Gemt

Uden nye reformer står Danmark over for markante udfordringer

De sidste otte år er beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Danmark vokset med over 300.000 personer. Det er slut nu. De næste otte år falder arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Samtidig vokser gruppen af børn, ældre og øvrige danskere uden for arbejdsstyrken med 200.000. Det kan føre til markante udfordringer for dansk økonomi.

Analyse

DECEMBER 2022

Dansk økonomi står stærkt men er ikke forberedt til fremtidens udfordringer
En grøn omstilling i ekspresfart, et frit, stærkt og innovativt velfærdssamfund, et generelt løft af uddannelserne på alle niveauer og generelt bedre rammevilkår for virksomhederne. Det er alle sammen tiltag, der kræver flere investeringer og flere kolleger for at lykkes.

De sidste otte år er arbejdsstyrken vokset med 300.000 personer i Danmark. En stor del af denne vækst kommer fra tidligere reformer som fx velfærdsaftalen i 2006 og tilbagetrækningsreformen i 2011, der har bidraget til at øge beskæftigelsen med 360.000 personer. Samtidig er antallet af personer uden for arbejdsstyrken faldet med 60.000. Det har gjort os markant mere velstående i Danmark, og bidraget til at både den offentlige og den private økonomi står stærkt.

Selvom både arbejdsstyrken og beskæftigelsen er vokset markant, har både det offentlige og den private sektor alligevel oplevet store udfordringer med produktionsbegrænsninger de sidste to år, fordi de har manglet arbejdskraft. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at virksomhederne på blot et år har mistet mindst 176 mia. kr. i omsætning som følge af manglen på arbejdskraft.

Samtidig viser opgørelser fra både Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at manglen på arbejdskraft er bredt funderet på tværs af stort set alle stillingsområder, stort set alle brancher, i alle dele af landet og både i det offentlige og i det private. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt at løse problemerne i én sektor – fx i sundhedsvæsnet eller i det offentlige som helhed. Og slet ikke, hvis det bliver på bekostning af andre sektorer i økonomien.

I det lys er det en ekstra stor udfordring for dansk økonomi, at arbejdsmarkedet står over for et markant vendepunkt. Fremgangen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Danmark de seneste otte år vil blive vendt til nedgang i de næste otte år. Både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vil falde med hhv. 35.000 og 62.000 personer fra 2022 og frem mod 2030.

I samme periode vil udviklingen i antallet af børn, ældre og øvrige borgere uden for arbejdsstyrken også knække, og vi vil se, at antallet af borgere uden for arbejdsstyrken vil stige med hele 200.000 personer fra 2022 til 2030.

Vi står med andre ord over for markante udfordringer på arbejdsmarkedet.

Den offentlige kasse er reelt set allerede tom i 2030
Udfordringerne bliver kun større af, at det offentlige råderum i 2030 reelt set allerede er brugt. Formelt set er råderummet på ca. 12,5 mia. kr. i 2030. Det skyldes dog alene, at Folketinget har besluttet at sænke kravet til den offentlige saldo til -0,5 pct. af BNP i 2030.

Det frie råderum i 2030 allerede være opbrugt, såfremt Folketinget ikke havde aftalt at lånefinansiere et øget råderum og kravet til den offentlige saldo dermed fortsat skulle følge den hidtidige praksis uden gældsfinansiering af et øget offentligt forbrug.

Uden nye reformer og flere kolleger er der med andre ord ikke råd til yderligere investeringer i velfærd og sundhed, digitalisering eller den grønne omstilling mv., hvis vi som samfund ikke ønsker at lånefinansiere til et øget offentligt forbrug.

Behov for 90.000 flere i arbejdsstyrken frem mod 2030
Selv om skyerne lige nu er ved at trække sig sammen over verdensøkonomien og dansk økonomi, så er der udsigt til, at virksomhederne også kommer til at mangle nye medarbejdere i de næste mange år frem. Allerede nu er der således udsigt til et underskud af arbejdskraft på omkring 90.000 fuldtidsbeskæftigede frem mod 2030.

I lyset af den demografiske modvind på arbejdsmarkedet og udsigt til en fortsat stor mangel på arbejdskraft i Danmark frem mod 2030, er det:

  • En særlig udfordring, at der skal bruges væsentligt flere kolleger til den grønne omstilling fremadrettet, der hurtigt kan gøre os uafhængig af fossile brændsler, og som fremtidssikrer fortidens grønne styrkepositioner. Analyser foretaget af Concito og Green Power Denmark viser, at det vil forudsætte omkring 20.000 flere par hænder i 2030 end i dag, og at det primært drejer sig om flere faglærte, men også flere med en videregående uddannelse mv.
  • En særlig udfordring, at tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats for de over 3 mio. i beskæftigelse i Danmark ikke er højere. Ifølge beregninger fra Finansministeriet var der 225.000 danskere i 2021, der havde en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde opgjort ved en nettokompensationsgrad ved ledighed på over 80 pct.
  • En særlig udfordring, at tilbagetrækningen før folkepensionsalderen er stigende. Trods akut mangel på arbejdskraft og udsigt til massive demografiske udfordringer er der lige nu 314.000 danskere på de ikke færre end fem tilbagetrækningsordninger - ud over folkepensionen. Og det antal er steget med hele 56.000 danskere siden 2018.
  • En særlig udfordring, at alt for mange unge fortsat forlader grundskolen uden, at de efterfølgende får en erhvervskompetencegivende uddannelse. En analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at ca. 20 pct. af de unge, der forlader grundskolen, ikke forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, inden de fylder 40 år.
  • En særlig udfordring, at der ikke investeres mere i øget digitalisering i Danmark. Tidligere analyser har vist, at mere digitalisering øger effektiviteten i virksomhederne og i det offentlige. Fx viser en analyse fra Erhvervsministeriet, at øget digitalisering øger produktiviteten, hvilket frigør hænder og andre ressourcer til andre opgaver i virksomhederne og i samfundet. De mest digitale virksomheder i Danmark med over 10 ansatte havde jfr. undersøgelsen i gennemsnit over 20 pct. højere arbejdsproduktivitet end de mindst digitale virksomheder.
  • En særlig udfordring, at stigningen i forsvarsudgifterne også vil kræve mere arbejdskraft. Den aftalte stigning i forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP vil forventeligt medføre en stigning i fuldtidsbeskæftigelsen på over 10.000 personer.
  • En særlig udfordring, at lande, som danske virksomheder rekrutterer allermest udenlandsk arbejdskraft fra, også står over for markant demografiske modvind. Frem mod 2030 bliver der i EU 8,4 mio. færre personer mellem 20 og 65 år. Alene i Polen, Rumænien og Tyskland, der er de tre lande, hvorfra vi rekrutterer mest arbejdskraft, er der udsigt til 5 mio. færre personer i den arbejdsdygtige alder frem mod 2030.

Uden nye reformer står Danmark over for markante udfordringer

pdf

Download

Kontakt

Politik og Analyse

Kasper Lindgaard

Chef for analyse og samfundsøkonomi