EU-direktiv om kønskvoter vedtaget

Bolden er givet videre til de børsnoterede virksomheders bestyrelser om at nå lige repræsentation inden 2027.

 

Forslaget om et kønsbalancedirektiv blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber i EU, har været blokeret i Rådet siden 2012, men med støtte fra den hollandske, tyske og sidenhen også den danske regering, er der nu opnået enighed om direktivet. Den 14. marts vedtog EU’s Ministerråd således direktivet om kønsbalance i bestyrelser i børsnoterede selskaber, mens Europa-Parlamentet fulgte trop d. 16. marts. 

Efter den danske regerings holdningsændring var forslaget genstand for omfattende presseomtale i danske medier fra den 21. februar 2022 og de følgende dage. Dansk Erhverv har været kritiske - ikke over for forslagets formål, men over for dets udformning. Forskellige virksomheder og brancher oplever vidt forskellige søgning, og derfor vil forslaget stille de omfattede selskaber ulige, medmindre der gøres noget markant for at mindske det kønsskæve uddannelsesvalg og arbejdsmarked i Danmark. Kvoter adresserer ikke de grundlæggende udfordringer med at få flere kvinder ind i vækstlaget og fødekæden til bestyrelserne.

Forslagets indhold 
Forslaget lægger op til, at børsnoterede selskaber inden 2027 skal sikre, at mindst 40 procent af deres menige bestyrelsesposter eller 33 procent af deres menige og ledende bestyrelsesposter besættes af personer af det underrepræsenterede køn. Virksomhederne skal foretage ansættelser på grundlag af klare og neutrale kriterier, der er blevet fastsat forinden ansættelsesprocessen starter. Hvis kandidaterne er lige kvalificerede, vil det underrepræsenterede køn få fordelen, medmindre en objektiv vurdering taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. SMV’er er ekskluderet fra direktivet. Medlemsstaterne skal kræve årlig rapportering fra virksomheder om sammensætningen af ​​deres bestyrelser. Forslaget lægger kun op til sanktioner, hvis virksomheder ikke respekterer de åbne og gennemsigtige nomineringsprocedurer. Hvis de omfattede selskaber overholder disse forpligtelser, sanktioneres de ikke, selvom de kvantitative mål vedrørende lige repræsentation glipper. Virksomhederne vil dog være forpligtet til at fortsætte bestræbelserne samt at forklare, hvilke foranstaltninger de har iværksat for fremadrettet at opnå en lige kønsrepræsentation.

Læs forslaget her: EUR-Lex - 52012PC0614 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Forslagets ikrafttrædelse
I kraft af at Europa-Parlamentet og Ministerrådet nu har opnået intern enighed i begge organer, skal de nu indgå i trilogforhandlinger, som er de uformelle trepartsforhandlinger, hvor Kommissionen også sidder med. Trilogen går ud på at forhandle og afdække kompromisløsninger med henblik på at opnå en generel enighed, så lovforslaget kan blive vedtaget. Af selvsamme årsag er tidshorisonten på nuværende tidspunkt uvis. 
 
I Rådet er det EPSCO, som arbejder med beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik, der har behandlet lovforslaget. I Europa-Parlamentet er det Udvalget for Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) og Retsudvalget (JURI). Til forhandlingerne er Ministerrådet typisk repræsenteret ved dets formandskab – aktuelt det franske – og som oftest visse EU-ambassadører eller deres stedfortrædere. For Kommissionen er det generaldirektøren fra det pågældende generaldirektorat, som i dette tilfælde er DG Justice (Retlige Anliggender og Forbrugere), der deltager.

Læs mere: EU-direktiv om kønskvoter på vej?