; ;
Gemt

Nu får digitalisering central plads i grossisternes strategi

Coronapandemien har fået mange virksomheder i engroshandlen til at tage et stort skridt i retning mod yderligere digitalisering, som kan ruste forretningen til en digital fremtid. For næsten to ud af tre af Dansk Erhvervs medlemmer i engroshandlen har digitalisering fået en større plads i strategien eller forretningsplanerne pga. corona, og på længere sigt forventer knap halvdelen, at digitalisering vil få en central plads i deres strategi.

Analyse

FEBRUAR 2021

Mere end hver fjerde har fremrykket/øget investeringer i digitalisering pga. corona
B2B-virksomhederne har generelt været længere tid om at etablere salg via digitale kanaler sammenlignet med virksomheder, der sælger direkte til private forbrugere. Det skyldes kompleksiteten i at opbygge digitale systemer, som kan håndtere mange forskellige kunders forskelligartede behov og ønsker. Mere end hver fjerde (27 pct.) engrosvirksomhed har desuden fremrykket eller øget investeringer i digitalisering, både fx back-office og salg. Det gælder særligt for de mellemstore (50-249 medarbejdere) og store virksomheder (250+ medarbejdere). 

Central plads til digitalisering i engrosvirksomhedernes strategi og forretningsplaner
Næsten to ud af tre (64 pct.) af Dansk Erhvervs medlemmer i engroshandlen har angivet, at digitalisering har fået en større plads i strategien eller forretningsplanerne som følge af coronapandemien. I forlængelse heraf viser undersøgelsen, at knap halvdelen af virksomhederne (46 pct.) forventer, at digitalisering vil have en central plads i virksomhedens strategi eller forretningsplaner på længere sigt.

Mangel på it- og digitale kompetencer internt er en barriere for digital udvikling
Næsten hver tredje virksomhed (32 pct.) angiver, at manglende it- eller digitale kompetencer internt i virksomheden er en barriere for deres digitale udvikling. Derudover oplever nogle af virksomhederne også barrierne "knappe økonomiske ressourcer" og "it-sikkerhed og regler/lovgivning", der sætter en grænse for deres digitale udvikling.

Nu får digitalisering central plads i grossisternes strategi

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom
Handel

Lotte Engbæk Larsen

Branchedirektør for Handel
Medarbejderprofil