Spring til indhold

Brian Mikkelsen: Vi skal se nye muligheder!

Tema:

Er du klar til en ny verdensorden?

Geopolitiske spændinger, øget protektionisme og brudte forsyningskæder. Verden er i hastig forandring, og det stiller nye store krav til danske virksomheder. I dette tema kan du møde nogle af de virksomheder, der finder løsninger på tidens udfordringer.

Dansk Erhverv Magasinet 03 | 2024

På mit skrivebord derhjemme har jeg et stykke af Berlinmuren. Det minder mig hver dag om kampen for frihed og demokrati. For vi må aldrig glemme, at verden i mange år var på randen af en atomkrig. At vi hver dag frygtede, at spændingerne mellem Vesten og Sovjetunionen skulle føre til en overskridelse af de såkaldte røde linjer og et tryk på atomknappen.

 

Det er en frygt, som jeg – og mange af jer – tydeligt kan huske. Præcis som vi også kan huske den kæmpe lettelse, det var, da Berlinmuren faldt i 1989, og da Sovjetunionen blev opløst i starten af 1990’erne. Det var begyndelsen på en ny verden af håb og muligheder.

Og det var begyndelsen på en verden, der åbnede mere og mere op. De seneste 30 år har vi oplevet en buldrende globalisering med øget vækst og samhandel, og vi har ikke haft de store bekymringer.

Lige indtil nu. For verden er forandret. Der er krig i Europa, øget stormagtsrivalisering mellem Kina og USA og øget protektionisme. Det er alt sammen noget, der stiller nye krav til danske virksomheder.

Derfor sætter vi i dette nummer af magasinet fokus på nogle af de virksomheder, der gør forhindringer til forretninger. En af dem er Salling Group, der som en vigtig samfundsaktør har ansvar for at garantere overfor kunderne, at der altid vil være dagligvarer på hylderne – også i uforudsete scenarier. Topchef Anders Hagh siger det sådan her:

“Vi har mange plan B’er i skuffen, så vi kan køre videre, hvis der sker noget uventet.”

Du kan også møde Dansk Røde Kors, der om nogen mærker de geopolitiske spændinger.  Generalsekretær Anders Ladekarl har i mere end 30 år arbejdet i verdens konfliktzoner, og nu advarer han om, at risikoen for Røde Kors’ medarbejdere er øget:

“Det er blevet væsentligt mere farligt for os at arbejde i konfliktzonerne, fordi der ikke er den samme respekt for reglerne for god krigsførelse. Det betyder, at vi skal overveje kraftigt, hvor og hvordan vi kan hjælpe.”

For Dansk Erhverv er det afgørende, at danske virksomheder ikke bremses af den ny verdensorden. Vi skal se muligheder frem for begrænsninger, og vi skal fortsætte med at handle uden for de danske grænser. Kun på den måde kan Danmark forblive et rigt land med et sundt velfærdssamfund.

Rigtig god læselyst.

Læs alle artikler fra Dansk Erhverv Magasinet 03 | 2024

Brian Mikkelsen: Vi skal se nye muligheder!

Verden er under forandring, og derfor sætter vi i dette nummer af magasinet fokus på nogle af de virksomheder, der gør forhindringer til forretninger. Læs mere her

Morten Langager: EU er vigtigere end nogensinde

Danmark har fået en ny europaminister. Og det er et kæmpestort og vigtigt ansvar, hun skal løfte. Formandskabet er den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti, og EU-samarbejdet er vigtigere end nogensinde.

For 20 år siden var Anders Ladekarl optimist. Nu er han realist

Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, har i mere end 30 år arbejdet i verdens konfliktzoner og fulgt den globale udvikling. Nu advarer han om, at udviklingen øger risikoen for Røde Kors' medarbejdere og gør danske og europæiske virksomheder mere sårbare.

Ulrik Vestergaard: Vi må ikke trække os fra det globale marked

Hvis danske virksomheder trækker sig fra samhandlen med andre lande, vil det øge risikoen for militær konflikt. Sådan lyder det fra Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Her peger han på ti geopolitiske hensyn, du som erhvervsleder bør have for øje.

Kathrine Forsberg, Atea: ”Vi skal opdage hullerne, før hackerne gør det”

Danske virksomheder kan ikke undgå cyberangreb, men de kan forberede sig ved at opruste på sikkerheden. Mød Kathrine Forsberg, som er topchef i it-giganten Atea, hvor den geopolitiske sikkerhed er blevet en del af hverdagen.

CIP investerer milliarder i konfliktområder uden at ryste på hånden

Ville du turde at investere milliarder af kroner i Taiwan, som er epicenter for stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA? Nej vel. Det har CIP netop gjort. Her fortæller Lars Gert Lose, partner og chef for global public affairs, hvorfor CIP ikke lader sig afskrække af investeringsprojekter i konfliktfyldte områder.

Hvad skal du forvente af USAs næste præsident?

For danske virksomheder kan det få betydning, om USA’s næste præsident hedder Trump eller Harris. Her giver Dansk Erhvervs landechef i USA, Søren Friis Larsen, sin analyse af de største forskelle mellem de to kandidater, og hvad danske virksomheder kan forvente.

8 spørgsmål til Dansk Erhvervs cheføkonom: Den amerikanske fest er ikke forbi

Danske virksomheder skal ikke være nervøse for, at der kommer recession i USA. Sådan lyder det fra Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, der her fortæller, hvad han holder særligt øje med i amerikansk økonomi.

Anders Hagh, Salling Group: Vi er klar, hvis krisen kommer

Anders Hagh er blevet topchef midt i en global krise. På trods af det forsikrer han, at danskerne kan føle sig trygge ved, at der altid vil være dagligvarer på Salling Groups hylder. Mød topchefen, der insisterer på at gøre tingene på sin egen måde.

The Bank: 3 koncerter. 150.000 gæster. Én kæmpe succes.

Musikselskabet The Bank var arkitekten bag Nordens største koncertbegivenhed i Parken, hvor 150.000 gæster skrålede med på The Minds of 99's kæmpe hit 'Alle skuffer over tid'. Mød makkerparret Jakob Sørensen og Ole Nørup, der vil gøre op med fortidens rock'n'roll-kultur og skabe en branche, som musikere kan leve af og overleve i. 3 koncerter. 150.000 gæster. Én kæmpe succes.

TÆT PÅ: Nordens største koncertbegivenhed

3000 MENNESKER. Så mange var på arbejde i Parken for at få danmarkshistoriens største koncertbegivenhed til at gå op i en højere enhed. For her spillede det danske rockband The Minds of 99 tre koncerter i træk i et fyldt Parken. Det har en dansk artist eller band aldrig gjort før.

Hvad skal du vide, når du ansætter medarbejdere fra udlandet?

I brevkassen besvarer Dansk Erhvervs advokater et aktuelt personalejuridisk spørgsmål. Denne gang om ansættelse af medarbejdere fra udlandet.

AI kan ikke erstatte den kreative hjerne

Der vil altid være brug for medarbejdere, der kan udvikle originale idéer og tale til både hjerte og hjerne. Sådan lyder det fra Malene Birkebæk, adm. direktør i KreaKom.

Cate Klyvø er én ud af 25 iværksættere, du skal kende!

Cate Klyvø startede i 2009 Myextensions, der sælger for millioner af kroner i Danmark, Sverige og Tyskland. Nu er hun udnævnt som én af 25 kvindelige iværksættere, du skal kende.