læs om betingelserne for præferentiel oprindelse

Betingelserne for, at en vare kan opnå præferentiel oprindelse, kan du se i oprindelsesprotokollen og proceslisten i den relevante frihandelsaftale.
Læs mere om varens oprindelse og præference på skat.dk.

Du finder frihandelsaftalerne på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Din virksomhed kan få tilladelse til at udstede fakturaerklæringer

Hvis din virksomhed eksporterer varer af en værdi på maksimum 6.000 euro, kan virksomheden ifølge de fleste frihandelsaftaler skrive en faktura- og oprindelseserklæring. I enkelte frihandelsaftaler er beløbsgrænsen lavere. Varerne skal opfylde de oprindelsesregler, der er beskrevet i den relevante frihandelsaftale.

Din virksomhed kan søge Toldstyrelsen om bevilling til selv at udstede fakturaerklæringer. Du finder vejledningen og ansøgningsblanketten på skat.dk.

Carnet & certifikater

ATA-Carnet

Et ATA-Carnet er et tolddokument, som erstatter ind- og udførselspapirer samt sikkerhedsstillelse for told og afgifter i de lande som er tilsluttet ordningen.

ATA-Carnet vejledning

Vejledning til udfyldelse af ansøgning om udstedelse af ATA-Carnet for varer/fagligt udstyr.

Brexit

Hvad betyder Brexit for din virksomhed? - husk nye toldegler fra 01.01.2021

EUR1 certifikat

Vær opmærksom på dokumentationskravene til EUR.1-varecertifikat.

Free Sales Certificate

Dansk Erhverv har overtaget udstedelsen af Free Sales Certifikat fra Miljøstyrelsen på visse produkter.

Langtids-leverandørerklæring

Dansk Erhverv kan legalisere erklæringen, der kan gælde for en længere periode og indeholder oplysning om varens oprindelse.

Oprindelsescertifikat vejledning

Ved eksport til en række lande kræver modtager, at der vedlægges et oprindelsescertifikat udstedt af det nationale Chamber of Commerce, som dokumenterer varens oprindelse.

Påtegninger og erklæringer

I nogle handelsforhold kræver kunden, at eksportøren får påtegnet et dokument eller erklæret visse forhold. Dette tilbyder Dansk Erhverv til vores kunder.

Dokumenter til Tyrkiet

I forhold til Tyrkiet findes nogle særlige formularer og dokumenter, der udelukkende bruges i Tyrkiet. De pågældende dokumenter beskrives her...