Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"
Administrative byrder
Af: Nadia Maja Bech
Foto: PR
Nytteløst, spild af tid og unødvendigt.
Sådan beskriver adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen, reglerne om arbejdstidsregistrering, som samtlige arbejdsgivere i Danmark har skullet efterleve siden 1. juli 2024.
Hos Indeks Retail, der er hovedkoncern for butikskæderne Bog & idé, BOGhandleren og Legekæden, er 58 medarbejdere omfattet af reglerne.
Konkret betyder reglerne, at Indeks Retail – og alle andre danske virksomheder – er forpligtede til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, hvor den enkelte medarbejder skal registrere sin daglige arbejdstid.
Formålet med reglerne er at sikre, at danske virksomheder overholder arbejdstidsreglerne, som er til for at beskytte den enkelte medarbejder. Men for at sikre at medarbejdere ikke arbejder mere end de må, mener Marianne Lyngby Pedersen ikke, at det er nødvendigt med en pligt til at indføre et tidsregistreringssystem:
”Jeg har ikke brug for en pligt til at indføre et tidsregistreringssystem for at sikre, at vores medarbejdere ikke arbejder mere, end de må. Det kan vi som ansvarlige arbejdsgivere godt sikre på anden vis. Men jeg er med på, at vi skal overholde lovgivningen, og det gør vi selvfølgelig også.”
I forvejen belastet af regler
For virksomhederne har det kostet ekstra tid, penge og ressourcer at leve op til reglerne om arbejdstidsregistrering. Og det er tid, penge og ressourcer, som kunne være brugt på noget andet, lyder anken fra Marianne Lyngby Pedersen.
”Vi er i forvejen belastet af utrolig mange andre administrative regler og byrder, som vi bruger tid og ressourcer på. Og de ressourcer, vi bruger på administration af regler, kan ikke anvendes på forretningsudvikling. Derfor finder jeg det utrolig vigtigt, at vi får skruet ned for nogle af de regler og byrder fra europæisk og national lovgivning, som ikke bringer værdi ude i virksomhederne – for eksempel reglerne om arbejdstidsregistrering.”
Indeks Retail har brugt ressourcer på at få udviklet et tidsregistreringssystem hos en ekstern it-leverandør. Derudover har virksomheden udarbejdet en politik om tidsregistrering, og samtidig bruger de tid på at sikre, at arbejdstidsreglerne overholdes. Og så er der tiden på selve registreringen.
Det er ikke fordi, selve tidsregistreringen er meget tidskrævende for den enkelte medarbejder, pointerer Marianne Lyngby Pedersen, men hvis man tager samtlige medarbejdere og ganger op, så bliver det også til noget, siger hun.
”Selve tidsregistreringen tager måske to minutter per medarbejder per dag, så det er ikke meget tid per medarbejder. Men for mig er det et problem, at samtlige medarbejdere skal bruge tid på en registrering, som vi som virksomhed ikke har behov for til at sikre, at vores medarbejdere overholder arbejdstidsreglerne,” siger Marianne Lyngby Pedersen.
En revne i kulturen
Hos Indeks Retail har man en stor grad af tillid og fleksibilitet i forhold til arbejdstid – netop for at sikre, at medarbejdere ikke overbelastes af arbejde. Fleksibiliteten er dermed også grunden til, at Marianne Lyngby Pedersen ikke ser et behov for et tidsregistreringssystem, fortæller hun.
Faktisk betragter hun registreringssystemet som en revne ind i virksomhedens tillidsbaserede forhold. For selvom registreringssystemet er tiltænkt som en hjælp til medarbejderne, sender det ifølge hende snarere et signal om kontrol.
”Det er vigtigt for os, at medarbejdere ikke føler sig kontrollerede, men jeg synes, at registreringssystemet føles som kontrol. At vi siger til vores medarbejdere, at vi har fleksibilitet og ikke har behov for at kontrollere dem, men at vi samtidig har et tidsregistreringssystem, hvor de skal registrere deres tid, finder jeg problematisk,” siger hun.
Mener du, at arbejdstidsregistrering helt bør tilbagerulles?
”Ja, det mener jeg. For vi har udelukkende et registreringssystem for EU’s skyld. Vi får selv ingen værdi ud af det. Vi taler meget om mental load i Danmark, og arbejdstidsregistrering er mental load for alle. Nu skal samtlige medarbejdere tidsregistrere, og det er fuldstændig unødvendig registrering,” siger Marianne Lyngby Pedersen.
Dansk Erhverv mener
Dansk Erhverv foreslår i et nyt udspil, at reglen om tidsregistrering rulles tilbage. Det udgør selvsagt en stor administrativ byrde, at alle lønmodtagere i Danmark skal tidsregistrere, medmindre de kan defineres som selvtilrettelæggere. Der skal derfor bruges betydelig tid i virksomhederne på at registrere og kontrollere.
Arbejdstidsdirektivet er desuden implementeret forskelligt i medlemslandene, og i visse lande, for eksempel Sverige, er der slet ikke indført lovgivning om tidsregistrering. Dertil er der ingen forarbejder til direktiverne, og det er således svært at aflæse, om der fra lovgivers side har været disse intentioner. Dette svækker retssikkerheden i forhold til den måde der reguleres på i EU.
Læs mere om Dansk Erhvervs forslag i udspillet "Mindre bøvl - mere vækst" længere nede på siden.
Arbejdstidsregistrering
De nye regler om arbejdstidsregistrering trådte i kraft med virkning fra den 1. juli 2024. Reglerne betyder, at alle arbejdsgivere i Danmark er forpligtet til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, hvor medarbejdere skal registrere den daglige arbejdstid. Formålet med reglerne er at sikre, at danske virksomheder overholder arbejdstidsreglerne.
Se Dansk Erhvervs guide til arbejdstidsregistrering Registrering af arbejdstid fra 1. juli: Sådan gør du
Mindre bøvl - mere vækst: Sådan rammer regler og byrder danske virksomheder

Champagnekassen om emballageafgift: ”Den er kompliceret, uoverskuelig og alt, alt for dyr”
Dinna og Michael Arbo har brugt timevis på at forstå emballageafgiften og investeret massivt i nye systemer til at håndtere den. Nu bliver de også omfattet af udvidet producentsansvar for emballage. Derfor kommer de med et opråb til politikerne: Gør producentansvaret nemmere og billigere at håndtere.

Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere
Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.

Vinfirma drukner i bøvlet afgift på bobler: Nu kommer direktør med klar opfordring til politikerne
Hos Phillipson Wine bruger de store summer og masser af tid på at håndtere en særlig tillægsafgift på mousserende vin – en afgift, som hverken giver mening for sundhed, miljø eller forbrugere. Direktør Jens Christian Milo efterlyser politisk handling: Fjern afgifter, der ikke kan forklares eller forsvares.

Bagermester om chokoladeafgift: ”Den er ikke bare gakket – den er tåbelig!”
John Jønsson har haft sit eget bageri gennem 25 år, men han har stadig svært ved at gennemskue reglerne omkring den over 100 år gamle chokoladeafgift. Nu opfordrer han til at fjerne eller forsimple den.

Frellsen-direktør om kaffeafgiften: ”Den tjener ikke længere noget tydeligt formål”
Frellsen bruger hvert år millioner på meningsløse afgifter og massevis af arbejdstimer på at administrere dem – kaffeafgiften er bare ét eksempel. Et historisk levn uden logisk begrundelse, som belaster både virksomheder og forbrugere unødigt. Det mener direktør Peter Frellsen.

Peter Beier: Sænk eller fjern chokoladeafgiften
I 40 år har Peter Beier lavet chokolade. Men han ønsker ikke, at hans sønner skal overtage forretningen. Hvorfor? Fordi branchen er blevet så hårdt afgiftsbelagt, at han ikke ønsker, at hans sønner går samme vej.

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen
Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Regeringen har sammen med LA, K, DF og RV indgået en bred aftale om det, der med rette kaldes Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet. Det er en kæmpe afbureaukratiseringsøvelse, hvor der bliver ryddet op i proceskrav og antallet af administrative ansatte reduceres betydeligt.

Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”
Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.

Månedens ByrdeBuster-kop går til fødevareminister Jacob Jensen
I Dansk Erhverv vil vi gerne hylde de personer, der tager kampen op mod bøvlede og byrdefulde regler. Derfor uddeler vores chef for regelforenkling, Freja Brandhøj, hver måned ByrdeBuster-koppen til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at stoppe regeltsunamien. Første kop går til fødevareminister Jacob Jensen.

Ostebørsen: Fødevaretilsyn er helt ude af kontrol
På halvandet år har Ostebørsen haft 14 tilsyn og kontrolbesøg. Men Fødevarestyrelsen har aldrig fundet fejl, som har med fødevaresikkerhed, hygiejne eller fødevarekvalitet at gøre. Nu opfordrer direktøren til, at myndighederne laver mere ensartede rammer for tilsynene.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop
Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Hoteldirektør med klar opfordring: Afskaf kontantpligten
Arthur Hotels bruger 60.000 kroner om året på at tage imod kontanter, de helst var helt fri for. Det frustrerer hoteldirektør Kirsten Brøchner, som hellere ville bruge pengene på at udvikle forretningen. Derfor opfordrer hun nu til, at kontantpligten bliver afskaffet.

Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel
Regler og byrder dræner de danske gallerier. Sådan lyder det fra galleriejer Nils Stærk, som har brugt hundredvis af timer på at leve op til hvidvaskreglerne.

Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”
Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge emballagechef hos Coop Thomas Roland har dele af producentansvaret samme formål som den eksisterende emballageafgift. Derfor har han et ønske til politikerne: Slå dem sammen.

Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"
Reglerne om arbejdstidsregistrering bør tilbagerulles. Det mener adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. For reglerne er endnu en administrativ byrde, som tager tid fra medarbejdernes kerneopgaver.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler
Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

EU bremser Lines revolution
… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet
Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“
Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther
Kontakt

Medlemskommunikation
Nadia Maja Bech
Journalist/kommunikationskonsulent