Private rådgivere leverer unik viden til kommunerne

Der har siden 2019 været øget politisk fokus på at nedbringe de offentlige udgifter, der bruges på eksterne rådgivere og konsulenter. Men det kan have konsekvenser for den service, som borgerne får i kommunerne.

Dansk Erhverv har lavet en undersøgelse blandt de kommunale forvaltningschefer, der har brugt eksterne rådgivere inden for de seneste 12 måneder. Vi har spurgt dem om årsagerne til, at de har brugt eksterne rådgivere, og om borgerne i kommunen har fået bedre service ud af det.

Eksterne rådgivere løser opgaver, som kræver specialiseret faglig viden, der ikke findes i kommunerne i dag
Vi har spurgt de kommunale forvaltningschefer, hvilke grunde der er til, at forvaltningen har valgt at købe ekstern rådgivning eller konsulentydelser inden for de seneste 12 måneder. 82 pct. af forvaltningscheferne svarer, at ekstern rådgivning giver adgang til specialiseret faglig viden. 58 pct. svarer, at ekstern rådgivning tilkøbes pga. manglende kompetencer og kapacitet internt i organisationen. De eksterne rådgivere løser altså opgaver for kommunerne, der kræver specialiseret faglig viden, som ikke findes i kommunerne i forvejen. Derudover svarer fire ud af ti forvaltningschefer, at eksterne rådgivere bidrager til at kompetenceudvikle ledere og medarbejdere, og at de er med til at kvalificere beslutningsgrundlag.

Ekstern rådgivning fører til bedre service for borgerne ifølge et flertal af forvaltningscheferne
Ifølge et flertal af forvaltningscheferne (53 pct.) har brugen af eksterne rådgivere betydet, at borgerne i kommunen har fået bedre service og dermed bedre velfærd. 21 pct. af forvaltningscheferne er uenige i, at borgerne har fået bedre service pga. ekstern rådgivning, mens 28 pct. svarer ”ved ikke”.

Undersøgelsen viser også, at forvaltningscheferne er tilfredse med det arbejde, som de eksterne rådgivere har udført for dem (mindst 93 pct.), og at ekstern rådgivning er pengene værd (mindst 87 pct.).