Arbejdsmarked

Nyheder

I dag 08.36
Nyt ind- og udrejsesystem for tredjelandsborgere, der rejser i Schengenområdet: Her er, hvad du skal videFra den 12. oktober 2025 indfases et nyt fælleseuropæisk it-system, der digitalt registrerer tredjelandsborgeres ind- og udrejse, når de passerer Schengenområdets ydre grænser.

03.10.2025 13.54.28
Heidi var skoletræt – nu har hun vundet Fagprøveprisen for sin millionidéHeidi Larsen er gået fra at være skoletræt gymnasieelev til at score topkarakter for sin afsluttende opgave på indkøbsuddannelsen. Fredag vandt hun Fagprøveprisen for Handel for sin opgave, der kan spare virksomheden ID Identity for godt 1 million kr. om året.
Flere fra offentlig forsørgelse til job
Det skal kunne betale sig at arbejde. Forskellen mellem offentlige ydelser og almindelig lønindkomst skal øges. Det kan ske ved at sænke niveauet for ydelser og/eller ved at sænke skat på arbejdsindkomst.
Skærpet økonomisk sanktionering af ledige, som ikke står til rådighed for aktivering og job.
Flere offentligt forsørgede skal bringes tættere på arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede forløb, der er styret af klare mål om progression.
Adgangen til livsvarig offentlig forsørgelse skal begrænses.
Mere udenlandsk arbejdskraft
Udenlandske medarbejdere afhjælper mangel på arbejdskraft og er en helt nødvendig forudsætning for at kunne overleve for virksomheder, der konkurrerer globalt. Det samme gælder internationalt forankrede virksomheder, for hvem det at flytte medarbejdere rundt på tværs af landegrænser er en afgørende forudsætning for at fastholde og op-skalere aktiviteter i Danmark.
Virksomheder skal have mulighed for let og ubureaukratisk at kunne rekruttere den udenlandske arbejdskraft, som de har brug for.
Beskæftigelsessystemet
Flere virksomheder skal have gavn af en effektiv virksomhedsrettet indsats og formidling af støttede forløb af høj kvalitet fra jobcentrene.
Beskæftigelsessystemet skal blive bedre til at understøtte virksomhedernes rekrutteringsbehov gennem formidling af kvalificeret og motiveret ledig arbejdskraft. Realiseringen af dette forudsætter, at jobcentrene målretter flere ressourcer til virksomhedsservice, sanktionering og positiv motivering af ledige.
Jobcentre skal i højere grad samarbejde om formidling af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.
Beskæftigelsesindsatsen skal i højere grad konkurrenceudsættes.
Højere pensionsalder
Flere lever længere og er velfungerende til højt op i alderen. Derfor er en højere pensionsalder en oplagt vej at gå til at få udbuddet af arbejdskraft op.
Intelligent opkvalificering
Ledige ufaglærte og ledige med forældede kompetencer skal have mulighed for at opkvalificere sig til at kunne varetage nye funktioner inden for områder med mangel på arbejdskraft, men efteruddannelse må ikke gå hen og blive et mål i sig selv.
Flygtningegruppen fra byrde til ressource
Flygtninge, som kommer til Danmark, skal mødes med en klar forventning om, at de skal kunne forsørge sig selv. Denne forventning skal understøttes af et krav om aktiv deltagelse i virksomhedsrettede forløb og undervisning i dansk. Kommunerne har ansvaret for at koordinere rammerne for et målrettet læringsforløb, der sigter mod, at flygtningene hurtigst muligt vinder fodfæste på arbejdsmarkedet.
Unge hurtigere gennem uddannelsessystemet
Lavere SU, uddannelsesmuligheder der i højere grad er målrettet virksomhedernes behov og bedre muligheder for at kombinere praktik og undervisning kan bidrage til at skabe et større og mere værdifuldt arbejdsudbud blandt unge, end det er tilfældet i dag.
Arbejdsmiljøkurser 2025
-
Medlemmer5.365 kr.
-
Ikke-medlemmer5.930 kr.
På agendaen lige nu
Flere flygtninge i job
Flygtninge udgør potentielt en værdifuld arbejdskraftreserve, der kan være med til at reducere antallet af ubesatte stillinger. Flygtninge skal introduceres til arbejdsmarkedet, og der skal stilles tydelige krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Nemmere adgang til international arbejdskraft
International arbejdskraft er et afgørende bidrag til arbejdsstyrken. Adgangen til international arbejdskraft skal være nemmere og mindre bureaukratisk.
Færre på offentlig forsørgelse - flere i job!
Der er behov for reformer, der øger det samlede arbejdsudbud, så virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Dansk Erhverv arbejder derfor for, at færre skal være på offentlig forsørgelse og flere i job.
Kontakt
