Erhvervsdeltagelsen for seniorer stiger, men vi halter fortsat efter Norge og Sverige

Levealderen stiger. Det er positivt. Men de næste mange år bliver vi mange flere ældre ift. danskere i arbejdsstyrken. Hvis vi skal kunne opretholde vores nuværende levestandard, bliver der der-for behov for, at flere deltager på arbejdsmarkedet i længere tid.

Ifølge opgørelser baseret på den europæiske arbejdskraftsunder-søgelse var knap 360.000 af i alt 988.000 danskere mellem 60 og 74 år en del af arbejdsstyrken i 2023. Det svarer til godt 37 pct. Den andel er steget markant de senere år, og har ikke været højere i mange år. Samtidig er 97,2 pct. af de knap 360.000 mellem 60-74 år i arbejdsstyrken i Danmark i beskæftigelse.

Alligevel er erhvervsfrekvensen i Danmark lavere end i vores nordiske nabolande. I Norge var godt 40 pct. af de 60-74-årige nord-mænd i arbejdsstyrken i 2023, og i Sverige var det knap 40 pct.

Hvis danskerne mellem 60 og 74 år kom på niveau med gennemsnittet af vores nordiske naboer, ville det kunne øge arbejdsstyr-ken med omkring 25.000.

Danskere mellem 60 og 74 år deltager mindre i arbejdsstyrken end i Norge og Sverige i alle aldersklasser mellem 60 og 74 år
Erhvervsdeltagelsen for danskere mellem 60 og 74 år er vokset mere end vores nordiske naboer de senere år. Det er dog fortsat en mindre andel af danskerne i alle aldersgrupperne, der er en del af arbejdsstyrken end det er tilfældet i Sverige og Norge. Forskellen er størst for de 60-64-årige.

Fakta om arbejdskraftundersøgelsen (AKU)
AKU er en EU-standardiseret spørgeskemaundersøgelse, der belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ved at opdele befolkningsgrupper i forhold til, om de er en del af eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken består af to grupper; personer, som er i beskæftigelse og personer, som er ledige, men som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger og som kan tiltræde et job inden for to uger. Grupperne i arbejdsstyrken er personer, der selv angiver, at de aktivt søger arbejde eller er i beskæftigelse.