Gemt

Google tager til genmæle over for det østrigske datatilsyn

27. januar 2022

Mens debatten om brug af Google Analytics kører for fuld styrke, kritiserer Google den østrigske afgørelse i et blogindlæg.

I forrige uge konkluderede det østrigske datatilsyn efter en konkret vurdering, at en virksomhed ikke lovligt kan benytte Google Analytics. Datatilsynet vurderede, at de supplerende foranstaltninger, der var blevet gennemført i tillæg til standardkontraktsbestemmelserne ikke i tilstrækkelig grad forhindrede overvågning mv. fra de amerikanske retshåndhævende myndigheder.

Nu svarer Google så igen i et blogindlæg.

Google oplyser, at i de mere end de 15 år, Google Analytics har eksisteret, aldrig har modtaget en eneste henvendelse fra den amerikanske efterretningstjeneste. Google opfordrer EU-Kommissionen til at indgå en ny aftale om overførsel af personoplysninger til USA med de amerikanske myndigheder.

I Dansk Erhverv håber vi også, at der bliver lavet fælles aftaler og skabt klarhed.

”Det er er uholdbar situation for specielt de små og mellemstore virksomheder, der ikke kan få et klart svar nogen steder. Som det er nu, så er det de små og mellemstore virksomheder, der betaler prisen for, at der her 2 år efter Schrems II dommen, endnu ikke er forhandlet en ny aftale på plads – det er ikke rimeligt,” siger Carsten Rose Lundberg, fagchef for Digital Handel.

Læs blogindlægget her

Læs Dansk Erhvervs artikel

Kontakt

Digital Handel

Carsten Rose Lundberg

Branchedirektør for digital handel
Medarbejderprofil