Brug af beskyttede betegnelser i detailhandlen og på serveringssteder

Parmesanost, bayonneskinke og lammefjordsgulerødder er eksempler på beskyttede betegnelser, som ikke må anvendes i markedsføring af andre lignende produkter.

 

Fødevarestyrelsen vil, som en af deres prioriterede indsatser i 2022, have ekstra fokus på brugen af beskyttede betegnelser i detailhandlen og på serveringssteder. Hvert år udpeger Fødevarestyrelsen aktuelle problemområder med behov for særlig fokus til en prioriteret indsats. Kontrollen af de prioriterede indsatser kan gennemføres anmeldt eller uanmeldt, og det er derfor allerede nu en god ide, at tjekke op på, om man markedsfører fødevarer med beskyttede betegnelser.

Restauranter, cafeer og delikatesseafdelinger skal, når de skriver menukort og skilte, være opmærksomme på, om nogle af de anvendte fødevarebetegnelser er beskyttede. Beskyttede fødevarebetegnelser må kun anvendes ved salg af de ægte produkter. Eksempler på ulovlig markedsføring af produkter, med en beskyttet betegnelse kan være:

• Det angives ved salatbar i butik, at der benyttes fetaost, men der benyttes en anden lignende type salatost, som ikke lever op til kravene for fetaost.
• På menukort angives det, at der i en sandwich benyttes parmesanost og parmaskinke, men der benyttes en anden lignede type ost, fx Grana Padano og spansk skinke.
• I en annonce reklameres der med champagnebrunch, men der serveres anden lignende type mousserende vin, som ikke er en champagne.

Tidligere kontrol af området
I en kontrolkampagne fra 2018 kontrollerede Fødevarestyrelsen anvendelsen af de beskyttede betegnelser parmaskinke, fetaost, bøffelmozzarella, parmesanost, gorgonzola, cafe de Columbia, Darjeeling te samt lammefjordsgulerødder hos restauranter, cafeer mv. Forud for kontrollerne lavede Fødevarestyrelsen en screening på internettet for at finde de virksomheder, der markedsførte de udvalgte produkter. Hos 15 af de 25 kontrollerede virksomheder fandt Fødevarestyrelsen markedsførte produkter, der ikke stemte overens med det, der faktisk blev solgt.

EU-ordninger om beskyttede betegnelser
EU har 3 kvalitetsordninger, der har til formål at fremhæve særlige kvaliteter og traditioner, forbundet med en fødevare eller et landbrugsprodukt. Ordningerne skal sikre at det er de ægte produkter og ikke efterligninger der sælges:

• Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) – produkter fremstillet, forarbejdet og tilberedt i et bestemt geografisk område ved hjælp af anerkendt knowhow.
• Beskyttede geografiske betegnelser (BGB) - produkter tæt knyttet til det geografiske område, hvor mindst én af faserne i produktionen, forarbejdningen eller tilberedningen skal finde sted inden for det geografiske områd.
• Garanterede traditionelle specialiteter (BTS) - fremhæver produktets traditionelle karakter, enten med hensyn til råvarer, sammensætning eller produktionsmetode.

Et produkt med en beskyttet betegnelse skal markedsføres med den registrerede betegnelse, og skal mærkes med symbolerne for disse ordninger. For vin, spiritus og aromatiserede vine er der dog ikke krav om anvendelse af symboler.

Produkter, der ikke er produceret af producenter, der er tilmeldt ordningen, og ikke opfylder varespecifikationen, må ikke markedsføres med en beskyttet betegnelse, og må ikke efterligne, antyde eller på anden måde have falske eller vildledende angivelser af produktets herkomst, oprindelse, art eller vigtigste egenskaber.

eAmbrosia er EU’s register over geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer, vin og spiritus, der er registreret og beskyttet i EU. Du kan søge produkter frem i eAmbrosia på EU-Kommissionenens hjemmeside.

Læs mere om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (beskyttede betegnelser) på Fødevarestyrelsens hjemmeside.