Tekst: Nadia Maja Bech 
Foto: Jakob Møller 

”Kompliceret, uoverskuelig, meningsløs og alt, alt for dyr”.  

Det er beskrivelser, der går igen utallige gange, når Dinna og Michael Arbo, stifterne bag Champagnekassen, fortæller om deres erfaringer med emballageafgiften. 

En afgift, de skal betale for deres champagneflasker, korkpropper og den pap, de leverer flaskerne i. Og en afgift, de er meget trætte af.  

Og det stopper ikke her. Fra 1. oktober 2025 bliver Champagnekassen også omfattet af det udvidede producentansvar for emballage, som betyder, at Champagnekassen bliver ansvarlig for hele emballagens livscyklus. 

Dinna og Michael kan sagtens se fornuften i, at Champagnekassen skal betale for sit affald, men ikke at emballageafgiften og det udvidede producentansvar på emballage skal være så dyrt og besværligt at håndtere. 

Siden parret stiftede Champagnekassen for syv år siden, har de brugt timevis på at forstå de mange skatter og afgifter – senest emballageafgiften – og på at sikre sig, at de rapporterer korrekt.  

Og så har de brugt bunkevis af penge på at investere i systemer og bogføring til at lette håndteringen og koge tidsforbruget ned. 

Men med det udvidede producentansvar bliver det nu endnu dyrere at håndtere emballagen, og Champagnekassen har været nødt til at hyre ekstern hjælp til at gennemskue reglerne og til registreringen.

 

Tid og penge, som de kunne have brugt på at udvikle nye produkter. Og på at udvikle nye måder at genbruge og sikre mindst muligt spild – det, der er hele EU’s hensigt med producentansvaret.  

Siden Champagnekassens start har iværksætterparret tænkt nøje over, hvordan de kunne genbruge deres emballage. Det er blevet til dekorationslys ud af gamle flasker, korkpropper til dekorationer til lokale børnehaver, og papkasserne gives videre til genbrug af et dansk hudplejebrand. 

Men når de skal bruge så meget tid på rapportering og ikke bliver belønnet for at sikre mindre spild, går det ud over lysten til at fortsætte med at tænke i grønne løsninger, pointerer Dinna.  

Champagnekassen betaler allerede affaldsafgift til kommunen og en privat virksomhed, der afhenter deres affald fra lageret.  

Samtidig er der alle de andre afgifter, Champagnekassen skal bruge tid og penge på. De skal blandt andet betale punktafgift for mousserende vin (ja, du læste rigtigt, de skal betale for luftboblerne i champagnen) og punktafgift for alkohol. 

Igen, tid og penge, der går fra innovation og vækst. 

Derfor har iværksætterparret tre budskaber til politikerne:  

Gør producentansvaret for emballage nemmere og billigere at håndtere – ikke mindst internt i EU. 

Beløn dem, der allerede tænker i grønne løsninger, og lav én afgift, så man ikke både betaler og rapporterer for producentansvar, kommunens affaldsgebyr og emballageafgift.  

Og skru ned for mængden af afgifter generelt, så virksomheder i stedet kan bruge tiden på at være innovative.