Den Nationale Whistleblowerordning modtog 282 indberetninger i 2025 – 51 procent flere end året før. Få overblik over, hvilke virksomheder der skal have en whistleblowerordning, hvilke krav ordningen skal opfylde, og hvornår en whistleblower er beskyttet.

Flere bruger Den Nationale Whistleblowerordning. I 2025 modtog ordningen 282 indberetninger mod 186 året før. Stigningen understreger, at virksomheder skal have styr på både deres whistleblowerordning og beskyttelsen af de personer, der indberetter.

Reglerne giver personer med en arbejdsrelateret tilknytning mulighed for at indberette alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Samtidig stiller reglerne konkrete krav til de virksomheder, der skal have en intern whistleblowerordning.

Her får du overblik over de vigtigste regler – og hvad din virksomhed bør kontrollere.

Skal din virksomhed have en whistleblowerordning?
Private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal have en intern whistleblowerordning. Det følger af whistleblowerlovens § 9.

For private virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte har reglerne om interne whistleblowerordninger haft virkning siden 17. december 2023.

Virksomheder med færre end 50 ansatte skal som udgangspunkt ikke have en intern ordning. Virksomheden kan dog vælge at etablere en frivillig ordning, og der gælder særlige regler på visse områder.

Den interne ordning skal gøre det muligt at indberette skriftligt eller mundtligt. Ved mundtlig indberetning skal whistlebloweren også kunne anmode om et fysisk møde inden for en rimelig frist.

Det skal den interne ordning kunne
Virksomheden skal informere sine medarbejdere klart og lettilgængeligt om, hvordan whistleblowerordningen fungerer.

Efter whistleblowerlovens § 13 skal virksomheden blandt andet oplyse, hvordan medarbejderne foretager en intern indberetning, og hvordan de kan bruge en ekstern whistleblowerordning.

Virksomheden skal desuden:

• sikre fortrolighed om whistleblowerens identitet og identiteten på andre personer, der omtales i indberetningen
• bekræfte modtagelsen af en indberetning inden for syv dage
• give feedback senest tre måneder efter bekræftelsen af modtagelsen.

Flere indberetninger handlede om private virksomheder
Den Nationale Whistleblowerordning, som er etableret hos Datatilsynet, modtog 282 indberetninger i 2025. Det er 96 flere end i 2024 og en stigning på mere end 51 procent. Antallet var samtidig næsten dobbelt så højt som i 2023.

Stigningen skyldtes især flere indberetninger om private virksomheder. I 2025 handlede 185 indberetninger om private virksomheder mod 113 året før. De resterende 97 indberetninger vedrørte offentlige myndigheder.

Cirka 22 procent af indberetningerne handlede om databeskyttelse, mens cirka 20 procent handlede om arbejdsmiljø. Cirka 9 procent vedrørte økonomiske forhold på arbejdspladsen.

Den Nationale Whistleblowerordning færdigbehandlede 273 indberetninger i 2025. I 89 sager blev oplysninger videregivet til relevante myndigheder – heraf tre sager til politiet. Det svarer til cirka en tredjedel af de færdigbehandlede indberetninger.

Hvornår er en whistleblower beskyttet?
Beskyttelsen følger navnlig af whistleblowerlovens §§ 6, 7 og 8.

En whistleblower er beskyttet, hvis vedkommende havde rimelig grund til at antage, at oplysningerne var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at oplysningerne var omfattet af whistleblowerloven.

Whistlebloweren mister derfor ikke automatisk sin beskyttelse, hvis oplysningerne senere viser sig ikke at kunne dokumenteres. Det afgørende er, om betingelserne var opfyldt, da indberetningen blev foretaget.

Hvis betingelserne er opfyldt, er whistlebloweren beskyttet mod repressalier – herunder trusler om eller forsøg på repressalier. Det er heller ikke tilladt at hindre eller forsøge at hindre en indberetning.

Beskyttelsen kan i visse tilfælde også omfatte formidlere, tredjeparter og virksomheder, som whistlebloweren er tilknyttet.

Whistlebloweren har særlige rettigheder
En whistleblower, der bliver udsat for repressalier i strid med loven, kan have krav på godtgørelse.

Hvis en medarbejder bliver afskediget i strid med reglerne, kan afskedigelsen desuden underkendes. Ansættelsesforholdet kan opretholdes eller genoprettes, hvis medarbejderen ønsker det, medmindre det efter en konkret vurdering vil være åbenbart urimeligt.

Der gælder også en særlig bevisregel. Hvis whistlebloweren kan bevise, at vedkommende har foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter loven og efterfølgende har lidt en ulempe, skal modparten bevise, at ulempen ikke skyldtes indberetningen.

Whistlebloweren kan desuden være beskyttet mod ansvar for at tilsidesætte en lovbestemt tavshedspligt, hvis lovens betingelser er opfyldt. Beskyttelsen gælder dog ikke, hvis oplysningerne er fremskaffet ved en selvstændigt strafbar handling.

Virksomheder kan få bøder
Whistleblowerloven indeholder også strafbestemmelser.

En person kan blandt andet få en bøde for bevidst at indberette eller offentliggøre urigtige oplysninger.

En arbejdsgiver kan også få en bøde, hvis virksomheden ikke overholder en række af lovens krav til den interne whistleblowerordning. Det gælder blandt andet krav til indberetningskanaler, udpegning af en upartisk whistleblowerenhed, fortrolighed, procedurer og information til medarbejderne.

Selskaber kan desuden pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Det er derfor ikke nok blot at have en kanal, hvor medarbejdere kan indberette. Virksomheden skal sikre, at ordningen er korrekt etableret, let at bruge og håndteres efter lovens krav.

Tjek jeres whistleblowerordning
Stigningen i antallet af indberetninger viser, at whistleblowerordninger bliver brugt i praksis. Derfor er det en god idé løbende at kontrollere, om virksomhedens egen ordning fungerer efter hensigten.

Tjek blandt andet:

• Er virksomheden omfattet af kravet om en intern whistleblowerordning?
• Kan medarbejderne nemt finde information om både intern og ekstern indberetning?
• Fremgår det tydeligt, hvilke forhold der kan indberettes?
• Sikrer procedurerne den nødvendige fortrolighed?
• Kender de ansvarlige fristerne for bekræftelse og feedback?
• Kender ledelsen og HR reglerne om beskyttelse mod repressalier?

En whistleblowerordning skal ikke kun eksistere på papiret. Den skal være enkel at bruge, tydeligt kommunikeret og håndteret korrekt. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen har styr på beskyttelsen mod repressalier, så medarbejdere og andre relevante personer kan have tillid til ordningen.