Uddannelsessammensætning i rådgiverbranchen

Analysen viser, at:

• Næsten 70 pct. af medarbejderne i rådgiverbranchen har en videregående uddannelse.
  Andelen af medarbejdere med videregående uddannelser er stigende
  sammenlignet med det øvrige erhvervsliv.
• 36 pct. af medarbejderne i rådgiverbranchen har en lang videregående uddannelse
  mod 12 pct. i det øvrige erhvervsliv. 19 pct. har en mellemlang uddannelse.
• 36 pct, har en lang videregående samfundsvidenskabelig uddannelse.
• 34 pct. af medarbejderne i rådgiverbranchen har en STEM-uddannelse. 23 pct.
  af medarbejderne er uddannet inden for Informations- og Kommunikationsteknologi.
  Til sammenligning er det kun 5 pct. af medarbejderne med en STEMuddannelse
  i det øvrige erhvervsliv.
• Det forventes, at der frem mod 2030 vil være en stigende efterspørgsel efter
  medarbejdere med videregående uddannelser, særligt inden for samfund samt
  Ingeniør, teknik og it.
• Otte ud af ti medarbejdere i rådgiverbranchen arbejder fuldtid. I resten af erhvervslivet
  er det ca. syv ud af ti arbejder fuldtid.

Metode
Analysen anvender data fra Danmarks Statistik Forskerservice. Beskæftigelses- og uddannelsesdataene i analysen er fra 2020 samt 2010 for at kunne vise udviklingen de seneste 10 år. Igennem analysen sammenlignes hele den danske rådgiverbranche med det øvrige erhvervsliv. Derudover brydes rådgiverbranchen ned i delbrancher for at undersøge forskelle internt i rådgiverbranchen.

Rådgiverbranchens betydning i dansk erhvervsliv
Rådgiverbranchen udgør en stor del af dansk erhvervsliv. I 2020 er knap 20 pct. af de danske virksomheder placeret i rådgiverbranchen. Rådgiverbranchen har ca. 137.000 årsværk ansat og omsætter for knap 230 mia. kr., se figur 1. Det betyder, at rådgiverbranchen beskæftiger 11 pct. af dansk erhvervslivs årsværk og 6 pct. af omsætningen kommer fra branchen. Siden 2010 er antallet af årsværk steget med 24 pct., mens omsætningen er steget med 16 pct.

Rådgiverbranchen dækker over 11 delbrancher med forskellige rådgivertyper. I 2020 var der ca. 43.000 rådgivervirksomheder i Danmark. Hver fjerde af disse er IT-rådgivere mens 22 pct. er ledelsesrådgivere. Virksomheder der laver markedsanalyser og meningsmålinger samt PR og kommunikation er de rådgivervirksomheder, der er færrest af.

IT-rådgivning er den delbranche, der udgør den største del af rådgiverbranchen målt på årsværk og omsætning. 32 pct. af årsværkene i rådgiverbranchen er tilknyttet virksomheder inden for IT-rådgivning, mens 33 pct. af omsætningen kommer fra denne branche, se bilag B2 og B3 i den vedhæftede fil. Ledelsesrådgivere, som er den delbranche, hvor der er næstflest virksomheder, bidrager med 9 pct. af den samlede omsætning og 11 pct. af årsværkene. Virksomheder inden for rådgivning om bygge, anlæg og teknologi bidrager med 24 pct. af omsætningen og årsværkene.

De ca. 137.000 årsværk (ansatte omregnet til fuldtidsansatte), der er i rådgiverbranchen i 2020, dækker over godt 155.000 medarbejdere. I de efterfølgende afsnit undersøges disse medarbejders uddannelsesmæssige baggrund.

Uddannelsessammensætningen i rådgiverbranchen
Andelen af medarbejderne i rådgiverbranchen, der har en videregående uddannelse er generelt højere sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. Det gælder både for korte, mellemlange, bachelor og særligt lange videregående uddannelser, se figur 2. Flere end hver tredje medarbejder i rådgiverbranchen har en lang videregående uddannelse og knap hver femte har en mellemlang videregående uddannelse. De erhvervsfaglige uddannelser er mere udbredt i det øvrige erhvervsliv. Én ud af tre af medarbejderne i det øvrige erhvervsliv har en erhvervsfaglig uddannelse. I rådgiverbranchen er det kun 16 pct., der har en tilsvarende erhvervsfaglig uddannelse.

Selvom mere end hver tredje medarbejder inden for rådgiverbranchen har en lang videregående uddannelse, så er der store forskelle på uddannelsessammensætningen på tværs af delbrancherne. Inden for psykologisk rådgivning, har 71 pct. af medarbejderne en lang videregående uddannelse, se bilag B4.Omvendt er det kun omkring halvdelen af medarbejderne i reklame- og mediebureauer samt i virksomhederne, der laver markedsanalyser og meningsmålinger, som har en videregående uddannelse. Reklame- og mediebureauer har til gengæld en relativ høj andel af medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse, mens virksomheder, der laver markedsanalyser og meningsmålinger, har en højere andel af medarbejdere med gymnasiale uddannelser som den højest uddannelse.

Fagområder for medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse
16 pct. af medarbejderne i rådgiverbranchen har en erhvervsfaglig uddannelse. Medarbejderne med denne uddannelse kan være uddannet inden for en fire forskellige fagområder. Disse fagområder dækker fx over kontor og handel, teknologi og byggeri, fødevarer og oplevelsesområdet eller øvrige erhvervsfaglige fagområder. Over halvdelen af medarbejderne i rådgiverbranchen med en erhvervsfaglig uddannelse
er uddannet inden for kontor, handel og forretningsservice. Det er en større andel end for medarbejderne i det øvrige erhvervsliv, hvor kun hver tredje er uddannet inden for samme fagområde, se figur 3. Omvendt er der en mindre andel af medarbejderne i rådgiverbranchen, der har en erhvervsfaglig uddannelse inden for fødevarer, jordbrug/natur og oplevelsesområdet sammenlignet med medarbejderne i det øvrige erhvervsliv.

Fordelingen af fagområder for medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse varierer en del på tværs af delbrancherne i rådgiverbranchen. I arkitektvirksomheder, designvirksomheder og rådgivningsvirksomheder inden for bygge og anlæg, er andelen af medarbejdere uddannet inden for kontor, handel og forretningsservice relativ lille sammenlignet med resten af rådgiverbranchen. De har til gengæld en højere andel af medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse inden for teknologi, byggeri og transport/logistik, se bilag B5.

I virksomheder inden for juridisk rådgivning eller revision og skatterådgivning er ni ud af ti af de erhvervsuddannede uddannet inden for fagområdet for kontor, handel og forretningsservice.

Fagområder for medarbejdere med en videregående uddannelse
På samme måde som de erhvervsfaglige uddannelser kan opdeles under fagområder, kan de videregående uddannelser også deles op. Størstedelen af medarbejderne i rådgiverbranchen har en videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab og teknisk viden, se figur 4. Konkret er det 67 pct. af medarbejderne med en videregående uddannelse, der er uddannet inden for disse to områder. For det øvrige erhvervsliv er det kun 37 pct., der er uddannet inden for samfundsvidenskab eller teknisk viden. Rådgiverbranchen adskiller sig særligt fra det øvrige erhvervsliv i forhold til andelen af medarbejdere, der har en pædagogisk eller sundhedsfaglig videregående uddannelse.

I bilag B6 fremgår fordelingen af fagområder for medarbejdere med en videregående uddannelse i de forskellige delbrancher i rådgiverbranchen. For de fleste af brancherne er samfundsvidenskab og teknisk viden de hyppigste fagområder, men fx for arkitektvirksomhederne er der ikke overraskende en stor andel af medarbejdere med en kunstnerisk videregående uddannelse.

STEM-uddannede medarbejdere i rådgiverbranchen
STEM – uddannelser dækker over uddannelser indenfor områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniør og matematik. Medarbejdere med disse uddannelser er meget efterspurgte. STEM – uddannelser dækker både over erhvervsfaglige – og videregående uddannelser.

Andelen af medarbejder med STEM-uddannelser er højere i rådgiverbranchen end i det øvrige erhvervsliv. Ca. én ud af tre medarbejdere i rådgiverbranchen har i 2020 en STEMuddannelse, mens andelen er 19 pct. for det øvrige erhvervsliv, se figur 5. Fra 2010 til 2020 er andelen af medarbejdere med STEM-uddannelser i rådgiverbranchen steget fra 31 pct. til 34 pct. I det øvrige erhvervsliv har andelen med en STEM-uddannelse været uændret.

På tværs af rådgiverbranchen er der stor forskel på andelen af medarbejdere med en STEM-uddannelse. I virksomhederne inden for IT-rådgivning har 43 pct. en STEM-uddannelse, mens det i arkitektvirksomhederne og i virksomhederne inden for rådgivning om bygge- og anlæg er hhv. 77 og 71 pct. af medarbejderne, der har en STEM-uddannelse. I de øvrige delbrancher i rådgiverbranchen er det mindre end 20 pct., der har en STEMuddannelse og for juridisk rådgivning er andelen med en STEM-uddannelse nede på 1 pct., se bilag B7.

Uddannelsesretninger bag STEM-uddannelserne
STEM-uddannelserne kan inddeles i fem undergrupperinger. En stor andel af medarbejdere i rådgiverbranchen med STEM-kompetencer har en uddannelse, der ligger inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). 23 pct. af medarbejderne i rådgiverbranchen med en STEM-uddannelse er uddannet indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Til sammenligning er det kun 5 pct. af medarbejderne med en STEM-uddannelse i det øvrige erhvervsliv, se figur 6. Efterspørgslen efter medarbejdere med uddannelser inden for ingeniør, teknik og IT forventes at stige frem mod 2030.

Til gengæld er andelen af medarbejdere i rådgiverbranchen med en STEM-uddannelse inden for mekanik, jern og metal lav på 9 pct. mens 32 pct. af medarbejderne i det øvrige erhvervsliv har en uddannelse inden for dette.

STEM-uddannede medarbejdere i rådgiverbranchen fordelt på uddannelsestyper
Medarbejdere kan opnå STEM-kompetencer gennem både en erhvervsfaglig og en videregående uddannelse. I rådgiverbranchen har langt størstedelen af medarbejderne med STEM-kompetencer (knap 85 pct.) opnået dem gennem en videregående uddannelse frem for igennem en erhvervsfaglig uddannelse. Anderledes ser det ud for det øvrige erhvervsliv, hvor knap 65 pct. af medarbejderne har fået deres STEM-kompetencer gennem en erhvervsfaglig uddannelse, se figur 7.

Medarbejdere i rådgiverbranchen fordelt på uddannelsesniveau
Som vist tidligere har næsten 70 pct. af rådgiverbranchens medarbejdere en videregående uddannelse. De øvrige medarbejdere i branchen er enten ufaglærte eller har en erhvervsfaglig uddannelse, se figur 8. I det øvrige erhvervsliv er andelen af ufaglærte medarbejdere, medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse eller med en videregående uddannelse mere ligeligt fordelt.

Siden 2010 er der generelt sket en stigning i andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse i hele erhvervslivet. Stigningen er en anelse større i rådgiverbranchen sammenlignet med det øvrige erhvervsliv, hvor andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget med 14 procentpoint i modsætning til 10 procentpoint for det øvrige erhvervsliv, se figur 9. Det forventes, at der frem mod 2030 vil være en stigende efterspørgsel efter medarbejdere med videregående uddannelser, særligt inden for samfund samt Ingeniør, teknik og it.

Medarbejdere på fuldtid og deltid
Mere end 80 pct. af medarbejderne i rådgiverbranchen arbejder fuldtid, se figur 10. Andelen af medarbejdere, der arbejder fuldtid i det øvrige erhvervsliv, er 11 procentpoint lavere. Det kan blandt andet skyldes uddannelsessammensætningen i rådgiverbranchen, hvor uddannelsesniveauet generelt er højere. Det kan tyde på, at andelen af ungarbejdere eller studerende er højere i det øvrige erhvervsliv sammenlignet med rådgiverbranchen.

For størstedelen af delbrancherne i rådgiverbranchen udgør andelen af fuldtidsbeskæftigede omkring 80 pct. af medarbejderne. Hos virksomheder, der laver markedsanalyser og meningsmålinger, er fordelingen lavere end i resten af branchen. Her er fordelingen nede på 47 pct. af medarbejderne, som arbejder fuldtid. Det skyldes formentlig, at de har en stor del studerende ansat i fx call centre, se bilag B9.