Danske virksomheder bør give deres handelsinteresser i UK et servicetjek

Danske virksomheder med forretningsmæssige interesser i Storbritannien skal håbe det bedste med Brexit og forberede sig på det værste. Dansk Erhverv har udarbejdet tjeklister, der ruster medlemsvirksomhederne til at imødegå usikkerheden.

 

I 1957 skrev den britiske avis The Times, at der var ”Tæt tåge i Kanalen - kontinentet er afskåret”. Briternes selvforståelse fejlede ikke noget, for det var i deres optik først og fremmest europæerne på fastlandet, der havde et problem med uvejr over Den Engelske Kanal.

Det var samme år som EF - nu EU - blev grundlagt. Med Brexit har Storbritannien (UK) nu selv ”afskåret” kontinentet, og der lurer et politisk uvejr over Kanalen. Udfaldet har stor betydning for de danske virksomheder, der handler med briterne.

Tiden er knap

UK forlod formelt EU allerede den 31. januar 2020. Den nuværende overgangsperiode frem til udgangen af 2020 skulle bruges til at forhandle en handelsaftale og det fremtidige forhold mellem EU og UK på plads. Men det ser meget svært ud for parterne at nå frem til en aftale.

Toldunionen og det indre marked mellem UK og EU fungerer således fortsat, men tiden er knap. Med kun 3-4 måneder frem til et nyt handelsforhold mellem parterne er der i forvejen ikke meget tid til at forberede sig på en aftale, som ingen i dag aner indholdet af. Kommer der en aftale, skal den ratificeres i samtlige 27 tilbageblevne EU-medlemslande for at være gyldig. Det vil tage yderligere tid.

Tilliden til briterne er på nulpunktet

Derfor anbefaler Dansk Erhverv sine medlemsvirksomheder, der handler med UK - både eksportører, importører og andre forretningsmæssige parter - at forberede sig på det værst tænkelige.

”Forhandlingerne mellem EU og UK er næsten stoppet. Desuden er tilliden til briterne på nulpunktet, fordi de er i gang med at løbe fra en tidligere indgået aftale om, hvordan vareudvekslingen over grænsen mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland skal håndteres efter Brexit,” siger Lasse Hamilton Heidemann, der er Dansk Erhvervs EU- og Internationale chef, og fortsætter:

”Uanset om der kommer en aftale eller ej, vil det alt andet lige ændre måden, hvorpå vi samarbejder og handler med UK. Alene al det administrative bøvl og praktiske barrierer ved vareudveksling vil komme til at fylde meget. For virksomheder i Danmark og resten af EU vil det derfor være rettidig omhu at forberede sig på et ”no deal”-scenarie. Hver enkelt virksomhed må naturligvis overveje deres risikovillighed, og hvor udsatte de er i forhold til deres aktiviteter i og med UK. Men tingene vil ændre sig 1. januar.”

Eksportører af fødevarer kan blive særlig hårdt ramt

Hvis der ikke kommer en aftale, vil det for danske eksportvirksomheder umiddelbart betyde, at al handel med UK skal ske på basis af de regler, herunder toldsatser, der er aftalt i verdenshandelsorganisationen WTO’s regi. Det vil sige de samme regler, som gælder for eksempelvis danske virksomheders handel med Rusland, Kina, USA eller Indien.

Konsekvenserne af en hård Brexit vil imidlertid ikke være ens for danske virksomheder. Eksempelvis har WTO meget lav told på en række varer, hvorimod der er høje toldsatser på fødevarer. Derfor kan virksomheder, der eksporterer fødevarer til UK, blive særlig hårdt ramt:

”Briterne importerer hovedparten af de fødevarer, de forbruger. UK ved, at told vil gøre fødevarer meget dyrere, og det vil briterne ikke bryde sig om. Derfor vil regeringen formentlig nedsætte toldsatserne, hvilket de så igen bliver nødt til at imødegå med statsstøtte til fødevarer produceret i UK. Statsstøtten er netop et af stridspunkterne mellem EU og UK, for hvis støtten bliver større end den, der gælder i EU, kan det forvride konkurrencen,” påpeger Lasse Hamilton Heidemann.

Også danske virksomheder, der importerer fra UK, vil som udgangspunkt blive ramt af told.

Arbejdskraften kan blive mindre bevægelig

Det tredje ben i international handel er tjenesteydelser, og hvor en hård Brexit også kan ramme danske brancher:

”I projekter som for eksempel vindmøller, industrianlæg og infrastruktur indgår udstationerede teknikere til etablering og efterfølgende serviceopgaver og vedligeholdelse foruden sælgere, eksperter og så videre. Her kan der opstå problemer, fordi EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed ikke længere vil være gældende for UK.”

Standarder i henholdsvis EU og UK kan udvikle sig forskelligt

Men for både eksportører, importører og virksomheder med grænseoverskridende tjenesteydelser kan der opstå endnu flere problemer for samhandlen mellem EU og UK:

”Alle de standarder, EU har opbygget gennem årene, vil ikke nødvendigvis længere være gældende i UK. Men EU vil ikke acceptere, at britiske virksomheder udkonkurrerer EU-virksomheder ved hjælp af lavere standarder. I første omgang vil det næppe blive det store problem, fordi EU’s standarder er indarbejdet i UK. Men på sigt kan standarderne i henholdsvis EU og UK udvikle sig forskelligt, hvis parterne ikke får en aftale herom.”

Bliv inspireret af Dansk Erhvervs tjekliste

Så Lasse Hamilton Heidemanns råd på nuværende tidspunkt til medlemsvirksomheder er at gå Dansk Erhvervs Brexit-tjekliste igennem. Den findes på følgende link:

Listen, der også indeholder toldtariffer, kan benyttes til at få afdækket, hvordan et hårdt Brexit/”no-deal” kan komme til at påvirke virksomheden. Tjeklisten er ligeledes et værktøj, som virksomhederne kan bruge til at få afklaret, om der er behov for at ændre deres set-up i forhold til deres aktiviteter i og med UK.

”Der er ikke tale om specifik juridisk rådgivning, men derimod inspiration til hvilke overvejelser man som virksomhed med fordel kan gøre sig. Tjeklisten er særligt rettet mod varekøbere og -sælgere, men andre virksomheder kan også hente inspiration i den. Vi opfordrer derudover vores medlemmer til at følge med i udviklingen og de igangværende forhandlinger, samt fortsat tage risikoen for ”no-deal” meget alvorligt,” understreger Lasse Hamilton Heidemann.

Desuden har Dansk Erhverv bistået Erhvervsministeriet med at udarbejde en tjekliste, målrettet specifikke relevante brancher:

https://startvaekst.virk.dk/brexit-tjekliste

Hold tæt kontakt til britiske samarbejdspartnere

Lasse Hamilton Heidemann opfordrer virksomhederne til også at holde tæt kontakt til deres britiske samarbejdspartnere:

”Det skal de gøre hele vejen i deres forberedelser. Virksomhederne skal især have fokus på, hvordan deres kontrakter samt forsikrings- og øvrige handelsforhold er skruet sammen, så de matcher den kommende situation, hvor UK er helt ude af EU.”