60-74-årige deltager mindre i arbejdsstyrken i Danmark end i Norge og Sverige

Levealderen stiger. Det er positivt. Men de næste mange år bliver vi mange flere ældre ift. danskere i arbejdsstyrken. Hvis vi skal kunne opretholde vores nuværende levestandard, bliver der defor behov for, at flere deltager på arbejdsmarkedet i længere tid.

Ifølge opgørelser baseret på den europæiske arbejdskraftsundersøgelse var godt 337.000 af i alt 982.000 danskere mellem 60 og 74 år en del af arbejdsstyrken i 2022. Det svarer til godt 34 pct. Den andel har ikke været højere i mange år.

Alligevel er det lavere end i vores nordiske nabolande. I Norge var knap 40 ud af 100 af de 60-74-årige nordmænd i arbejdsstyrken i 2022, og i Sverige var det knap 39 ud af 100.

Hvis danskerne mellem 60 og 74 år kom på niveau med gennemsnittet af vores nordiske naboer, ville det kunne øge arbejdsstyrken med omkring 45.000.

Danskere mellem 60 og 74 år deltager mindre i arbejdsstyrken end i Norge og Sverige i alle aldersklasser mellem 60 og 74 år
For alle aldersgrupperne mellem 60 og 74 år er der en mindre andel af danskerne, der er en del af arbejdsstyrken end det er tilfældet i Sverige og Norge. Forskellen er størst for de 60-64-årige,
men der er fx også omkring 7 procentpoint flere nordmænd i aldersgruppen 65-69 år, der deltager på arbejdsmarkedet end danskere med samme alder.

Fakta om arbejdskraftundersøgelsen (AKU)
AKU er en EU-standardiseret spørgeskemaundersøgelse, der belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ved at opdele befolkningsgrupper i forhold til, om de er en del af eller uden for
arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken består af to grupper; personer, som er i beskæftigelse og personer, som er ledige, men som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger og som kan tiltræde et job inden for to uger. Grupperne i arbejdsstyrken er personer, der selv angiver, at de aktivt søger arbejde eller er i beskæftigelse.