Af: Nadia Maja Bech
Foto: Jeppe Carlsen

Der er ingen tvivl om, at Ruslands invasion af Ukraine har sendt store rystelser ud i den globale verden. Men faktisk har invasionen også tydeliggjort, at en epoke er forbi. At vi har bevæget os væk fra æraen for den liberale globalisering og ind i en helt ny tidsalder; geopolitikkens tidsalder.

Det har store konsekvenser for danske erhvervsledere, der forsøger at skaffe eksportordrer eller handler globalt. For den betyder, at de skal navigere i en forandret virkelighed med helt nye spilleregler. Sådan lyder det fra Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Han har kastet et analytisk blik på, hvilke hensyn danske erhvervsledere bør tage for at tilpasse sig geopolitikkens tidsalder. Det vender vi tilbage til.

Det internationale system vakler
For hvad indebærer den nye tidsalder egentlig? Vicegeneralsekretæren peger på en række såkaldte tektoniske trends, som flytter verden og betingelserne for det globale samarbejde. Helt overordnet står vi med det mest porøse globale system siden 2. verdenskrig. Verdens ledende centre bliver i større grad protektionistiske, og set udefra lader det til, at åbne markeder ikke længere er plan A.

”Vi står over for de mest komplekse globale relationer, jeg kan huske i min levetid. Nogle af supermagterne søger mod protektionisme. Især Washington – men også EU – er gået ind på en mere protektionistisk sti. Og over det hele hviler, at hensynet til national sikkerhed nu trumfer hensynet til både økonomi, frihandel og i nogen udstrækning klimafremskridt,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

For erhvervsledere betyder de tektoniske trends, at man ikke længere kan regne med, at udbredelsen af handel og egne produkter automatisk fører til mere fred, fordragelighed, demokrati og frihedsrettigheder. Faktisk kan de geopolitiske vilkår blive en stopklods for erhvervslederne, påpeger Ulrik Vestergaard Knudsen.

”Jeg tror ikke, at der findes nogen dansk, europæisk eller vestlig erhvervsleder med engagement i Rusland, som ikke har oplevet at stå over for nogle voldsomme beslutninger de sidste to-tre år. Jeg tror heller ikke, at der findes nogen danske erhvervsledere med stort engagement i Kina, som ikke overvejer, hvordan de kan sprede deres risiko eller forsikre sig, hvis krisen med Kina spidser til,” siger han.

Diversificér frem for at afkoble
Her kommer et af topdiplomatens ti bud til erhvervsledere i geopolitikkens æra ind i billedet. For selvom geopolitikkens tidsalder synes som sorte skyer over det globale marked, bør danske virksomheder ikke trække sig. I stedet bør de sprede risikoen til flere produktionslande i forsyningskæden; sprede deres økonomiske interesser:

”Erhvervslederne skal ikke stoppe med at handle. Rusland er naturligvis et særtilfælde, men man skal passe på, at hele den her snak om afkobling ikke bliver en selvopfyldende profeti,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Hvis vi ikke handler med hinanden, kan det have store konsekvenser og helt overordnet gøre verden til et fattigere og farligere sted, understreger han.

”Jeg er bekymret for, at den her tale om afkobling fører til mindre handel, mindre velfærd og større risiko for global fattigdom. Og i sidste ende øger det risikoen for militær konflikt, hvis vi ikke handler sammen. Hvis vi ikke er afhængige af hinanden, så bliver det mindre omkostningsfuldt at indgå i en militær konflikt.”

Styrk geopolitiske kompetencer
I det hele taget er danske erhvervsledere nødt til at overveje, hvordan de sikrer deres virksomhed mod geopolitiske spændinger og de følge-konflikter, der kan komme med spændingerne. Derfor lyder opfordringen fra Ulrik Vestergaard Knudsen til danske erhvervsledere, at de skal styrke deres geopolitiske kompetencer.

”Geopolitik bliver nu i højere grad et direktions- og bestyrelsesanliggende end tidligere. Det bliver centralt for virksomheders strategier og potentielt overlevelse,” siger han.

Globalt orienterede virksomheder bør lave stresstests, scenarieplanlægning og kriseberedskaber for at forberede sig på krisesituationer i lande, hvor de har aktiviteter.

”Jeg tror, at det er vigtigt at tænke i scenarier for, hvad det kan betyde for virksomheden, hvis for eksempel en Kina-Taiwan-konflikt udspiller sig, eller hvis der kommer spændinger hen over Atlanten om, hvordan man økonomisk afskærmer sig fra Kina. Danske virksomheder skal forberede sig mentalt på, at der kan komme et pres fra USA i forhold til, hvordan Europa agerer i relation til Kina,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen og tilføjer:

”Jeg tror ikke, at det mest sandsynlige er, at Kina går ind i Taiwan, men mindre spændinger end en fuldstændig invasion vil også kunne udløse store dilemmaer for danske virksomheder.”

Vær obs på den geopolitiske forbruger
Og så bør man som erhvervsleder være opmærksom på den geopolitiske forbruger. For hvis der udbryder krise i et land, hvor man som virksomhed har aktiviteter, vil den geopolitiske forbruger muligvis pålægge sanktioner ved bevidst at fravælge virksomhedens produkter.

”Efterhånden som geopolitikken dominerer vores pressebilleder og indtag af sociale medier, kan der komme en markedsmekanisme, hvor forbrugerne for eksempel ikke længere vil køre i en kinesisk bil. Ligesom vi så det i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, hvor virksomheder med aktiviteter i Rusland blev kritiseret offentligt og boykottet af forbrugere.”

Relevant for alle virksomheder
Ifølge OECD-økonomen bør alle virksomheder med globale aktiviteter være obs på hensynene. Men særligt virksomheder inden for teknologi, digital innovation og klima bør være opmærksomme på risikoen for geopolitisk friktion og mulige blokeringer. 

”Vi skal undgå at glide ind i totalprotektionisme, og i stedet begrænse den nationale sikkerhedsbeskyttelse til de sektorer, hvor det virkelig betyder noget,” siger han og tilføjer:

”Jeg tror, det er vigtigt, at totalprotektionismen ikke også spreder sig til at gælde cykler og jeans og andre i gåseøjne uskyldige produkter, som der ikke er nogen sikkerhedsmæssig begrundelse for at undtage for den frihandel, der har gjort Danmark og danske virksomheder rige.”

Sværere at være erhvervsleder
Set fra danske erhvervslederes perspektiv har Ulrik Vestergaard Knudsen ikke noget positivt at sige om skiftet til den geopolitiske tidsalder. For det er en overgang, der betyder mindre gennemskuelighed, mindre transparens, mere anarki og færre regler, der bliver efterlevet. Og det er ikke ligefrem godt for de danske virksomheder med et globalt engagement.

Har den nye geopolitiske tidsalder gjort det sværere at være dansk erhvervsleder med globale aktiviteter?

”Ud fra de erhvervsledere jeg har talt med, så er det et klokkeklart ja. For det var komplekst nok for fem år siden i forhold til kommercielle, juridiske og markedsmæssige hensyn, men nu er den geopolitiske kompleksitet så føjet til,” siger han.  Og de tektoniske trends griber endda ind i hinanden på helt nye måder, som er afgørende for, hvordan man agerer på globale markeder og for, om vi er på vej ud af en frihandelsæra, forklarer han.

Grib mulighederne
Selvom de positive effekter ved den nye tidsalder er svære at få øje på, handler det om at gribe mulighederne i forandringerne. Det er i hvert fald Ulrik Vestergaard Knudsens bedste råd til de danske erhvervsledere.

”Jeg har stor tiltro til, at dansk erhvervsliv er så fremtidsorienteret og agilt, at virksomhederne også vil have blik for at se mulighederne, der er i de her kæmpe forandringer,” siger han og afslutter:

”At se muligheder i forandringer har dansk erhvervsliv gjort i mange årtier, og netop dét har været med til at gøre det danske velfærdssamfund så rigt, som det er i da ”