Rådgiverbranchen lægger næsten Corona-tiden bag sig
Efter at være bombet to år tilbage som følge af den første corona-nedlukning, er der igen fremgang at spore i rådgiverbranchen. Tal fra Dansk Erhverv viser nemlig, at omsætningen igen er tilbage på sporet – om end der er et stykke vej til fordums tid.
Da corona-pandemien for alvor ramte Danmark, og landet mere eller mindre blev lukket ned, satte det en alvorlig kæp i hjulet på rådgivervirksomhederne. Fra den ene dag til den anden blev projekter annulleret eller sat på pause. Det resulterede i en omsætningsnedgang på hele ni pct. fra første til andet kvartal i 2020.
Dermed faldt rådgiverbranchens omsætning fra knap 80. mia. kr. til knap 73 mia. kr. Det var et tilbageslag til et niveau, der sidst er registreret i 2018.
Tilbage på sporet
Rådgiverbranchen har formået at vende udviklingen og er nu tilbage på sporet igen. I hvert fald viser de seneste tal fra Dansk Erhverv, at størstedelen af rådgiverbranchen igen oplever tilgang af både kunder og opgaver.
Branchens omsætning steg til over 79 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Det svarer til en stigning på hele ca. 10 pct. fra andet til fjerde kvartal
Du kan læse mere om tallene i Finans her.