; ;
Gemt

25 kvindelige iværksættere, du bør kende

08. juni 2022

Dansk Erhverv lancerer for anden gang publikationen: '25 kvindelige iværksættere du bør kende'. Det gør vi fordi, vi i Danmark er kommet et godt stykke vej med at få flere kvinder til at stifte virksomhed, men slet ikke er i mål. Det skal vi lave om på, og det kan vi blandt andet gøre ved at fremhæve inspirerende rollemodeller.  

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at kun 15 procent af adspurgte iværksættere nævner én eller flere kvindelige rollemodeller. Det er afgørende, at vi får udlignet denne skævvridning, hvis Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Der skal skabes alsidighed og diversitet på den danske iværksætterscene, så alle idérige danskere i højere grad har mod på at starte deres egen virksomhed.

”I Dansk Erhverv mener vi, at det er vigtigt at sætte spotlight på de kvinder, der inspirerer den næste generation af kvindelige iværksættere. Der findes mange stærke kvindelige iværksættere i Danmark, der er med til at skabe fremtidens vækstsucceser. Dem vil vi gerne hylde. Det er ikke iværksætterens køn, der skal være afgørende for succes. Kvindelige iværksættere rundt omkring i landet gør en kæmpe indsats, og det sætter vi i Dansk Erhverv stor pris på,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Med publikationen sætter Dansk Erhverv fokus på kvinder, der har stiftet en virksomhed, der viser vækstresultater. Det er vigtigt, for vækstvirksomheder skaber jobs og velstand i Danmark.

imageeec1r.png

25 Kvindelige iværksættere du bør kende:

Dinna Arbo – Champagne For Alle »Champagnekassen«

Hanne Jarmer – Go Dogo

Louise Ferslev – MyMonii

Isabel Aagaard – LastObject

Katja Grothe – Eberhardt – Klimate

Anne Marie Lie Norvig – Liewood

Malene Madsen – Woba

Sisse Bachmann – SUI AVA

Rikke Ulersted – THE UPCYCL

Britt Vorre – Aarhus Street Food

Marie Grew – Moonboon Kids & Baby Studio

Camilla Blicher Mitchell – LittleUnBox

Camilla Gustafsen – Draupnir Bio

Anne Kristine Schwartzbach – Konfront

Ann-Christine Roope – Ethan Partners & InTech Founders

Katrine Lee Larsen – Copenhagen Cartel

Karin Beukel – Agrain By Circular Food Technology

Rikke Nørgaard – Aegir Insights

Anne-Kathrine Pommergaard – Podads

Helene Lassen Nørlem– Tiimo

Melissa Würtz Azari – Tiimo

Marie Lommer Bagger – Measurelet

Ann Rosenskjold – Estaldo

Anna Bogdanova – Anna Bogdanova

Tine Arentsen Willumsen – Above and Beyond Group

De 25 kvindelige iværksættere er udvalgt på baggrund af indstillinger fra offentligheden og efterfølgende bedømmelser fra en jury bestående af erhvervskvinder med kompetencer inden for virksomhedsdrift, investeringer og med bred indsigt i den danske iværksætterscene. Dansk Erhverv har modtaget knapt 300 indstillinger til kandidater til publikationen. Feltet har været fyldt med ambitiøse iværksættere, der har haft modet til at bygge en virksomhed. Indstillingsdeadline for 2023 annonceres i foråret 2023. Krav for kandidater: 

  • Kvinder der har stiftet, eller været med til at stifte, en virksomhed. 
  • Virksomheden skal være under 7 år gammel og have vist synlige vækstresultater. 

 

Du kan læse hele publikationen '25 kvindelige iværksættere du bør kende' herunder.

PUBLIKATION 25 kvindelige iværksættere du bør kende-2022

pdf

Download

Kontakt

Kursus og Event

Patrick Fuhrmann

Uddannelses- og Eventkoordinator