Af: Søren Willemoes Poulsen
Foto: Jeppe Carlsen

Anders Ladekarl er optimist.

Men – og det piner ham åbenlyst at indrømme det – ikke så meget som tidligere. For de senere år er der sket noget med generalsekretæren for Dansk Røde Kors. Han har med egne ord mistet en del af troen på, at det hele nok skal gå. Det hænger ikke sammen med én særlig konflikt eller én konkret katastrofe. Det er summen af det hele. Lige nu er der simpelthen for meget, der ikke går, forklarer han:

”Jeg må erkende, at jeg er blevet meget mere realist, og på den korte bane er jeg også blevet pessimistisk på verdens vegne.”

Mørke skyer
Anders Ladekarl har i mere end 30 år beskæftiget sig med internationalt nødhjælpsarbejde. Han har besøgt verdens brændpunkter og fulgt det storpolitiske maskinrum fra tætteste hold. Som historiker er han samtidig uddannet til at trække de store linjer op. Derfor har Dansk Erhverv Magasinet sat ham i stævne på Røde Kors’ centrallager i Hedehusene for at få hans bud på, hvordan verden udvikler sig, og hvordan det påvirker Røde Kors’ rolle i verden.

Da interviewet skal begynde, trækker skyerne sig hurtigt sammen udenfor lageret, og de første tordenbrag kan høres. ‘Er det symbolsk,’ spørger vi Anders Ladekarl?

”Ja, desværre. Verden forandrer sig, og lige nu går det for hurtigt den forkerte vej. Altså da jeg startede med at arbejde med international nødhjælp, var der 20 internationale konflikter. I dag er der 120, og de bliver mere varierede og mere alvorlige.”

Den negative udvikling skyldes ifølge generalsekretæren blandt andet klimaforandringerne, som skaber flere katastrofer og skubber flere mennesker ud i desperation. Det leder til flygtningekriser og konflikter om ressourcer. Men det skyldes også, at gamle konflikter vender tilbage eller trækker i langdrag, fordi der ikke længere er nogle internationale aktører, der for alvor arbejder for fred.

”USA er ikke villig til at investere det, der kræves, FN er strukturelt ikke i stand til det, og mange andre lande vender sig mod sig selv for at mure problemerne ude. Derfor ser vi, at nye konflikter opstår, og gamle vender retur eller bare fortsætter,” pointerer han.

30 dræbte kollegaer
Udviklingen hænger sammen med det, som Anders Ladekarl kalder et større normbrud. Det dækker over, at resten af verdens blik på Europa og Vesten langsomt, men sikkert ændrer sig. Fra at vi – EU og Vesten – var det system og samfund, man stilede mod, er vi nu blevet en hyklerisk part, som lige så godt kan erstattes af andre, forklarer Anders Ladekarl:

”Det er sket over tid, og du kan pege på flere episoder, men lige nu er det meget konkret med konflikterne i Ukraine og Gaza. Mange lande uden for Vesten oplever, at EU og Vesten langer hårdt ud efter Ruslands bombardementer, mens vi samtidig ignorerer Israels opførsel.”

“Det bliver set som hyklerisk, og man føler, at reglerne er kontekstbestemte, og derfor behøver man ikke følge dem. Lovene om god krigsførelse, som i fællesskab blev vedtaget efter 1. og 2. verdenskrig, bliver i højere grad ignoreret eller i bedste fald set som vejledende,” uddyber Anders Ladekarl.

Når det sker, bliver krigene og konflikterne ifølge generalsekretæren langstrakte, voldsommere og mere beskidte. Noget, som kan aflæses direkte på antallet af dræbte Røde Kors-medarbejdere. I år har 30 af Anders Ladekarls internationale kollegaer mistet livet i konfliktzoner. Det er rekordmange:

”Vi har fået sværere ved at få adgang til konflikterne, og det er også blevet væsentligt mere farligt for os at arbejde i konfliktzonerne, fordi der ikke er samme respekt for hverken vores symboler eller reglerne for god krigsførelse. Det er et enormt brud, som gør, at vi skal overveje kraftigt, hvor og hvordan vi kan hjælpe.”

Europa er ikke førstevalg
Normbruddet har også en mere generel betydning for Europa og Vesten, vurderer Anders Ladekarl. For når ”vi” ikke længere bliver anset som dem, der kan løse konflikter, skabe håb og vise et samfund, som er værd at stræbe efter, så opstår der et tomrum, som andre kan udfylde:

”Jeg oplever, at mange lande og regeringer shopper mere rundt og vælger dem, der tilbyder mest uden at stille for mange modkrav om eksempelvis good governance og menneskerettigheder. Det er eksempelvis Rusland og Kina, og derfor bevæger de sig stille og roligt ind på områder, hvor EU og Vesten tidligere var det automatiske førstevalg. Det gælder eksempelvis inden for politik, men det gælder også forretningsområder, ressourcer og forsyningsruter. Det sker langsomt, men kineserne har ikke travlt, og de er rigtig gode til at kigge meget langt frem. Det ændrer den verdensorden, vi kender, og det gør vores virksomheder og vores samfund mere sårbare.”

En forpligtelse til at handle
Udenfor lageret vælter regnen ned, og det er ikke til at se et hul i skyerne. Holder vejr-symbolikken stadig, når vi ser frem i tiden? Til dels, vurderer Anders Ladekarl:

”Lige nu går det skidt, men jeg er trods alt ikke klar til helt at droppe optimismen. Jeg ser hver dag, hvordan vi i Røde Kors gør en forskel og gør verden lidt bedre for mange mennesker, og samtidig ved jeg, at verden historisk set er blevet bedre.”

Historien må dog ikke blive en falsk tryghed, advarer han:

”Verdens problemer kan løses. Men vi har en forpligtigelse til at handle nu og ikke bare tro, at hvis vi venter, så bliver det godt igen.”