Innovationskraft i krisetid

Interview med Anna Porse Nielsen, CEO i Seismonaut og rådgiver om forretningsudvikling og innovation med fokus på kreative erhverv og oplevelsesøkonomien.

 

Nyborg Destilleri fremstiller håndsprit i stedet for gin, og filmfestivalen CPH DOX blev digital i stedet for fysisk. Nogle virksomheder sadler om og innoverer under Coronakrisen.

Anna Porse Nielsen er CEO i Seismonaut og rådgiver om forretningsudvikling og innovation med fokus på kreative erhverv og oplevelsesøkonomien. Hun mener, at det er tid til at investere i nytænkning – netop på grund af og ikke på trods af krisen.

Randers Regnskov streamer live undervisning alle hverdagsmorgener under Coronakrisen via Facebook, til hvad der svarer til et fyldt fodboldstadion. Over 50.000 følger med. Dens normale skoletjeneste får på et godt år besøg af i alt 14.000 elever.

”Randers Regnskov Live har holdt gejsten oppe. Den får en masse positiv feedback og opbygger en loyalitet hos brugerne, der fortæller, at de glæder sig til at besøge Randers Regnskov, når Coronakrisen er ovre. Den har været blandt de første til at mestre Coronakrisen med positivitet,” fortæller Anna Porse, der er CEO i konsulenthuset Seismonaut.

Anna Porse Nielsen, CEO i Seismonaut

 

Hvad kan vi lære af krisen?

Coronakrisen blev den største økonomisk krise, som Danmark har set i fredstid. Men selvom meget arbejdsløshed og mange konkurser indtil videre er afværget af regeringens kompensationspakker, så er likviditeten ved at svinde ind for mange virksomheder. Anna Porse Nielsen anerkender fuldt ud den meget alvorlige situation, som mange virksomheder står i, hvor det handler om overlevelse. Samtidig argumenterer hun for, at virksomheder trods situationen ikke må glemme, at vi står i en ny situation, som ændrer markedet. Det kræver, at man innoverer og tilpasser sig de ændrede markedsforhold, der kommer efter krisen:

”Brug en krise til at eksperimentere – never waste a good crisis, som Churchill sagde. Hvad der ikke er blevet fundet på: Koncerter er rykket til Instagram, og fodbold er blevet til drive-in i Herning. Efter Coronakrisen vil rigtig mange virksomheder skulle justere deres forretning, fordi de ikke spejler de nye markedsforhold. Og der tror jeg, at der er ekstra meget brug for innovative og kreative kræfter.”

Hvad kan andre virksomheder lære af kreative erhverv?

”Jeg ser kreative kompetencer som noget, der skal ud og virke i alle erhverv. Kreative erhverv kan det samme som digitalisering, de kan drive innovation på tværs. Det er ikke bare flødeskum på toppen, men en del af kagen. Det er det største fejlskud ikke at anerkende det netop nu. Vi skal ikke se kreativitet som noget ekstra eller noget, der alene er godt og rart for os. Det er et værktøj til innovation og vigtige brancher i sig selv.”

Danmark skal dælme ikke blive et driftssamfund

Ifølge finansloven for 2020 skal staten skære brugen af konsulenter med 625 millioner kroner årligt fra 2021. Staten køber typisk konsulenter til en specifik opgave, hvor den offentlige organisation ikke selv har kompetencer eller ressourcer med specialiseret viden. Dansk Erhverv har længe argumenteret (se fx Krisen i rådgiverbranchen tager til), at konsulenter kommer med et ”udefra-ind”-perspektiv på opgaven og kan stille de modige, nytænkende og afgørende spørgsmål. På den måde ser Anna sin egen branche i familie med de kreative erhverv.

Hvad mister samfundet så, når de kreative og rådgiverne ikke får opgaver fra staten?

”På mange måder er det lidt det samme. Innovationskraft. Big time. Der er kommet en retorik om, at vi skal satse på kernefunktionerne og få flere sygeplejersker og skolelærere. Det er godt. Det er vigtigt. Men Danmark skal dælme ikke blive et driftssamfund, hvor vi ikke tør investere.”

Hvad ville være en god investering?

”Jeg interviewede en leder fra musikbranchen, der fortalte, at kreative ikke kan lade være med at prøve noget nyt af. De har bare en lyst til at eksperimentere. Når man har kreativitet som en del af ens forretning, så er der også indbygget en større innovationsparathed, og det mener jeg faktisk også, at staten kan lære noget af. Både staten og virksomheder skal investere i innovation.”

Fem gode råd der kan styrke innovationen   1.      Få inspiration udefra: Se til siderne, se uden for din egen sektor, tal med folk, der ikke ligner dig selv og har andre fagligheder, og sørg i det hele taget for at få inspiration udefra. 2.     Sæt mennesket i centrum: Er du i stand til at flytte dine kunder et nyt sted hen ved hjælp af dit produkt? Og hvilket nyt behov har kunden, når du flytter dem, som du kan hjælpe med at løse? 3.      Eksperimentér og evaluer: Lav små eksperimenter løbende og se, hvad der virker og ikke virker. Byg det ind i kulturen i både ledelse og blandt medarbejdere og anerkend, at det tager tid. 4.      Husk det strategiske fokus: Ja, vi har en enorm krise lige nu, men der kommer en tid bagefter. Husk det langsigtede strategiske fokus og tænk over, hvad vi trods alt kan bruge krisen til, som stiller virksomheder stærkere på den anden side. 5.      Mod til at være i det usikre: Som mennesker kan vi ikke lide forandring. Innovation kræver, at vi tør blive lidt i usikkerheden, for det kan være her, vi finder de bedste løsninger.