Forslag til en ny aktiesparekonto målrettet unoterede selskaber

Baggrund
Dette forslag har til formål at etablere en ny aktiesparekonto, som er målrettet investeringer i unoterede aktieselskaber (A/S/ApS) i Danmark. Formålet er at skabe bedre rammer for private investeringer i vækstvirksomheder, især for virksomheder der arbejder med innovation og bæredygtighed.

Desuden skal ordningen sikre langsigtet kapitaltilførsel og reducere den skattemæssige byrde for investorer, der ønsker at støtte vækstlaget i erhvervslivet. Privatpersoner skal kunne investere gennem egen netbank via en metode, som er sammenlignelig med at investere i noterede aktier.

Forslagets hovedpunkter

• Loftet for indskud på den nye aktiesparekonto sættes til 500.000 kr. Formålet er at give private investorer mulighed for at allokere større midler til innovative unoterede selskaber. Investeringsloftet pr. virksomhed sættes til 250.000 kr. (Her skal der tages stilling til, om det kun er private frie midler, pensionsmidler, eller om man må bruge et holdingselskab – og om det er et årligt beløb, eller en fast øvre grænse på, hvor meget man må have investeret gennem ordningen i alt).
• Investering i unoterede aktier i aktieselskaber og anpartsselskaber tillades, forudsat at selskaberne lever op til de kriterier, som er opstillet for at modtage støtte fra GUDP, EUDP, eller Innovationsfonden i Danmark [og tilsvarende støtteordninger]. Dette skal sikre, at investeringerne fokuserer på bæredygtighed, innovation og nationale danske strategiske indsatsområder.
• Investeringer sker på samme model som under den eksisterende aktiespareordning, dvs. via egen netbank og investeringskonto. De jf. punkt 2. prækvalificerede virksomheder som søger kapital skal også godkendes af Erhvervsstyrelsen, og deres prospekt gøres tilgængeligt bl.a. via netbanken. Der vil være prospektpligt, og prospektet udarbejdes af virksomheden eller af virksomheden sammen med en rådgiver.
• Lagerbeskatningsprincippet anvendes ikke. I stedet beskattes gevinsten først ved realisation, dvs. ved faktisk salg af aktierne/anparterne. Dette sikrer, at investorer ikke belastes skattemæssigt uden at have realiseret en økonomisk gevinst.
• Skattesatsen fastsættes til 10% for aktier, der har været ejet i over 5 år. Denne langsigtede incitamentsstruktur skal fremme stabile investeringer i vækstvirksomheder. Evt. tab kan fratrækkes i fremtidige gevinster på andre unoterede aktier under ordningen.
• Ingen beskatning ved børsnotering: Hvis et unoteret selskab senere børsnoteres, skal aktieejeren ikke beskattes i forbindelse med noteringen. Beskatningen finder først sted, når aktierne sælges.

Sammenligning med de engelske EIS-regler
I Storbritannien findes en lignende ordning kaldet Enterprise Investment Scheme (EIS), som sigter mod at tiltrække privat kapital til vækstvirksomheder. Gennem EIS kan private investorer få:

• Indkomstskattelettelse på 30% for investeringer op til 1 mio. GBP (2 mio. GBP for videns intensive virksomheder).
• Fritagelse for kapitalgevinstbeskatning, hvis aktierne ejes i mindst 3 år.
• Mulighed for at modregne tab i personlig indkomstskat.
• Arveafgiftsfritagelse, hvis aktierne ejes i mindst 2 år.

EIS-ordningen har kanaliseret omkring 24 mia. GBP ind i små og mellemstore virksomheder siden sin etablering, og årligt investeres der omkring 1,8 mia. GBP via EIS. Halvdelen af engelske Unicorns (selskab med en værdi på 1 mia. USD+) har været igennem ordningen. Flere danske virksomheder har rejst kapital gennem EIS.

Udviklingen i den eksisterende aktiesparekonto-ordning
De seneste data fra Euronext Securities Copenhagen viser en markant vækst i antallet af danskere med en aktiesparekonto:

• Den årlige vækst i antallet af danskere med en aktiesparekonto viser en klar stigning, især i de senere år.
• Samlet antal danskere med en aktiesparekonto er steget støt, hvilket indikerer en positiv modtagelse af den eksisterende ordning.

Argumentation
Dette forslag vil gøre aktiesparekontoen mere målrettet og attraktiv for private investorer, især for dem, der ønsker at støtte innovative vækstvirksomheder. Ved at fjerne lagerbeskatningen og introducere en lav skattesats på langsigtede investeringer skabes der incitament til at bevare aktierne gennem vækstfasen.

Samtidig reduceres risikoen for kortsigtet spekulation. Det har en fordelagtigt samfundsmæssig konsekvens, da midlerne ellers blot kunne stå på en opsparingskonto, og således ikke ville medvirke til yderligere vækst i samfundet.

Draghi-rapporten, offentliggjort i 2024, analyserer Europas faldende konkurrenceevne og foreslår en række strukturelle reformer for at styrke innovation og vækst. En central anbefaling er at fremme et mere dynamisk finansieringsøkosystem for start-ups og scale-ups, hvor Business Angels spiller en afgørende rolle.

Rapporten påpeger, at Europas innovationsøkosystem halter efter USA, især i de tidlige faser af virksomhedsudvikling. Business Angels – som investerer tidligt og bidrager med både kapital og viden - fremhæves som nødvendige aktører for at lukke dette innovationsgab. Der foreslås målrettede incitamenter og regulatoriske forbedringer, der kan mobilisere flere private investeringer i nye teknologier og virksomheder.

Ifølge rapporten bør Business Angel-investeringer indgå som en integreret del af et bredere system, der inkluderer venturekapital, offentlige fonde og pensionsmidler. Et stærkere samspil mellem disse aktører vil skabe bedre adgang til kapital for innovative virksomheder og mindske behovet for, at europæiske startups flytter til udlandet.

Forventede konsekvenser
Den nye aktiesparekonto vil kunne øge private investeringer i unoterede vækstvirksomheder markant. Dette vil understøtte det danske innovationsmiljø og bidrage til økonomisk vækst samt beskæftigelse i fremadstormende sektorer. Det er vigtigt at modellen ses som en integreret del af finansmarkedet i Danmark.