Cheføkonom: Økonomien er på vej mod en mild afmatning

Den internationale økonomi har i 2023 trodset mange eksperters forventning og klaret sig ganske godt. Men de mørke skyer er for alvor begyndt at samle sig, lyder det fra Dansk Erhvervs cheføkonom, som forventer en økonomisk afmatning i løbet af efteråret og vinteren.  

Hvordan går det egentlig med den internationale økonomi? 
Det spørgsmål er der formentlig ikke mange danskere, der har stillet sig selv de seneste uger, hvor de fleste i stedet har brugt sommeren på at overveje, hvilken is der skal være i vaflen, om det virkelig kan blive ved med at regne og om man egentlig kunne følge med Jonas Vingegaard, hvis man fik en bedre cykel. 

Nu er ferien dog for de fleste slut, og derfor er det igen relevant at se nærmere på, hvordan den danske og internationale økonomi, der sjældent har været så interessant og svær at spå om, egentlig har det.  

For at blive klogere på det, har vi sat Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i stævne. 

”Den internationale økonomi har det faktisk overraskende godt. I begyndelsen af 2023 forventede mange økonomer, at der ville komme en afmatning i økonomien og recession i flere lande som følge af inflation og rentestigninger. Hen over sommeren har flere vestlige økonomier – inklusiv den danske – dog vist sig at være ganske modstandskraftig overfor inflationen. Så recessionsfrygten er blevet gjort til skamme af en økonomi, der – måske på grund af benzindampe - klarer sig bedre end ventet.” 

En del af forklaringen skyldes, at forbrugerne har været ganske stædige. Trods en buldrende inflation og rentestigninger har udhulet deres købekraft, har de brugt penge på især oplevelser, forklarer Tore Stramer: 

”Mange har valgt at bruge af deres opsparing, og det har været med til at holde hånden under forbruget – især servicesektoren og oplevelsesindustrien har klaret sig overraskende godt i flere lande.” 

Tysk bekymring 
Der er dog sektorer og lande, der klarer sig knap så godt. I Danmark og USA har det høje privatforbrug indtil videre skjult de begyndende revner i den traditionelle industri, men nu begynder de at kunne ses.  
Værre ser det dog ud i Tyskland, lyder det fra cheføkonomen: 

”I Tyskland er nedturen i industrien nu større end fremgangen andre steder, og den tyske økonomi nærmer sig noget, der ligner recession, og desværre peger pilen ned for tysk økonomi.” 

Krisen i Tyskland er set med danske briller ganske bekymrende. Tyskland er nemlig vores 2. største eksportmarked, og derfor vil en tysk krise påvirke danske virksomheder og danske arbejdspladser, hvoraf ca. 90000 i en vis grad er afhængige af eksport til Tyskland. Samtidig smitter tysk økonomi også af på andre lande, som igen kan påvirke Danmark. 

Usikkerhed om Kinas økonomi 
Det er svært ikke at nævne Kina, når man taler om international økonomi. Og det er mindst lige så svært at vurdere, hvordan det egentlig går i det gigantiske land, forklarer Tore Stramer: 

”Der er stor usikkerhed om deres tal, men generelt kan vi sige, at den opblomstring, der kom efter deres massive lockdowns, er stilnet af. Problemerne i byggeindustrien og bankverdenen samt den lavere investeringslyst er bekymrende, og væksten vil nok skuffe efter kinesiske forhold. Selvom det vil påvirke den internationale økonomi, så skal vi passe på med at overgøre Kinas betydning. Jeg er meget mere optaget og bekymret over Tyskland.” 

Trodsig amerikansk vækst 
Da snakken falder på Danmarks største eksportmarked, USA, ryster Tore Stramer på hovedet. Det er heldigvis ikke et ”det er håbløst”, men et ”det burde ikke gå så godt” ryst. 

”De massive renteforhøjelser og den høj inflation har umiddelbart prellet af på amerikanerne, for privatforbruget er meget højt, beskæftigelsen er tårnhøj og boligpriserne stiger faktisk også. Det er meget overraskende. Det skyldes dels, at der blev pumpet mange penge ud under coronakrisen, og at mange forbrugere bruger af opsparingen.” 

Det er selvfølgelig positivt, at den amerikanske økonomi er stærkere end forventet, men der er også en bagside af medaljen, forklarer Tore Stramer: 

”Det trækker i retning af, at den amerikanske centralbank skal gå hårdere til rente-stålet for at få nedbragt inflationen, og det betyder nok, at vi skal vænne os til højere amerikanske renter i et længere stykke tid.” 

Flere rentestigninger? 
Også i Europa vil renten formentlig blive hævet lidt mere, vurderer Tore Stramer: 

”Inflationen har vist sig at være mere persistent end ventet, og hvis vi ikke i de kommende uger ser en afbøjning, så vil den europæiske centralbank nok hæve renten igen i september. Og så er reglen jo, at Danmark følger trop. Min vurdering er, at vi skal et godt stykke ind i 2024, før vi kan begynde at diskutere rentesænkelser, fordi inflationen har vist sig så svær at bekæmpe, og fordi man frygter en anden runde inflation båret af tårnhøj beskæftigelse og lønvækst.” 

Blød landing på vej 
For at opsummere, så truer en række mørke skyer i horisonten. Derfor forventer Tore Stramer da også på, at den trodsige internationale økonomi denne gang opfører sig som ventet og sænker farten.  
Men hvorfor skal vi tro på eksperterne denne gang?  Antallet af mørke skyer, lyder det fra Tore Stramer:  

”Vi har haft en historisk stramning af pengepolitikken, inflationen har vist sig meget svær at bekæmpe, så renterne stiger og vinteren kan byde på nye udfordringer for energipriserne. Så selvom den danske og internationale økonomi har klaret sig bedre end ventet, tyder meget på, at vi i løbet af efteråret vil se en afmatning.” 

”Når det er sagt, så er særlig dansk økonomi meget robust, så det peger mere mod en blød landing end en stor krise med store fald i produktionen og store fald i beskæftigelsen,” slutter cheføkonomen.