Gemt

Eksporten har indhentet det tabte fra coronakrisen - men turismeeksporten i fortsat krise

Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik mandag viser, at eksporten af varer og tjenester steg med 4,6 pct. i marts

Nyhed

10. maj 2021

Det en meget kraftigt fremgang, der betyder, at eksporten nu har indhentet det tabte fra coronakrisen. Det er enormt stærkt og viser, at mange eksportvirksomheder nu er ved at forlade coronakrisen med store syvmileskridt.

Det skyldes ikke mindst, at den anden store smittebølge i udlandet ikke har ført til samme omfattende restriktioner og fald i aktiviteten. Der godt gang i industriopsvinget og vareeksporten er i hopla.

Der er dog langt fra tale om et helt renskuret opsving blandt eksportvirksomhederne. Tjenesteeksporten ligger fortsat 8,4 pct. under toppen før coronakrisen ramte. Særligt turismeeksporten er hårdt presset af rejserestriktionerne i ind- og udland.

Ser vi fremad, så forventer vi en fortsat fremgang i eksporten igennem andet halvår af 2021. Udrulningen af vaccinerne og forårets kommen vil forventeligt give et flot løft til væksten på vores eksportmarkeder.

Vi er dog langt fra lige så optimistiske når det kommer til turismeeksporten. Rejserestriktionerne vil kun langsomt blive lempet og ændret adfærd vil fortsat tynge rejseaktiviteten. Dertil vil især forretningsrejserne være tynget en rum tid endnu. Vi forventer tidligst at turismeeksporten vil være tilbage på niveauet før coronakrisen engang i 2023.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil