Gemt

Den nationale madspildsdag er lige om hjørnet

21. september 2022

Torsdag d. 29. september markeres den internationale madspildsdag i såvel udland som i Danmark. 

For tredje år i træk afholdes den nationale madspildsdag for at markere kampen mod madspild i Danmark.

Formålet med den nationale madspildsdag er at sætte fokus på danskernes engagement i kampen mod madspild. Det sker i tråd med FN’s Internationale Madspildsdag, som fejres samme dag verden over. I løbet af dagen vil en lang række aktører markere dagen og sætte fokus på, hvordan både børn og voksne, forbrugere og professionelle, virksomheder og offentlige institutioner kan hjælpe med at mindske madspildet. 

Dansk Erhverv støtter dagen, og har blandt andet underskrevet den frivillige aftale ”Danmark mod Madspild”, hvor virksomheder frivilligt forpligter sig til at halvere madspildet i 2030 og årligt afrapportere på fremdriften ved at gå med i initiativet.

Op til madspildsdagen har OneThird publiceret sine madspildsanbefalinger til regeringen via sin LinkedIn-profil. OneThirds madspildsanbefalinger finder du her.

Kontakt

Fødevarer

Anders Kroman Liin

Politisk konsulent