Spring til indhold

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler

Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

Dansk Erhverv Magasinet 01 | 2025: Mindre bøvl - mere vækst

Af: Benjamin Dane
Foto: Kasper Løftgaard

På et mødebord hos Legeakademiet i Hørsholm står to stykker babylegetøj side om side. Bortset fra emballagen ser de helt ens ud: små, farvestrålende sansebolde i blød plastik, beregnet til småbørn ned til seks måneder. Begge er produceret i Kina og sælges på nettet til danske forbrugere.

Men her ophører ligheden mellem de to produkter, siger Ann Riemer-Jeppesen, der sidder ved mødebordet omgivet af hylder fyldt med bamser, brætspil, dukker og dyrefigurer.

Sammen med Jane Vestergaard, der sidder ved siden af hende, har hun siden 2005 drevet Legeakademiet – en webshop med fokus på lærende og udviklende kvalitetslegetøj. De to stiftere er netop hjemvendt fra legetøjsmesse i Nürnberg, Tyskland.

Her har de indkøbt omkring 1.000 nye produkter til deres webshop, alle CE-mærkede og sikkerhedsgodkendt efter både det europæiske legetøjsdirektiv og den danske kemikalielovgivning.

Det samme gælder det ene sæt babylegetøj på bordet. Det kommer fra Kina til Danmark via en fransk legetøjsproducent og kan købes på Legeakademiets hjemmeside for 170 kroner. Det andet sæt kan købes for en tiendedel hos den kinesiske onlineplatform Temu, der i 2023 var den tredje mest populære webshop blandt danske forbrugere.

”Vi har lavet nogle testkøb hos Temu af varer, som ligner dem, vi selv har på hylderne,” siger Ann Riemer-Jeppesen og peger på en gennemsigtig plastpose med legetøj.

På pakkerne er der godt nok noget, der ligner et sikkerhedsmærkat og en CE-mærkning, men i dette tilfælde står CE for ’China Export’. Nogle af produkterne er beskidte, når de kommer frem, og når man åbner dem, lugter de fælt af noget kemisk.”

Legeakademiet kan ikke selv teste, hvad Temu-produkterne indeholder, men de har masser af undersøgelser at læne sig op ad. Både fra Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og paraplyorganisationen for den europæiske legetøjsindustri, TIE, der sidste år testede mere end 100 forskellige legetøjsprodukter fra platforme som Temu, Wish og Amazon. De fandt frem til, at otte ud af ti stykker legetøj ikke lever op til EU’s krav.

Sanseboldene, som Legeakademiet sælger, er blødgjort med naturgummi, mens det tilsvarende produkt fra Temu kan være fremstillet med ftalater, som er både hormonforstyrrende og miljøskadelige.

”Problemet er,” siger Ann Riemer-Jeppesen, ”at det ved forbrugerne ikke altid. De ser bare to tilsyneladende ens stykker legetøj med en vidt forskellig pris. Fordi vi specialiserer os i kvalitetslegetøj, er mange af vores kunder godt klar over forskellen, men der er også nogle, der ringer ind til vores kundeservice og siger: ’Hvorfor skal jeg købe jeres legetøj, når jeg kan få det så meget billigere et andet sted?’”

På Spielwarenmesse i Nürnberg, verdens største legetøjsmesse, deltager næsten 60.000 mennesker fra 126 lande. De udstiller, netværker og indgår købsaftaler i 15 store lagerhaller, inddelt efter kategorier som sport, elektronik og babylegetøj.

En af dem plejer Ann Riemer-Jeppesen og Jane Vestergaard at kalde ’Kina-hallen’, fordi den udelukkende består af kinesiske legetøjsproducenter. Når de to stiftere af Legeakademiet er på besøg og henvender sig ved en stand, er det første, de får at vide: ”Full container only.”

Mange af de kinesiske producenter fremstiller tusindvis af legetøjsprodukter til både det europæiske marked og resten af verden. Ann Riemer-Jeppesen fortæller, at de to pakker med sansebolde på bordet i princippet kunne være fremstillet på samme fabrik.

”Du kan jo se, at det er den samme støbeform, der er brugt,” siger hun og holder to orange sansebolde op ved siden af hinanden.

Når danske og europæiske legetøjsforhandlere som Legeakademiet laver en aftale om et nyt produkt med en kinesisk producent, går en længere proces i gang. Legetøjet skal testes, sikkerheds- og miljøgodkendes, og det kan let tage seks måneder eller mere, før indhold, emballage og mærkning lever op til europæiske og danske standarder.

Derefter vil Legeakademiet få fragtet produktet til Europa på et containerskib, da det både er billigere og mere klimavenligt end at flyve det hjem. Inden det lander på de virtuelle hylder, bliver der også betalt både told og moms.

Sideløbende kan den kinesiske producent fremstille og sælge et på overfladen identisk produkt, men med billigere indhold og emballage. Dette produkt er målrettet det asiatiske og sydamerikanske marked, hvor der ikke er samme strenge krav til hverken sikkerhed eller miljø som i EU.

Men som reglerne er nu, kan den kinesiske producent også sælge produktet via en onlinemarkedsplads som Temu, der udnytter en hullet lovgivning til at markedsføre et ulovligt produkt til danske forbrugere – uden at de kan stilles til ansvar for det. Ofte er legetøjet også så billigt, at det falder under toldgrænsen på 1.150 kroner.

”Det er jo totalt konkurrenceforvridende,” siger Jane Vestergaard. ”Vi bruger en masse tid og penge på at kunne tilbyde nogle ordentlige produkter til vores kunder, vi betaler både told, selskabsskat og moms, og så skal vi konkurrere med virksomheder, der slet ikke tager ansvar for deres produkter.”

Brancheforeningen LEG: Der skal indføres importøransvar for onlinemarkedspladserne

Hos brancheforeningen LEG nikker bestyrelsesformand Ole Hammer genkendende til de udfordringer, som Legeakademiet og andre danske legetøjsforhandlere står med. Han fortæller, at man fra dansk side i mange år har forsøgt at gøre opmærksom på de problematiske onlinemarkedspladser og den utilstrækkelige lovgivning på området, men indtil videre uden held.

”Da vi i forbindelse med udformningen af EU’s forordning om digitale tjenester (der trådte i kraft i 2022, red.) efterlyste, at man underlagde onlinemarkedspladserne samme regler som europæiske virksomheder i dag skal overholde, blev det set som et særligt dansk problem,” siger han.

”Der var ingen andre lande, som tog det op. Jeg ved ikke, om det skyldes, at vi er et af verdens mest digitaliserede lande, og at vi handler mere online end resten af Europa, men det var i hvert fald ikke noget, vores europæiske kolleger interesserede sig for – tværtimod. Christel Schaldemose (EU-Parlamentsmedlem for Socialdemokratiet, red.), der var primærforhandler på forordningen, forsøgte at få det indført, men mødte så meget modstand, at hun måtte trække det ud til sidst.”

Foto: Anna Vibeke Johansson

Ole Hammer forklarer, at 35-40 procent af omkostningerne for den europæiske legetøjsbranche – der næsten udelukkende består af små- og mellemstore virksomheder – er compliance-udgifter, og derfor er den manglende håndhævelse af reglerne skadelig for konkurrencekraften. Han og brancheforeningen LEG efterlyser, at der indføres importøransvar for onlinemarkedspladserne, så det bliver muligt at holde dem ansvarlige, hvis deres legetøjsprodukter ikke lever op til de europæiske krav.

”Nogle af vores medlemmer siger, at deres onlineomsætning er faldet med 20-25 procent i løbet af det sidste år. Vi er nødt til at sikre, at de her platforme ikke bare helt uhindret kan markedsføre og sælge skadelige produkter på det danske marked, hvis ikke vi vil risikere at underminere hele den danske legetøjsbranche,” siger han.

I dag har Temu omkring 150.000 registrerede leverandører, men ifølge Ole Hammer er det svært for europæiske myndigheder at komme efter dem.

”Ofte er de ikke til at identificere eller få fat i, og selv hvis det lykkes, er de uden for europæisk retsområde. Derfor skal vi gøre Temu ansvarlige for de produkter, de formidler, og det er noget, vi vil bringe op igen i forbindelse med det danske EU-formandskab i år.”

Derudover mener han, at der skal investeres i at sikre bedre ressourcer til Sikkerhedsstyrelsen og Kemikalieinspektionen, som i dag står for håndhævelse og kontrol af forbrugerprodukter på det danske marked:

”Tager man Kemikalieinspektionen, har de i dag 20 medarbejdere, som skal dække al kemi i hele landet. De har, undskyld mig, ikke en kinamands chance for at fange det hele,” siger Ole Hammer.

Tilbage i Hørsholm hiver Ann Riemer-Jeppesen og Jane Vestergaard et nyt produkt op på bordet. Det hedder Magna-Tiles og er et byggesæt af små tre- og firkantede stykker plastik i forskellige farver, der indeholder små magneter, så de kan sættes sammen. Også det kan man købe i en billig efterligning på Temu.

I TIE’s store undersøgelse af legetøj fra onlinemarkedspladserne indgik også magnetiske produkter. Her fandt man eksempler på legetøj med magneter, der er så kraftige, at de potentielt kan perforere et barns tarme og forårsage alvorlige – og potentielt livsfarlige – læsioner, hvis de bliver slugt. Det skete for eksempel i Storbritannien i 2022, hvor en otteårig dreng ifølge BBC døde efter at have slugt magneter fra legetøj, han havde fået i gave.

”Når vi sælger Magna-Tiles, ved vi med sikkerhed, at magneterne er godkendte og ikke kraftige nok til at forårsage skade, hvis uheldet skulle ske, at de gik i stykker, og et barn kom til at sluge dem. Vi ved også, at det ikke går lige så nemt i stykker,” siger Ann Riemer-Jeppesen og knækker et af plastikstykkerne fra Temu-produktet med fingrene for at illustrere. Hun fortæller, at de har oplevet kunder, som ringer ind til Legeakademiet og klager over, at deres legetøjsmagneter ikke er lige så kraftige som dem, de kan købe på Temu.

For Legeakademiet kan onlinemarkedspladsernes indtog på det danske marked også få økonomiske konsekvenser.

”Vi er begunstiget af, at vi nok henvender os til den bevidste forbruger,” siger Jane Vestergaard.

”Men i længden, hvis vi skal kunne blive ved med at tage på legetøjsmesse og indkøbe 1.000 nye, spændende legetøjsprodukter, der både er sikre, miljørigtige og udviklende for små børn, så er man nødt til at sætte ind. Hvis alle handler på Temu, så lukker vi og alle andre legetøjsforretninger i yderste konsekvens. Og hvorfor har vi overhovedet krav og regler som CE-mærkning, hvis de ikke gælder for alle aktører på markedet?”

Når de to stiftere af Legeakademiet taler med politikere, oplever de forståelse for deres udfordringer med onlinemarkedspladserne. Men de efterlyser, at der i højere grad bliver sat handling bag ordene.

”Vi har brug for det, men det har børnene også,” siger Ann Riemer-Jeppesen.

”I sidste ende er det jo dem, det går ud over.”

Mindre bøvl - mere vækst: Sådan rammer regler og byrder danske virksomheder

Champagnekassen om emballageafgift: ”Den er kompliceret, uoverskuelig og alt, alt for dyr”

Dinna og Michael Arbo har brugt timevis på at forstå emballageafgiften og investeret massivt i nye systemer til at håndtere den. Nu bliver de også omfattet af udvidet producentsansvar for emballage. Derfor kommer de med et opråb til politikerne: Gør producentansvaret nemmere og billigere at håndtere.

Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere

Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.

Vinfirma drukner i bøvlet afgift på bobler: Nu kommer direktør med klar opfordring til politikerne

Hos Phillipson Wine bruger de store summer og masser af tid på at håndtere en særlig tillægsafgift på mousserende vin – en afgift, som hverken giver mening for sundhed, miljø eller forbrugere. Direktør Jens Christian Milo efterlyser politisk handling: Fjern afgifter, der ikke kan forklares eller forsvares.

Bagermester om chokoladeafgift: ”Den er ikke bare gakket – den er tåbelig!”

John Jønsson har haft sit eget bageri gennem 25 år, men han har stadig svært ved at gennemskue reglerne omkring den over 100 år gamle chokoladeafgift. Nu opfordrer han til at fjerne eller forsimple den.

Frellsen-direktør om kaffeafgiften: ”Den tjener ikke længere noget tydeligt formål”

Frellsen bruger hvert år millioner på meningsløse afgifter og massevis af arbejdstimer på at administrere dem – kaffeafgiften er bare ét eksempel. Et historisk levn uden logisk begrundelse, som belaster både virksomheder og forbrugere unødigt. Det mener direktør Peter Frellsen.

Peter Beier: Sænk eller fjern chokoladeafgiften

I 40 år har Peter Beier lavet chokolade. Men han ønsker ikke, at hans sønner skal overtage forretningen. Hvorfor? Fordi branchen er blevet så hårdt afgiftsbelagt, at han ikke ønsker, at hans sønner går samme vej.

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Regeringen har sammen med LA, K, DF og RV indgået en bred aftale om det, der med rette kaldes Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet. Det er en kæmpe afbureaukratiseringsøvelse, hvor der bliver ryddet op i proceskrav og antallet af administrative ansatte reduceres betydeligt.

Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”

Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.

Månedens ByrdeBuster-kop går til fødevareminister Jacob Jensen

I Dansk Erhverv vil vi gerne hylde de personer, der tager kampen op mod bøvlede og byrdefulde regler. Derfor uddeler vores chef for regelforenkling, Freja Brandhøj, hver måned ByrdeBuster-koppen til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at stoppe regeltsunamien. Første kop går til fødevareminister Jacob Jensen.

Ostebørsen: Fødevaretilsyn er helt ude af kontrol

På halvandet år har Ostebørsen haft 14 tilsyn og kontrolbesøg. Men Fødevarestyrelsen har aldrig fundet fejl, som har med fødevaresikkerhed, hygiejne eller fødevarekvalitet at gøre. Nu opfordrer direktøren til, at myndighederne laver mere ensartede rammer for tilsynene.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop

Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Hoteldirektør med klar opfordring: Afskaf kontantpligten

Arthur Hotels bruger 60.000 kroner om året på at tage imod kontanter, de helst var helt fri for. Det frustrerer hoteldirektør Kirsten Brøchner, som hellere ville bruge pengene på at udvikle forretningen. Derfor opfordrer hun nu til, at kontantpligten bliver afskaffet.

Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel

Regler og byrder dræner de danske gallerier. Sådan lyder det fra galleriejer Nils Stærk, som har brugt hundredvis af timer på at leve op til hvidvaskreglerne.

Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”

Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge emballagechef hos Coop Thomas Roland har dele af producentansvaret samme formål som den eksisterende emballageafgift. Derfor har han et ønske til politikerne: Slå dem sammen.

Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"

Reglerne om arbejdstidsregistrering bør tilbagerulles. Det mener adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. For reglerne er endnu en administrativ byrde, som tager tid fra medarbejdernes kerneopgaver.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler

Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

EU bremser Lines revolution

… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet

Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“

Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther

Læs alle artikler fra Dansk Erhverv Magasinet 01 | 2025

Brian Mikkelsen: Der er brug for handling, ikke et mirakel

Europa står i en skæbnestund. Væksten står stille, innovationen udebliver, og vores konkurrenceevne sidder fast i en sump af bøvl og papir. I øst rykker Putin frem, og i vest mobiliserer Trump til handelskrig. I Europa er vi ikke bare alene hjemme – vores hjem er samtidig ramt af vandskade, taget er utæt, og vinduerne er mørnede.

Trump, told og trusler: Hvad er op og ned i de mange udmeldinger?

I sin første måned som præsident har Trump igen og igen skruet op for retorikken, når det gælder told. EU må leve med, at højere told synes at være et kernelement i Trumps økonomiske politik. Her ser vi nærmere på, hvad der er op og ned i de mange udmeldinger og dykker dybere ned i den økonomiske filosofi, der ligger bag, for at forstå, hvorfor præsidenten er så forelsket i told.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler

Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“

Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther

Dansk Erhverv kræver markant opgør med administrative byrder

Hvert år pålægges danske virksomheder en tsunami af byrdefulde krav fra europæisk og national lovgivning. I 2024 kostede det virksomhederne 49 milliarder kroner i lønomkostninger. Dét kalder på handling. Derfor er Dansk Erhverv nu klar med et udspil med fem indsatsområder og 111 oprydnings- og forenklingsforslag, som skal vise vejen til, hvordan vi kan få mindre bøvl og mere vækst.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop

Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet

Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

EU bremser Lines revolution

… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Tæt på: Fra fængsel til oplevelsesvirksomhed

Et møde i en tidligere arrest. Teambuilding med rappelling ned ad en fængselsmur. En nat bag tremmer. Det er bare nogle af de oplevelser, man kan få sig som gæst hos det, der indtil i 2006 var Horsens Statsfængsel.

Bryd ud af de faste rammer: Derfor skaber unikke omgivelser nye ideer

Unikke omgivelser kan øge inspiration, motivation og skabe easy win for virksomheder, fortæller Ole Sorang, adm. direktør i mødeplanlægningsvirksomheden Optimeet. Hos oplevelsesvirksomheden Fængslet kan virksomheder holde firmaarrangementer i det tidligere Horsens Statsfængsel.

Løngennemsigtighed: Her er det vigtigste, du skal vide

De kommende regler om løngennemsigtighed, som træder i kraft i juni 2026, stiller en række nye krav til dig som arbejdsgiver. Her gennemgår vi de vigtigste regler.

Stærkt partnerskab giver ly i natten: Sådan samarbejder JYSK og Kirkens Korshær

Hver nat risikerer 6.000 hjemløse at skulle overnatte på gaden i Danmark. I Kirkens Korshærs varmestuer kan nogle af dem finde ly for natten, men begrænsede ressourcer gør det svært at give alle en varm nat. Derfor donerer Jysk soveposer og liggeunderlag til varmestuerne. Her får du fem gode råd til et stærkt samarbejde mellem NGO'er og private virksomheder.