Tak for i år: Dansk Erhverv kæmper videre for mere gennemsigtighed og grøn omstilling i den offentlige indkøbsmuskel

I 2022 lærte vi, at kriser har det med at komme i bølger. Da først covid-19 havde lagt sig mere ned, overtog krigen mellem Rusland og Ukraine, efterfulgt af energikrise og nu en forventning om en økonomi, der er hårdere spændt for. Alle dele har betydning for det offentlig-private samarbejde, og i Dansk Erhverv fortsætter vi utrætteligt med at kæmpe for erhvervslivets rammevilkår - også i modvind. Markedschef for offentlig-privat samarbejde, Morten Jung, skitserer de største udfordringer og dagsordener i det forgangne år.

 

2022 har ikke været et nemt år. Skyhøj inflation, vi ser tegn på et 2023 i økonomisk recession, energikrisen presser mange virksomheder, og de første konkurser ruller allerede. Det har ikke været nemt at være erhvervsliv de seneste par år, og i år er ingen undtagelse. Måske virker det lidt som en floskel at gennemgå “året der gik”, men lige nu virker det som et tiltrængt tilbageblik på et af de nok mest definerende år i nyere tid.

Risiko for kommunalisering på grund af prisstigninger
Krigen i Ukraine har medført voldsomme prisstigninger og et skyhøjt inflationsniveau. Inflationen skaber øgede omkostninger for alle virksomheder, men leverandører, der har aftaler med det offentlige, er særligt pressede, fordi ændring i de oprindeligt aftalte priser er en vanskelig sag. Det økonomiske pres skaber risiko for en øget kommunalisering som resultat af et stigende antal konkurser, hvilket Dansk Erhverv har sat fokus på hos TV2 i forhold til vognmandsvirksomhed. Dansk Erhverv har været i kontakt med Erhvervsministeriet omkring emnet, og de har i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Økonomistyrelsen udarbejdet en vejledning om muligheden for at justere i afregningspriserne, hvilket de skal have ros for.

Nødvendigt med åbenhed om prissætning af ydelser i det offentlig
I Dansk Erhverv har vi også været optaget af at sikre prisgennemsigtighed særligt i forhold til prisen på plejehjemspladser. I sin nytårstale bebudede statsministeren en forenkling af ældreområdet. Siden har denne dagsorden også været oppe i folketingssalen, hvor et flertal af Folketingets partier ville forpligte regeringen på at følge op på problemet med ukorrekte afregningspriser til ikke-kommunale leverandører af ældrepleje. Vi har bl.a. været ude med en analyse i år, der viser, at kun 13 pct. af den kommende generation af ældre ville vælge et kommunalt plejehjem, hvis de skulle vælge i dag, mens 38 pct. ville vælge et privat plejehjem. Det kalder i høj grad på, at vi får sikret at ikke-kommunale aktører kan konkurrere på lige vilkår.

Også under folketingsvalget var der fokus på det frie valg, når det kommer til ældrepleje. Dette ser vi meget positivt på og håber, at det også bliver opfulgt af konkret politisk handling her efter valget. Dansk Erhverv har en række konkrete forslag til en kommende regering. Vi ønsker bl.a., at der bliver oprettet en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der kan efterberegne og kontrollere kommunens egne beregninger.

Grøn omstilling handler også om den offentlige indkøbsmuskel
Der mangler fortsat fokus på, hvor stor en betydning de offentlige indkøb spiller i forhold til miljø og klima. Dansk Erhverv efterspørger et reduktionsmål og konkrete tiltag, efter at regeringen tilbage i 2020 lancerede en strategi for grønne, offentlige indkøb. En analyse fra i år viser nemlig, at det kun er 12 kommuner, der har konkrete mål for CO2-reudktion i deres indkøbspolitik. Dette er på trods af, at en anden analyse vi har foretaget i år viser, at tre ud af fire danskere mener, at hensyn til miljø og klima i høj grad eller i nogen grad er vigtigt, når det offentlige køber ind hos private virksomheder. Den manglende grønne handling har Dansk Erhverv kritiseret bl.a. i Børsen Bæredygtig. Af samme årsag satte vi fokus på grønne offentlige indkøb på dette års Offentlig-Privat Topmøde tilbage i april.

Udbudsloven
I juni blev ændringerne af udbudsloven vedtaget. Tilbage i maj blev der fremsat lovforslag til ændring af udbudsloven. Sammen med gode samarbejdspartnere udarbejdede Dansk Erhverv fælles input til ændring af udbudsloven og kom med syv konkrete forslag til ændringer af udbudsloven. Desværre fulgte regeringen ikke op på centrale dele af forslagene, og hovedparten af de vedtagne ændringer er af teknisk karakter. I stedet er der med vedtagelsen af udbudsloven sket et paradigmeskifte, hvor udbudsloven ikke længere kun er en ramme for regulering af processen for offentlige indkøb, men nu også indeholder politiske og symbolske reguleringer. Det gælder navnlig oplæringskravet i visse kontrakter, og at integritet nu er gjort til en obligatorisk udelukkelsesgrund.

Vi ser frem til et nyt spændende år, hvor vi fortsat vil kæmpe for at sikre det gode offentlig-private samarbejde.