{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
17. januar 2022
Det går godt for danske e-handel. Eksporten buldrer af sted, og de danske virksomheder hiver kunder hjem fra de udenlandske konkurrenter.
Faktisk går det så godt, at flere virksomheder nu mangler arbejdskraft.
En rundspørge fra 1. kvartal 2021 blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at knap hver femte e-handelsvirksomhed har opgivet at ansætte medarbejdere eller ændret i stillingsopslaget for at få et match.
Udfordringen er kun blevet større i takt med, at e-handlen er buldret frem, og det giver reelle problemer for virksomhederne, som ikke kan hold det tempo, som de gerne vil. Og i sidste ende rammer det også fælleskassen, som skal finansiere velfærden,” siger Carsten Rose Lundberg, fagchef for Digital Handel i Dansk Erhverv.
- Carsten Rose Lundberg, Dansk Erhverv.
Virksomhedernes appetit på arbejdskraft mærkes tydeligt på de uddannelsesinstitutioner, som udklækker fremtidens e-handlere.
Hos Erhvervsakademi Kolding dimitterer 28 e-handelsstuderende sidst i januar, og halvdelen af dem er allerede ansat i virksomheder eller har startet deres egen virksomhed.
”Så der bliver virkelig rift om de sidste,” siger Mikael Rasmussen, som er uddannelseschef for professionsbachelor i e-handel.
Bekymrende tal: 109 virksomheder i hovedstadsområdet tog
sidste år kontakt til Cphbusiness med henblik på at få fat i en af de 60 studerende.
Samme melding kommer fra uddannelseskoordinator og lektor Gitte Damgaard fra Erhvervsakademi Aarhus.
”Studerende med en professionsbachelor i e-handel er meget attraktive for virksomheder. Både de meget digitale virksomheder, men også de virksomheder, der skal igennem en digital transformation,” siger hun og tilføjer, at 45 procent af den seneste årgang har fået job i deres praktikvirksomhed.
Også i København er der rift om de studerende, bekræfter lektor og uddannelseskoordinator Just Kjærgård Pedersen fra Cphbusiness og henviser til, at 109 virksomheder i hovedstadsområdet sidste år tog kontakt til Cphbusiness med henblik på at få fat i en af de 60 studerende.
Den høje jobsikkerhed og det interessante arbejde får så mange til at søge mod e-handelsuddannelserne, at uddannelsesinstitutionerne må afvise ansøgere, fordi der ikke er pladser nok. Det ærgrer Dansk Erhverv, som gerne så, at der blev oprettet flere studiepladser.
Det er dog blevet sværere efter den politiske aftale om udflytning af studiepladser fra de store byer, forklarer Carsten Rose Lundberg.
”Lige nu ligger E-handelsuddannelserne for manges vedkommende i de store byer, og derfor kan de ikke oprette flere pladser. Det vil sige, at der først skal oprettes ny uddannelsesinstitutioner, som så skal oprette uddannelserne og have hele set´uppet klar. Det tager tid – og det er dybt problematisk for virksomhederne og vores fælleskasse, som skal betale gildet. Vi arbejder målrettet på at ændre aftalen, så uddannelsesinstitutionerne – også i de store byer - kan uddanne den arbejdskraft, vi har behov for.”